Brev:
Når små børn er bange
Kære Helen
Vi har lille H som nu nærmer sig 2,5 år. Over de sidste par måneder, og særligt her i løbet af sommeren, er han begyndt at blive meget bange for forskellige ting. Jeg tænker, at det er helt naturligt for alderen, hvilket jeg også kan læse mig til herinde på din side og i bøgerne. Der er selvfølgelig forskel på børn og deres temperament, og H er helt sikkert til den forsigtige side, ligesom jeg selv. Han skal se tingene an meget længe, før han prøver. Ofte hjælper det at se andre børn prøve, f.eks. en rutsjebane, men han kan også være stædig, og vi har erfaret, at det har fuldstændig den modsatte effekt at presse ham, så det gør vi ikke.
Han har nogle velmenende bedsteforældre, som dog er af en anden generation, og derfor bliver jeg nogengange forvirret og i tvivl over deres råd når de "blander sig". Derfor skriver jeg nu til dig.
Pt. Er H bange for høje lyde (boremaskiner, græsslåmaskiner, torden, støvsuger og lignende), og lidt for fluer og andre flyvende insekter og for mørke. Han kan også blive "bange" for vilde dyr i tv eller pludselig blive "bange" i en fangeleg, hvor han levede sig for meget ind i det. Så kommer han løbende og siger "op til mor!", og det er tydeligt, at han både er lidt bange og stadig leger lidt.
Han er også forsigtig og sådan lidt følsom i forhold at få mad på tøj og hænder, og han går op i at ting skal være ordentlige og rigtige - han er lidt efter de andre børn i vuggestuen, når de gør noget, de ikke må.
Alt det ser jeg egentlig som meget alderssvarende, og det spiller naturligt ind, at han er godt med sprogligt, og derfor forstår en hel masse ting og naturligt mere end mange af de andre børn i vuggestuen.
Socialt er han dog slet ikke forsigtig eller genert. Han taler gerne med alle, andre børn som voksne, og kan lide at være midtpunkt ...
... og sætte ting i gang. Det er rigtig skønt.
Mit spørgsmål er dog, hvordan jeg håndterer hans frygt for ting uden at gøre det værre og samtidig møde ham og anerkende ham.
Mormor mener fx at man ikke skal snakke om, at han er bange, fordi man i så fald dyrker det og giver det opmærksomhed. H kommer dog selv til mig og siger "Er bange", eller han spørger mig jeg er bange, eller han siger, at hans bamse er bange for f.eks. tordenvejret. Jeg snakker så med ham om det, selvom han i grunden er ret lille og måske ikke forstår det hele endnu. Han yndlingsprogrammer i tv lige nu er også noget, hvor nogen bliver bange. Der er f.eks. en episode med Børste, der bliver bange, og noget med Gurli Gris der bliver bange for tordenvejr. Så det er helt sikkert et tema der optager ham for tiden, det med at være bange.
Men her bliver jeg i tvivl, om det er forkert at sætte ord på og lære ham om at være bange. Jeg prøver at sige forskellige ting så som "Ja det var en høj lyd, du blev forskrækket. Boremaskinen er ikke farlig, den larmer bare meget." Her mener mormor man i stedet bare skal aflede. Og også at han ikke skal se tv om nogen, der bliver bange, for at han i så fald bliver inspireret. Men det er jo naturligt at blive bange, og netop Børste og Gurli lærer jo også, at det er ok at være bange, og at det ikke var så farligt alligevel.
Så jeg er uenig, men også en førstegangsmor evigt i tvivl. Det ligger mig meget på sinde at hjælpe H til at håndtere sin frygt bedre, end da jeg var barn. Og han skal altid føle, at han kan komme til mig og fortælle mig om, at han er bange. Men selvfølgelig vil jeg ikke "dyrke" det.
Hvordan håndterer man bedst frygt hos små børn og sætter ord på, uden at man samtidig lærer dem at være bange?
På forhånd tak for dine altid gode tanker.
Med venlig hilsen
Mor til H
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.