Annonce

Annonce

Svar: Sure morgener - 2 år, 6 mdr.


25. september 2024

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor til H

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af især jeres morgener, og hvad du har tænkt og gjort, for at imødekomme H's spirende selvstædighed og det faktum, at I naturligt gerne vil have rolige morgener og komme ud af døren på en god måde:)

Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Der er ingen tvivl om, at H er i selvstændighedsalderen, og det er derfor helt naturligt, at han udtrykker modtand mod jeres morgenrutine. Det er helt naturligt, at han i en alder af 2.5 år tester lidt grænser og søger en følelse af at have mere kontrol i hverdagen, og det er vigtigt, at I anerkender dette behov. Det lyder det også som om, at I faktisk gør, og det er super godt, at I står op før H og får jeres rutiner klaret først, ligesom det lyder rigtig fint, at han vågner af sig selv, og at I ofte har ca. en time til at komme ud af døren.

Jeg kan også sagtens høre, at du allerede gør et godt forsøg på at tilbyde ham valg. Du spørger f.eks. "vil du skiftes på gulvet eller ligge på puslebordet?". Jeg tænker dog, at du måske kan gøre hans valg endnu mere konkrete og på en måde, hvor du anerkender hans spirende egen vilje og lyst til kontrol mere. Du kan f.eks. spørge:

- "Vil du selv klatre op på puslebordet, eller skal jeg hjælpe dig?"
- "Vil du selv tage bukser på, eller skal jeg hjælpe dig?"
- "Vil du have skiftet din ble først, eller skal vi tage trøjen på først?"
- "Vil du vælge, hvilken sang vi synger, mens vi tager tøj på?"
- "Vil du gå ud af døren først, eller skal vi holde hinanden i hånden, når vi går ud?"

Det kan også nogle gange være en idé at stille spørgsmål med kan:
- "Kan du selv bære din taske, eller vil du have, at jeg gør det?
- "Kan du selv finde dine sko, ved du hvor dine sko er?"
- "Kan du selv åbne døren, eller skal jeg gøre det?
- "Kan du selv hælde vand op i din kop, eller skal jeg hjælpe dig?"

Selv at kravle op på puslebordet kræver naturligt, at I har en lille trappestol stående, som gør det muligt for ham. Selv at hælde vand i sin kop kræver, at I har en lille kande, som han kan styre og hælde med...

Når I stiller spørgsmål jf. ovenstående, så giver I ham et direkte valg, men stadig med fokus på, hvad der præcist skal ske nu. I giver ham på den måde en mulighed for at vælge og samtidig vil han ofte også føle en vis medinddragelse og dermed kontrol, hvilket vil gøre det lettere for ham at følge rutinerne, og det I gerne vil :)

Du spørger, hvordan I kan motivere ham til at komme, uden at I skal fange ham, og en måde kan blandt andet være at stille spørgsmål som "vil du selv?" og "kan du selv?".

Når I spørger ham "vil du selv?" så fokuserer I på hans ønsker og valg. Det giver ham en følelse af medbestemmelse, og det vil styrke hans selvstændighed. I anerkender hans evne til at vælge selv, hvilket kan motivere ham, fordi han netop i kraft af sin spirende selvstændighed, ønsker at have indflydelse på situationen. I tilbyder naturligt at være der, guide og hjælpe, hvis han har brug for det, fordi meget naturligt stadig er svært for ...


Annonce

... ham.

Når I spørger ham "kan du selv?", så handler det mere om hans evne til at gøre ting selv. Nogle gange vil det naturligt kunne gøre, at han kan føle sig presset til at skulle noget, som han måske ikke føler sig i stand til, men andre gange kan det faktisk være motiverende, fordi han rigtig gerne vil vise, hvad han kan, hvad han er i stand til. Så hvis det er noget, som I ved, at han kan og måske meget gerne vil - f.eks. selv bære sin taske - så er det fint at spørge, om han selv kan dette; men hvis han f.eks. ikke selv kan åbne døren, så dur det naturligvis ikke at spørge om han kan, da det så kan føles som et nederlag. Er det noget han kan, så er det fint at spørge og også støtte ham "hvor er du bare sej, skat", så han naturligt støttes i at gøre ting selv og dermed kan I komme videre.

I forhold til, at han ofte siger, at han hellere vil være hjemme, så er det naturligvis vigtigt at anerkende disse følelser - også selvom I skal i vuggestue. Her kan du f.eks. sige "jeg kan godt forstå, at du gerne vil være hjemme. Det er også bare rigtig hyggeligt", eller "jeg kan godt mærke, at du synes, det er lidt svært at skulle af sted i dag, det er helt okay".

Det kan også være en rigtig god idé at huske ham på, at I naturligt henter ham igen og derfor svare "du skal i vuggestue i dag, men når jeg henter dig, så skal vi hjem og hygge igen" eller "vi kører i vuggestuen nu, men når vi kommer hjem, så kan vi lege". Så han huskes på, at han jo kommer hjem og hygger igen.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Nogle gange kan det også være en god idé at fokusere på noget af det positive ved vuggestuen. Det kan du gøre ved at sige "hvad tror du, du skal lege med i dag i vuggestuen? Måske skal du lege med klodser?" eller "jeg tror dine venner i vuggestuen glæder sig til at se dig i dag, måske skal I lege på legepladsen?".

Hvis du oplever, at det især er overgangen fra hjem og til vuggestue, som er svær, så kan du også hjælpe ham igennem overgangen ved at fokusere på noget andet undervejs. Du kan f.eks. sige "på vej til vuggestuen, så kan vi prøve at kikke efter biler på vejen, hvor mange biler tror du vi kan se?" eller "vi kan aftale, at vi synger en af dine yndlingssange, når vi kører hen til vuggestuen. Hvilken sang vil du gerne synge?". På den måde ændres hans fokus, og overgangen fra hjem til vuggestue kan blive lettere.

Når alt dette er sagt, så er det dog meget naturligt, at han i en alder af 2.5 år løber sin vej. Det handler både om kontrol og spirende selvstændighed, det handler om leg, og at han nyder at se jeres reaktion - han kan rigtig godt lide, når I fanger ham, og derfor griner og gemmer han sig. At lege er naturligt mere spændende end at få tøj på eller få skiftet en ble:) Og så kan det også være et tegn på, at han ikke bryder sig særlig meget om den del af rutinen, som handler om tøj og bleskift. Derfor er det netop godt, hvis I kan forsøge at inddrage ham i netop dette, så han føler sig medinddraget og lyttet til.

Jeg håber, at mine tanker og eksempler giver lidt idé til, hvordan I kan komme videre:)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

5. august 2025 | Opdragelse | 16 mdr.

Tandbørstning - 16 mdr.

Kære Helen Tak for dine gode og brugbare råd angående indkøring i dagpleje,...

Læs hele brevet og Helens svar


1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

En umulig ulvetime

Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2025 | Opdragelse | 13 mdr.

Bedre spisevaner og bideri

Kære Helen, Du har tidligere hjulpet os med gode råd og ro i maven, så jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Forberede barn på flytning

Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...

Læs hele brevet og Helens svar


17. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.

Indkøring i dagpleje del 2

Kære Helen Beklager at jeg skriver igen, men du giver så utrolig gode og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce