Svar: Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

---

Hej med jer

Tak for jeres brev :) Det er super, at I skriver tilbage, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer igen:)

I fortæller, at jeres piger ofte vågner op og bliver ekstra energifyldte efter at have fået flaske, og I spørger, hvad forklaringen kan være. Det kan naturligt være svært helt at vide, men jeg vil gerne give lidt idéer til, hvad jeg tænker måske kan spille ind:

1. Når pigerne får mælk, så stimuleres deres nervesystem. Især hvis de er lidt sultne, når de tilbydes flasken, så vil mælken kunne give dem en vis mængde energi. Det er lidt samme effekt, som I kan opleve, hvis I f.eks. drikker en kop kaffe eller te, spiser noget sødt eller lignende om aftenen, så kan I få et hurtigt boost til jeres blodsukker, hvilket vil gøre, at I vågner mere op og ikke falder til ro.

Hvis vi drikker kaffe, er det naturligvis lidt en anden mekanisme, fordi kaffe indeholder koffein, men det er mere for at give en idé om, hvordan flasken måske virker for pigerne. Mælk indeholder jo laktose (mælkesukker), og selvom lun mælk ofte forbindes med at skulle finde ro og falde i søvn, så kan det nogle gange faktisk godt stimulere og aktivere kroppen.

2. Deres opvågning kan også skyldes overtræthed. Hvis de puttes for sent, det vil sige efter at deres "søvntog" har været forbi, så begynder deres krop at frigive hormoner som kortisol. Det er et stresshormon, som vil holde kroppen mere vågen. Den energi og de kalorier, som flasken giver, kan forstærke virkningen af de stresshormoner, der allerede er i kroppen. Og de stoffer, der er i mælken (f.eks. tryptofan og laktose), der normalt skulle bidrage til søvn, bliver i stedet til energi.

3. De kan også få stimulation af den fysiske kontakt og opmærksomhed, der naturligt kan ligge i at få flaske. Ligesom vi også bliver mere opmærksomme, når vi spiser og drikker noget i samvær med andre, så kan dette naturligt også ske for jeres piger. Jeg tænker, at de på den måde godt kan få en midlertidig følelse af energi, selv når de har brug for hvile.

De har en alder, hvor de naturligt har meget stor lyst til at udforske verden og også interagere med jer - og hvor de derfor godt kan protestere lidt mod søvnen. Så udvikling og alder tænker jeg også kan spille ind og være del af en forklaring.

I forhold til deres opvågninger om natten, hvor I også oplever, at de vågner ekstra op af deres flaske og nogle gange virker meget vågne og aktive og bestemt ikke har lyst til at sove... Det tænker jeg også kan handle om alder. Omkring 6 måneders alderen sker der ændringer i børns søvncyklus, og de kan godt have perioder, hvor de virker meget vågne og aktive midt på natten.

Samtidig kan deres rytme om dagen spille ind. Det er vigtigt, at de får nok sammenhængende søvn om dagen, og at rytmen ikke er for uregelmæssig. Deres indre ur fungerer stadig ikke optimalt, og de har stadig brug for hjælp til at finde ud af forskellen på nat og dag. Derfor er det vigtigt og godt, at I om natten forsøger at holde det hele så mørkt og stille som muligt, og modsat - hjælper dem med aktivitet, leg og masser af stimuli i løbet af dagen. Når det er sagt, så er der dog børn, der i denne alder, virker til at udnytte de mørke nattetimer og stilheden. Det er som om, at de synes, det er ekstra dejligt at ligge og pludre her. De kan både høre sig selv og hinanden, der er ingen andre lyde, og det nyder de virkelig. Det er tilsyneladende et godt tidspunkt at øve sine lyde;) Det er dog noget, de vokser fra igen...

Jeg kan sagtens forstå, at I synes, det virker overvældende at skulle fjerne alle vaner og ændre jeres rutiner på én gang. Det tænker jeg heller ikke er nogen god idé, ofte er det bedst, hvis man kan ændre tingene gradvist.

Mit forslag ser således ud:

1. Det er vigtig, at I forsøger at skabe så fast en dagsrytme som muligt. Det vil sige faste tidspunkter for mad, mælk, aktiviteter og søvn. Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at de spiser og drikker tilstrækkeligt hele dagen igennem. Og det er vigtigt for deres rytme og indre ur om natten, at de sover nogenlunde ens i dagtimerne.

Deres indre ur er stadig under udvikling, og en forudsigelig rytme vil hjælpe dem til at forstå, at der er forskel på nat og dag. Samtidig kan både lidt eller for meget søvn om dagen forstyrre deres nattesøvn, og det samme kan tidspunkterne for deres dagssøvn. Hvis deres måltider og lure er jævn fordelt, så sikrer det, at de ikke går hverken sultne eller overtrætte i seng. Babyer trives også med rutiner. Når de ved, hvad der kommer, så føler de sig mere trygge, og det vil være med til at gøre, at de lettere kan overgive sig til søvnen.

2. Derefter tænker jeg, at I skal forsøge at trappe ud af mælken om natten. Når de vågner så tit, som de gør, og de ofte drikker meget lidt, så lyder det som om, at de vågner mere af vane end af sult. Og følger de dagsplanen, så er I sikre på, at det ikke er sult eller tørst.

Samtidig kan de små slurke mælk om natten hvor pigerne netop er vågen eller befinder sig i et let søvnstadie, være med til at give dem et signal om, at det er tid til aktivitet og ikke til at sove.

Det er anderledes med drømmeflasken om aftenen, som I skal bibeholde (forklaring følger længere nede). Men de små flasker, hvor I måske kun giver ca. 40 ml fjernes helt. Hvis I ved, at de midt på natten drikker 100 ml, så vil jeg anbefale, at I skruer mængden ned, så de gradvist får mindre og mindre og til sidst helt kan undvære.

Jeg vil faktisk også anbefale jer, at I forsøger med vand om natten. Det er ikke fordi de skal lære at drikke vand i stedet for mælk - for det kan give samme uhensigtsmæssige afhængighed, det er kun en overgang. Men vand er lidt mere "kedeligt" at få sammenlignet med mælk, og gradvist kan I få ...

---

---

... reduceret deres forventning om, hvad der sker, når de vågner. Vand indeholder heller ingen kalorier eller sukker, så det burde ikke give samme energi eller opvågninger, som mælken kan gøre.

Giv kun vand som midlertidig løsning i 1-2 uger, og giv dem kun lidt f.eks. 20-30 ml, for at undgå at de vågner, fordi de er tørstige. Det er kun lige en "tørstslukker", som midlertidig erstatning for mælken. Deres behov for vand skal dækkes om dagen. Efter 1-2 uger vil det være rigtig godt, hvis I kan hjælpe dem videre i søvn om natten uden at give dem hverken mælk eller vand. Nat er f.eks. mellem kl. 23/24-05/6.

3. Så vil jeg anbefale jer, at I flytter dem til tremmesengen. I fortæller, at de får mælk i skråstol og flyttes til sengen, før de sover helt - hvor de så desværre ofte vågner op igen. Jeg vil anbefale, at I eleverer deres hovedende, så de ikke ligger helt fladt, når de får flaske. Men fordelen ved at give dem putteflasken i sengen er, at skiftet fra skråstol til seng forsvinder. De får således lov til at falde i søvn, hvor de allerede ligger. Det vil gøre det lettere for dem at glide ind i søvnen.

4. Man kan naturligvis også overveje, om de skal puttes i slyngevuggen fra starten og så bare sove der - f.eks. indtil sen aften, hvor I så kan give dem en drømmeflaske og putte dem over i tremmesengen. Det kan godt være en overgangsløsning, men der er både fordele og ulemper ved denne løsning.

Det lyder som om, at de umiddelbart sover godt i slyngevuggen. Jeg tænker at putte dem der vil kunne hjælpe dem med at falde hurtigere i søvn, og de vil kunne få en roligere og længere start på natten. Det vil være rigtig rart for jer alle. I stedet for at putte dem i slyngevuggen i løbet af natten, så kan I altså lade dem starte i slyngevuggen og derefter flytte dem til tremmesengen. På den måde kan de vænne sig til at sove i tremmesengen, uden at de sover der hele natten. De får altså stadig både slyngevugge og tremmeseng, som nu, men med en fordeling, som vil hænge noget bedre sammen for jer.

Ulempen ved denne løsning kan være, at hvis de forbinder slyngevuggen med at skulle falde i søvn, så kan det blive sværere at vænne dem til tremmesengen senere hen. Nogle børn vil også vågne op, når de får deres drømmeflaske omkring midnat, hvilket vil kunne gøre, at de så er sværere at flytte over i tremmesengen. Og da jeres piger jo har tendens til at vågne op af deres flasker, så kunne dette godt risikere at ske hos jer. Modsat - hvis de har sovet et godt langt søvnstræk inden drømmeflasken, så vil de måske også spise godt af denne og derefter naturligt falde ind i søvnen igen...

Hvis I vælger denne løsning, så tænker jeg igen, at det vil være fint også at gøre dette midlertidigt, gerne 1-2 uger, for at sikre, at det ikke bliver en fast vane. Det er en metode, som I kan bruge til på sigt at vænne pigerne til at sove hele natten i deres tremmeseng.

---

---

At sikkerhedsmæssige årsager og af hensyn til deres søvnvaner generelt, vil jeg ikke anbefale, at I lader dem sove i slyngevugge hele natten. De bør ikke sove i slyngevugge uden opsyn i længere perioder. Men at putte dem i slyngevuggen fra starten, hvor I er vågne og kan være opmærksomme på dem, og så flytte dem til tremmeseng, når I selv går i seng - det kunne måske godt være en god løsning hos jer.

5. Sutten vil være det sidste, som jeg ændrer på. Sutten er en god trøst, og I vil naturligt lettere kunne hjælpe dem videre i søvnen uden flaske og uden at skulle tage dem op, gå med dem eller flytte dem til slyngevugge osv. hvis de har deres sut. På sigt skal de gradvist lære, at de kan sove uden sut i munden, så derfor er det fint at tilbyde sutten, hvis de bliver meget kede af det, men så vidt muligt undgå at give sutten ved hver opvågning. Men det tænker jeg ikke er lige nu:)

Med hensyn til jeres spørgsmål omkring flaske/mælk, og hvordan børn skal kunne forstå, at de nogle gange må få flaske og andre gange ikke må - så forstår små børn naturligt ikke dette på samme måde, som vi voksne. De kender ikke klokken og forstår naturligt ikke, hvorfor de må få mælk kl. 23.30 og kl. 05, men ikke derimellem. Deres forståelse bygger på rutiner. Når de f.eks. får flaske på faste tidspunkter om dagen - morgen, formiddag, eftermiddag og aften - og ikke om natten - så skaber det en forudsigelig rutine. En rutine, som hjælper dem med at forvente mælk på bestemte tidspunkt.

Når de vågner om natten, og flasken ikke tilbydes her, så lærer de gradvist, at netop natten ikke er forbundet med mælk, selvom det naturligt vil tage lidt tid at lære det. Når jeres piger vågner om natten, og I reagerer uden at give flaske, men i stedet ved at nusse, berolige med hænder, kærtegn, stillingsskift osv. Så lærer pigerne, at deres natlige opvågninger ikke resulterer i mad.

Drømmeflasken er her en undtagelse. Den gives, imens pigerne halvsover, og den adskiller sig derfor væsentligt fra, hvordan de får deres flasker i løbet af dagen, og når de puttes. Den gives i et mørkt og roligt værelse, hvor de forbliver i en søvnig tilstand, og der er som udgangspunkt ikke nogen interaktion med jer. I pludrer ikke osv. så flasken forbindes ikke med de vågne perioder.

I skal derfor forsøge at give drømmeflasken, når I selv går i seng, og ikke som en reaktion på, at jeres piger vågner. Netop for at skabe en rytme, hvor flasken ikke er knyttet til en opvågning, men til en mere forudsigelig rutine. Drømmeflasken er således med til at sikre, at de er mætte nok til at sove et længere søvnstræk uden at vågne op i løbet af natten og uden at forstyrre den søvncyklus, som de er i, - og forhåbentlig uden at stimulere vågenhed... (krydser fingre).

Jeg håber, at mine tanker hjælper jer lidt videre endnu engang :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god jul, når I kommer dertil!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---