Brev:
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen.
Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar.
Vi har i lang tid arbejdet med at de selv skal kunne falde i søvn i sengen. De drikker sig ikke i søvn i deres skråstol (men tæt på) og vil herefter blive lagt i sengen efter mælken, for at falde endelig i søvn her. Nogle gange fungerer det; lige så ofte bliver de meget energifyldte, så snart de får mad, på trods af at have været meget trætte lige inden. I sidste instans bliver det slyngevuggen, som hjælper dem hen til søvnen, hvis det ikke er muligt at berolige dem i sengen.
Som du også beskriver, så har de ekstremt mange opvågninger i løbet af natten. Som minimum hver time - begge to og ofte på forskellige tidspunkter. Mange gange kan de hjælpes tilbage i søvnen med en sut, og cirka hver 3. time er mælk nødvendig. Vi oplever dog hver nat at de har timelange opvågninger - gerne i forlængelse af mælk - hvor de er fuldt vågne og pludrer og svinger med arme og ben. Det er stort set aldrig muligt at de herfra finder tilbage til søvnen i sengen uanset hvor meget hjælp de får. I stedet er slyngevuggen oftest det der ...
... får dem i søvn efter timers kamp.
Vi er opmærksomme på, at vi nok har fået opbygget adskillige dårlige vaner for dem, som nu ødelægger deres nattesøvn: mælk 2-3 gange, flyt mellem slyngevugge og seng, brug af sut til at falde i søvn ved alle opvågninger.
Det virker overvældende at skulle fjerne alle disse vaner på samme tid. Vi har tidligere forsøgt at fjerne slyngevuggen, og virkelig arbejdet på at de altid kun falder tilbage i søvn i egen seng, men resultatet har været nætter hvor de kun har sovet få timer. Tilsvarende virker det urealistisk at fjerne både mælk og sut.
Hvad ser du som den største forhindring mod bedre og mere stabil søvn uden hyppige og lange opvågninger? Hvor bør vi gribe ind først? Og findes der en gradvis nedtrapning eller er det bare at fjerne mælk, slynge eller sut helt? Ideen med at de kun får mælk aften og morgen virker bare svær, da det jo stadig efterlader dem med en viden om at der nogle gange kommer mælk ved opvågninger, hvorfor de forventelig stadig vil søge det hver gang de vågner; eller tager vi fejl?
Vi glæder os til at høre dine tanker 🙂
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.