Svar: Putte senere eller vække fra lur
Kære mor til H
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har kunnet bruge mit sidste svar :)
Jeres dreng er nu 26 måneder, og det gennemsnitlige søvnbehov er på 13 timers søvn i døgnet i 2 års alderen - nogle børn sover naturligt lidt mere og andre lidt mindre.
Jeres dreng sover ofte fra 20.30-06, hvilket giver ca. 9.5 times nattesøvn, og så sover han ofte 2.5 time til middag - samlet set altså ca. 12 timer. Derfor tænker jeg, at dette umiddelbart er hans søvnbehov, og at man skal passe på at vække ham fra middagsluren, da dette ikke nødvendigvis vil give længere nattesøvn, og han derfor kan risikere ikke at få sovet det, han har behov for.
Når det så er sagt, så kan jeg dog sagtens forstå, at I forældre har brug for jeres aftener, og jeg kan sagtens se, at det er sent at sove kl. 20.30, når han skal op og være aktiv og have overskud til dagen i institution.
Som jeg læser jeres brev, så gør I ofte klar til putning omkring kl. 19, men det ender ofte med, at han hopper rundt, leger og fjoller, og han virker ikke parat til at sove. I kan således bruge halvanden time på putning - og det lærer ham faktisk, at putningen netop skal foregå på denne måde. Han lærer, at et putteritual skal vare så lang tid, og bestå at netop leg og fjol.. Og for at ændre på dette, så er I nødt til at putte ham så sent, at I med sikkerhed ved, at han vil være træt og parat til at sove. Det vil sige, at I nok ikke skal putte ham før omkring kl. 20-20.30 og her skal I så have det ritual, som I ønsker at putte ham med - godnathistorie, sang osv. som nu.
Hvis han føler sig træt og parat til at sove, når I putter ham, så kan I få afkortet putteseancen, og i takt med at han lærer at falde i søvn inden for måske 15 minutter, og ikke længere forbinder putningen med leg og fjol men med rent faktisk at finde ro og falde i søvn, så kan I begynde at rykke hans puttetidspunkt frem. I stedet for at putte ham f.eks. 20.15, så putter I ham kl. 20, så kl. 19.45 og derefter 19.30, som måske vil være et tidspunkt, som I alle tre kan trives med. Og i takt med at han så puttes det tidligere, så vil hans middagslur ofte afkortes af sig selv, netop fordi nattesøvnen gradvist bliver længere.
Det ...
... vil sige, at i stedet for at han sover 2.5 time til middag, så vil han gradvist kunne begynde at sove kortere og kortere og vil måske ende ud med at sove f.eks. 1.5 time til middag. Han vil altså få samme mængde søvn dvs. sine ca. 12 timer, hvis det er hans behov, men det vil være fordelt sådan, at han sover f.eks. 10.5 time om natten og 1.5 time til middag.
I skal være opmærksomme på, om han nogle gange falder lidt i søvn på vej hjem, når han hentes om eftermiddagen, eller om han nogle gange døser lidt hen, hvis han f.eks. ligger på sofaen, når I kommer hjem. Hvis han powernapper lidt om eftermiddagen, så vil dette naturligt påvirke hans puttetidspunkt om aftenen, og så er det ekstra vigtigt, at han får sin middagslur, fordi netop længden af middagsluren sikrer, at han ikke powernapper eftermiddag. Det er altså bedre, at han sover en halv times ekstra middagslur, end at han så powernapper senere på dagen.
Derudover vil jeg anbefale jer, at I tilbyder ham et godnatmåltid efter badet, f.eks. imens han har lidt stille tv-hygge. Det kan være rester fra aftensmaden f.eks. en klapsammen rugbrød sammen med lidt kylling, en kogt kartoffel eller lignende. Det kan også være en portion havregryn med mælk, lidt yoghurt med havregryn, eller måske en grød eller en banan, hvis han vil have dette.
Det kan være godt, at han får lidt i maven, fordi den ekstra mæthed kan være med til at gøre, at han sover længere og bedre. Samtidig vil fødevarer som grød og banan f.eks. være med til at give et stabilt blodsukker igennem natten. Visse fødevarer f.eks. banan, kylling, laks, yoghurt, havregryn indeholder tryptofan, som hjælper med til produktionen af serotonin og melatonin. Serotonin har betydning for vores humør, appetit og søvn, og melatonin er et søvnhormon, som hjælper kroppen med at finde ud af, at det er tid til at sove.
Et godnatmåltid kan derfor også være med til at gøre, at jeres dreng lettere falder i søvn og føler sig mere parat til at sove, når I putter ham:)
Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvordan I kan komme videre med putningen og få ændret lidt i tidspunkter, så det hænger bedre sammen for jer alle:)
Rigtig meget held og lykke med det projekt:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.