Svar: Bekymring for sproglig og motorisk udvikling

---

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres dejlige dreng og alle dine tanker :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge:)

Det lyder som om, at der er sket store fremskridt, og at jeres dreng udvikler sig på flere områder. Alle børn er født hypermobile, det vil sige, at de har blødere og mere bevægelige led, men hos nogle børn ses det i særlig grad, og det kan give lidt udfordringer.

At jeres dreng tidligere har haft svært ved at ligge på maven og ikke har gjort tegn til at ville trille, lyder umiddelbart til at skyldes spændinger og låsninger i kroppen. Og at han ikke har støttet på fødderne, eller vist tegn på at krybe, lyder som en forsinkelse i hans grovmotoriske udvikling - sandsynligvis hænger dette både sammen med, at han har haft spændinger og også fordi han, som fysioterapeuten har sagt, hører til de "bløde børn".

Det vigtige her er, at du har reageret, og jeres dreng har fået den støtte og hjælp, som han har haft behov for. Han er både blevet løsnet op for spændinger i kroppen, og I har også lavet øvelser med ham, som har styrket hans muskulatur. Det er super godt og meget positivt, og det betyder, at:

- Han nu triller omkring, kan pivotere, og ligger flot på maven.

- Han nu støtter kortvarigt på benene - hvilket er et vigtigt skridt fremad.

- Han møver sig fremad, ved at trække knæene ind under sig og løfte maven kort. Det kræver både muskelstyrke og koordination og er en vigtig overgang til at begynde at krybe og kravle.

- Han er motiveret og tager initiativ til at bruge kroppen og bevæge sig mere. Han ligger ikke stille, men vil rigtigt gerne selv.

- Hans finmotorik ser ud til at udvikle sig meget fint med pincetgreb og interesse for at undersøge, vende og dreje legetøj.

- Han spiser selv og er nysgerrig og interesseret i dette, hvilket lyder helt alderssvarende.

Han har haft behov for ekstra støtte i sin motoriske udvikling, og haft behov for længere tid til at opbygge den styrke og stabilitet, som hans krop har haft behov for, men alt det, I har gjort, har virket!

Derfor er det også vigtigt, at I fortsætter med øvelserne, og bliver ved med at udfordre ham motorisk, så udviklingen bliver ved med at ske. Det er også rigtig godt, hvis I kan fortsætte samarbejdet med fysioterapeut/osteopat, så I løbende kan få en vurdring af, hvordan hans muskelstyrke og motorik udvikler sig - og får nye øvelser, som I kan lave. Fortsæt med at opfordre ham til lege, hvor han bruger sin krop - ligger på maven, rækker ud efter ting, ruller, kryber, bevæger sig. Lav små aktiviteter, hvor han skiftevis støtter på sine ben og bruger sin overkrop.

Med hensyn til det sproglige, så er det helt naturligt, at det især er det motoriske, som har fået din opmærksomhed. Og det er faktisk også meget normalt, at når man bruger ekstra kræfter på det motoriske, så kan det verbale komme lidt senere. Sproglig udvikling varierer meget - nogle børn taler hurtigt, og andre børn senere, og de normale rammer er meget vide.

Når jeg læser din beskrivelse, så kan jeg godt høre, at jeres dreng måske halter lidt bagefter sprogligt, især når du oplever, at han ikke pludrer tilbage, når I pludrer med ham, og at han ikke efterligner jeres lyde. Der er dog også nogle meget positive tegn på social og følelsesmæssig udvikling, som er vigtige at medtænke:

- Han er begyndt at pludre med "ba-ba", hvilket er et rigtigt godt tegn. Gentagelser af stavelser som ba-ba, da-da og ma-ma er et vigtigt skridt mod at udvikle og bruge sprog.

- Han har rigtig god øjenkontakt og er meget opmærksom på jer forældre f.eks., når han kikker efter far ved middagsbordet.

- Han udviser kærlighed og nærhed, f.eks. ved at efterligne kys, og han gengælder også smil - hvilket viser rigtig gode sociale relationer.

- Han er interesseret i verden omkring sig, og det lyder som om, at han har nogle stærke sociale bånd til både mor og far :)

Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, at I får tjekket hans hørelse igen. Når børn ikke reagerer på tale eller ikke pludrer tilbage, så kan det være tegn på nedsat hørelse. Selvom han ...

---

---

... fik ørerne tjekket ved fødslen, og da han var 3 måneder gammel, så kan han sagtens have væske i mellemøret nu, som kan gøre, at han har svært ved at høre. En tur forbi øre-næse-hals-lægen vil derfor være en rigtig god idé.

Det er vigtigt, at I fortsætter med at tale med ham. Brug korte, tydelige sætninger og gentag de lyde, som han laver, så I på den måde opmuntrer ham til at kommunikere. Sluk for fjernsyn og lignende, når I har fokus på at tale sammen, så han ikke bliver distraheret af dette og de lyde, som kommer herfra og netop bedre kan koncentrere sig om jeres kontakt og de lyde, som I laver.

Når I spiser, kan du f.eks. sige "se maden, ma-ma, dejlig mad", "mmm mam-mam, smager godt". Når han er i bad, kan du sige "vandet plasker", "plaske, plaske, plaske" eller "hvor er anden?", "rap, rap, siger anden" osv. Når I leger kan du f.eks. sige "hvor er bolden?", "se, bolden triller", "kast bolden". Du kan også køre en bil og sige "Vruuum, bilen kører" eller I kan lege med dyr og sige "koen siger Muh", "hunden siger vov-vov" osv. Og når I kikker i bøger sammen kan du gentage disse lyde, imens du peger på tingene/dyrene.

Det er også en rigtig god idé, at I f.eks. leger sanglege og bruger fagtesange. Når du synger og samtidig bruger kroppen, så stimulerer det både hans sprog og opmærksomhed. Og simple fagter hjælper ham med at forstå forbindelsen mellem ord og handlinger. Når du synger om at vinke, så vinker I. Når du synger om at klappe, så klapper I. Når du synger om at hoppe, så hopper I osv.

I forhold til at reagere på sit navn og når I kalder på ham, så er det som sagt vigtigt, at der ikke er for meget støj omkring jer. Sluk for fjernsyn, radio osv. Det er også vigtigt, at du bruger hans navn i hverdagen og f.eks. siger "se her, (hans navn)", "kom, (hans navn)" eller "god morgen, (hans navn)".

Du kan også gå lidt væk fra ham, og kalde på ham: "(Hans navn), hvor er du?" Hvis han ikke reagerer, så kan du tilføje lidt høje lyde, klappe i gulvet eller lignende. Når han kikker på dig, så smil til ham og sig "der er du jo, (hans navn)". Du kan også kalde på ham, fra en anden del af rummet: "Hans navn)!" Og når han drejer hovedet og reagerer, så smil til ham og sig "Ja, det er dig!".

---

---

Det er også vigtigt, at du bruger hans navn i glade situationer, da det giver ham større lyst til at reagere og kikke på dig. Det er vigtigt, at han forbinder sit navn med noget positivt. Det betyder, at du f.eks. ikke bør bruge hans navn, hvis du f.eks. siger nej eller stop. Undgå derfor "NEJ! (hans navn)" og "Stop! (hans navn)".

Det er vigtigt også at nævne, at du naturligvis ikke skal bruge hans navn hele tiden. Du kan også gøre det for meget, så han til sidst ignorerer det, lukker ørerne for det. Derfor skal det bruges i situationer, hvor det falder dig helt naturligt og ikke overgøre det - ligesom du naturligvis også gerne må kalde ham for din lille skat og andre kærlige ord, som viser din kærlighed til ham:)

Og netop kærligheden er meget tydelig i dit brev! Det er helt naturligt at føle sig overvældet og bekymre sig - og det viser blot, hvor meget du holder af din lille dreng. En fødselsdepression kan ramme hvem som helst, og det betyder ikke, at du er en dårlig mor - tværtimod, så har du gjort det bedste, du kunne gøre. Du har taget initiativ til at få ham undersøgt, du har støttet hans motoriske udvikling, og det er tydeligt, at du er meget opmærksom på ham. At han er så nysgerrig og kærlig hænger også sammen med, at han mærker din kærlighed.

Det er vigtigt, som du også selv skriver, også at fokusere på det positive. Det hjælper at fokusere på de små skridt fremad, som jo er der - netop fordi du har været opmærksom. Og det er helt okay at tage én ting ad gangen, du behøver ikke have styr på alting på én gang:)

Det lyder også som om, at du har mennesker omkring dig, som kan og gerne vil støtte, så du er ikke alene om det hele. Brug din mand, bedsteforældre, venner osv. Husk også at give dig selv små pauser, så du passer på dig selv - det har jeres lille dreng også brug for:)

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre og sender dig et stort knus med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---