Svar: Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

---

Kære mor til H

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af især jeres morgener, og hvad du har tænkt og gjort, for at imødekomme H's spirende selvstædighed og det faktum, at I naturligt gerne vil have rolige morgener og komme ud af døren på en god måde:)

Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Der er ingen tvivl om, at H er i selvstændighedsalderen, og det er derfor helt naturligt, at han udtrykker modtand mod jeres morgenrutine. Det er helt naturligt, at han i en alder af 2.5 år tester lidt grænser og søger en følelse af at have mere kontrol i hverdagen, og det er vigtigt, at I anerkender dette behov. Det lyder det også som om, at I faktisk gør, og det er super godt, at I står op før H og får jeres rutiner klaret først, ligesom det lyder rigtig fint, at han vågner af sig selv, og at I ofte har ca. en time til at komme ud af døren.

Jeg kan også sagtens høre, at du allerede gør et godt forsøg på at tilbyde ham valg. Du spørger f.eks. "vil du skiftes på gulvet eller ligge på puslebordet?". Jeg tænker dog, at du måske kan gøre hans valg endnu mere konkrete og på en måde, hvor du anerkender hans spirende egen vilje og lyst til kontrol mere. Du kan f.eks. spørge:

- "Vil du selv klatre op på puslebordet, eller skal jeg hjælpe dig?"
- "Vil du selv tage bukser på, eller skal jeg hjælpe dig?"
- "Vil du have skiftet din ble først, eller skal vi tage trøjen på først?"
- "Vil du vælge, hvilken sang vi synger, mens vi tager tøj på?"
- "Vil du gå ud af døren først, eller skal vi holde hinanden i hånden, når vi går ud?"

Det kan også nogle gange være en idé at stille spørgsmål med kan:
- "Kan du selv bære din taske, eller vil du have, at jeg gør det?
- "Kan du selv finde dine sko, ved du hvor dine sko er?"
- "Kan du selv åbne døren, eller skal jeg gøre det?
- "Kan du selv hælde vand op i din kop, eller skal jeg hjælpe dig?"

Selv at kravle op på puslebordet kræver naturligt, at I har en lille trappestol stående, som gør det muligt for ham. Selv at hælde vand i sin kop kræver, at I har en lille kande, som han kan styre og hælde med...

Når I stiller spørgsmål jf. ovenstående, så giver I ham et direkte valg, men stadig med fokus på, hvad der præcist skal ske nu. I giver ham på den måde en mulighed for at vælge og samtidig vil han ofte også føle en vis medinddragelse og dermed kontrol, hvilket vil gøre det lettere for ham at følge rutinerne, og det I gerne vil :)

Du spørger, hvordan I kan motivere ham til at komme, uden at I skal fange ham, og en måde kan blandt andet være at stille spørgsmål som "vil du selv?" og "kan du selv?".

Når I spørger ham "vil du selv?" så fokuserer I på hans ønsker og valg. Det giver ham en følelse af medbestemmelse, og det vil styrke hans selvstændighed. I anerkender hans evne til at vælge selv, hvilket kan motivere ham, fordi han netop i kraft af sin spirende selvstændighed, ønsker at have indflydelse på situationen. I tilbyder naturligt at være der, guide og hjælpe, hvis han har brug for det, fordi meget naturligt stadig er svært for ...

---

---

... ham.

Når I spørger ham "kan du selv?", så handler det mere om hans evne til at gøre ting selv. Nogle gange vil det naturligt kunne gøre, at han kan føle sig presset til at skulle noget, som han måske ikke føler sig i stand til, men andre gange kan det faktisk være motiverende, fordi han rigtig gerne vil vise, hvad han kan, hvad han er i stand til. Så hvis det er noget, som I ved, at han kan og måske meget gerne vil - f.eks. selv bære sin taske - så er det fint at spørge, om han selv kan dette; men hvis han f.eks. ikke selv kan åbne døren, så dur det naturligvis ikke at spørge om han kan, da det så kan føles som et nederlag. Er det noget han kan, så er det fint at spørge og også støtte ham "hvor er du bare sej, skat", så han naturligt støttes i at gøre ting selv og dermed kan I komme videre.

I forhold til, at han ofte siger, at han hellere vil være hjemme, så er det naturligvis vigtigt at anerkende disse følelser - også selvom I skal i vuggestue. Her kan du f.eks. sige "jeg kan godt forstå, at du gerne vil være hjemme. Det er også bare rigtig hyggeligt", eller "jeg kan godt mærke, at du synes, det er lidt svært at skulle af sted i dag, det er helt okay".

Det kan også være en rigtig god idé at huske ham på, at I naturligt henter ham igen og derfor svare "du skal i vuggestue i dag, men når jeg henter dig, så skal vi hjem og hygge igen" eller "vi kører i vuggestuen nu, men når vi kommer hjem, så kan vi lege". Så han huskes på, at han jo kommer hjem og hygger igen.

---

---

Nogle gange kan det også være en god idé at fokusere på noget af det positive ved vuggestuen. Det kan du gøre ved at sige "hvad tror du, du skal lege med i dag i vuggestuen? Måske skal du lege med klodser?" eller "jeg tror dine venner i vuggestuen glæder sig til at se dig i dag, måske skal I lege på legepladsen?".

Hvis du oplever, at det især er overgangen fra hjem og til vuggestue, som er svær, så kan du også hjælpe ham igennem overgangen ved at fokusere på noget andet undervejs. Du kan f.eks. sige "på vej til vuggestuen, så kan vi prøve at kikke efter biler på vejen, hvor mange biler tror du vi kan se?" eller "vi kan aftale, at vi synger en af dine yndlingssange, når vi kører hen til vuggestuen. Hvilken sang vil du gerne synge?". På den måde ændres hans fokus, og overgangen fra hjem til vuggestue kan blive lettere.

Når alt dette er sagt, så er det dog meget naturligt, at han i en alder af 2.5 år løber sin vej. Det handler både om kontrol og spirende selvstændighed, det handler om leg, og at han nyder at se jeres reaktion - han kan rigtig godt lide, når I fanger ham, og derfor griner og gemmer han sig. At lege er naturligt mere spændende end at få tøj på eller få skiftet en ble:) Og så kan det også være et tegn på, at han ikke bryder sig særlig meget om den del af rutinen, som handler om tøj og bleskift. Derfor er det netop godt, hvis I kan forsøge at inddrage ham i netop dette, så han føler sig medinddraget og lyttet til.

Jeg håber, at mine tanker og eksempler giver lidt idé til, hvordan I kan komme videre:)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---