Svar: Putte senere eller vække fra lur
Kære mor til H
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har kunnet bruge mit sidste svar :)
Jeres dreng er nu 26 måneder, og det gennemsnitlige søvnbehov er på 13 timers søvn i døgnet i 2 års alderen - nogle børn sover naturligt lidt mere og andre lidt mindre.
Jeres dreng sover ofte fra 20.30-06, hvilket giver ca. 9.5 times nattesøvn, og så sover han ofte 2.5 time til middag - samlet set altså ca. 12 timer. Derfor tænker jeg, at dette umiddelbart er hans søvnbehov, og at man skal passe på at vække ham fra middagsluren, da dette ikke nødvendigvis vil give længere nattesøvn, og han derfor kan risikere ikke at få sovet det, han har behov for.
Når det så er sagt, så kan jeg dog sagtens forstå, at I forældre har brug for jeres aftener, og jeg kan sagtens se, at det er sent at sove kl. 20.30, når han skal op og være aktiv og have overskud til dagen i institution.
Som jeg læser jeres brev, så gør I ofte klar til putning omkring kl. 19, men det ender ofte med, at han hopper rundt, leger og fjoller, og han virker ikke parat til at sove. I kan således bruge halvanden time på putning - og det lærer ham faktisk, at putningen netop skal foregå på denne måde. Han lærer, at et putteritual skal vare så lang tid, og bestå at netop leg og fjol.. Og for at ændre på dette, så er I nødt til at putte ham så sent, at I med sikkerhed ved, at han vil være træt og parat til at sove. Det vil sige, at I nok ikke skal putte ham før omkring kl. 20-20.30 og her skal I så have det ritual, som I ønsker at putte ham med - godnathistorie, sang osv. som nu.
Hvis han føler sig træt og parat til at sove, når I putter ham, så kan I få afkortet putteseancen, og i takt med at han lærer at falde i søvn inden for måske 15 minutter, og ikke længere forbinder putningen med leg og fjol men med rent faktisk at finde ro og falde i søvn, så kan I begynde at rykke hans puttetidspunkt frem. I stedet for at putte ham f.eks. 20.15, så putter I ham kl. 20, så kl. 19.45 og derefter 19.30, som måske vil være et tidspunkt, som I alle tre kan trives med. Og i takt med at han så puttes det tidligere, så vil hans middagslur ofte afkortes af sig selv, netop fordi nattesøvnen gradvist bliver længere.
Det ...
... vil sige, at i stedet for at han sover 2.5 time til middag, så vil han gradvist kunne begynde at sove kortere og kortere og vil måske ende ud med at sove f.eks. 1.5 time til middag. Han vil altså få samme mængde søvn dvs. sine ca. 12 timer, hvis det er hans behov, men det vil være fordelt sådan, at han sover f.eks. 10.5 time om natten og 1.5 time til middag.
I skal være opmærksomme på, om han nogle gange falder lidt i søvn på vej hjem, når han hentes om eftermiddagen, eller om han nogle gange døser lidt hen, hvis han f.eks. ligger på sofaen, når I kommer hjem. Hvis han powernapper lidt om eftermiddagen, så vil dette naturligt påvirke hans puttetidspunkt om aftenen, og så er det ekstra vigtigt, at han får sin middagslur, fordi netop længden af middagsluren sikrer, at han ikke powernapper eftermiddag. Det er altså bedre, at han sover en halv times ekstra middagslur, end at han så powernapper senere på dagen.
Derudover vil jeg anbefale jer, at I tilbyder ham et godnatmåltid efter badet, f.eks. imens han har lidt stille tv-hygge. Det kan være rester fra aftensmaden f.eks. en klapsammen rugbrød sammen med lidt kylling, en kogt kartoffel eller lignende. Det kan også være en portion havregryn med mælk, lidt yoghurt med havregryn, eller måske en grød eller en banan, hvis han vil have dette.
Det kan være godt, at han får lidt i maven, fordi den ekstra mæthed kan være med til at gøre, at han sover længere og bedre. Samtidig vil fødevarer som grød og banan f.eks. være med til at give et stabilt blodsukker igennem natten. Visse fødevarer f.eks. banan, kylling, laks, yoghurt, havregryn indeholder tryptofan, som hjælper med til produktionen af serotonin og melatonin. Serotonin har betydning for vores humør, appetit og søvn, og melatonin er et søvnhormon, som hjælper kroppen med at finde ud af, at det er tid til at sove.
Et godnatmåltid kan derfor også være med til at gøre, at jeres dreng lettere falder i søvn og føler sig mere parat til at sove, når I putter ham:)
Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvordan I kan komme videre med putningen og få ændret lidt i tidspunkter, så det hænger bedre sammen for jer alle:)
Rigtig meget held og lykke med det projekt:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







