Brev:
Sure morgener - 2 år, 6 mdr.
Kære Helen.
Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for.
Morgenerne er en udfordring herhjemme for tiden, og jeg kan godt komme til at føle, at vi fejler lidt som forældre, altså gør et eller andet forkert. Derfor kunne jeg godt bruge dine råd om, hvordan vi håndterer vores morgener.
Selvfølgelig brager H gennem selvstændighedsalderen lige nu, og man kan forvente, at han afprøver grænser og gerne selv vil bestemme alting, og hvad han får lov til, men især morgenerne har det med at ende i 'skrig og skrål', fordi H ikke vil nogle af de ting som man skal om morgenen.
Vores morgenrutine er altid som følger:
Stå op
Få skiftet ble og tøj på
Få morgenmad
Få astmamedicin
Få børstet tænder
Pakke taske og få overtøj på
Afsted til vuggestue
H står op mellem 6.30 og 7. Vi vælger altid at lade ham sove, til han vågner af sig selv omkring det tidspunkt, fordi han i de sidste par måneder er begyndt at droppe luren. Det er ikke noget, som vi selv har initieret, men han har selv besluttet sig for ikke at ville sove lur. Han bliver stadig puttet til lur hver dag, men der går flere og flere dage mellem at han sover. Uanset hvornår han står op, så dropper han tit luren, og han er mere frisk hen ad eftermiddagen, hvis han har fået sine 12 timer fra 19-7. Derfor har vi ca en time fra han står op til vi skal ud af døren 8.
Det er ikke alverdens tid, men jeg har egentlig tænkt det realistisk nok. Vi forældre er ofte oppe og har været i bad en halv time før H står op.
Allerede ved skift og nyt tøj starter kaos. H vil ingen af de ting der skal ske, ikke skifte ble, ikke have tøj på. Jeg giver ham valget om han vil skiftes på gulvet eller ligge på puslebord. Han starter med at løbe væk og grine og gemme sig, men når man fanger ham og blidt siger "Fanget, så kom og få skiftet bleen" eller lignende, så begynder han at skrige og blive ...
... vred. Så det går hurtigt fra sjov til alvor. H har rigtig meget temperament og kan meget hurtigt blive vred og skrige højt, lige så vel som han nemt kan blive glad og grine højt. :)
Sådan er det egentlig med alle de ting vi skal, og jeg synes, det er svært at finde en måde at motivere ham til at komme uden at skulle fange ham, hvilket resulterer i, at han bliver vred og ked af det.
Det er kun morgenmaden, som han altid gerne vil være med til, samt hans astmamedicin, som vi har arbejdet meget på at gøre til en sjov oplevelse og belønne ham for.
Måske spiller det ind, at han kan mærke, at morgenen er der hvor vi skal ud af døren? Det kan være, at han reagerer på at vide, at han skal i vuggestue og 'trækker tiden'. Han siger nemlig ofte om morgenen "Vi skal ikke i vuggestue i dag. Det skal vi en anden dag."
Han har lidt svært ved aflevering og klynger sig meget til mig, når vi går ind på stuen. For en måneds tid siden, da vi kom tilbage fra ferie, havde han en periode, hvor han også blev ked af det og græd ved aflevering. Det gør han heldigvis ikke længere. Og vores morgen-kaos er blevet særlig slemt indenfor de sidste par uger.
Jeg har talt med pædagogerne i vuggestuen om, hvordan han har det derovre, og de forsikrer mig om, at der ingen problemer er, han er glad og indgår med interesse i alle aktiviteter og er social med de andre børn. Det er også mit indtryk. Men derfor kan det jo stadig godt være, han hellere vil holde fri.
Jeg synes, det er trist han altid ender med at blive vred og utilfreds om morgenen, men der ee bare så mange ting, som man "skal", og hvor meget jeg end ville, så kan man ikke bare tage tingene i hans tempo. Jeg føler lidt, vi starter dagen dårligt på den måde, og jeg ville så gerne kunne komme igang og ud af døren på en bedre og mere hyggelig måde.
Men hvad stiller vi op, Har du nogle gode råd?
Mange hilsner,
Mor til H
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.