Svar: Født med bule i hovedet
Kære mor
Tak for dit brev og stort tillykke med jeres lille pige - og velkommen til:)
Det lyder som om, at jeres datter er født med det, man kalder for et kefalhæmatom. Det er en blodansamling, der ligger mellen kraniet og den hinde/membran (periost), der ligger på kranieknoglen. Blødingen opstår, fordi der under fødslen springer et blodkar, og på grund af kranieknoglen kan blodet ikke løbe væk. Kroppen absorberer gradvist det ophobede blod, og hævelsen forsvinder derfor med tiden.
Hvor lang tid, det tager, varierer og afhænger af, hvor stor kefalhæmatomet er. Det kan tage uger til måneder - og du fortæller, at det er blevet gradvist mindre hos jer, så selvom jeres datter nu er ca. 8 uger, og det stadig ikke er forsvundet, så lyder dette okay, og du fortæller også, at jeres læge ikke har været bekymret, da I var til 5 ugers undersøgelse.
Du skal naturligvis fortsat holde øje med hævelsen, og du skal søge lægehjælp, hvis du oplever følgende symptomer:
- Hvis kefalhæmatomet vokser, ...
... eller hvis det ændrer tydeligt farve og f.eks. bliver mere rødt eller lilla i farven. Det kan være tegn på komplikationer.
- Hvis du ser tegn på infektion - at du ser hævelse, rødme, varme, eller hvis det væsker eller bløder fra det, så skal du søge læge.
- Hvis du oplever, at det gør ondt på jeres datter. Hvis hun virker irritabel, urolig, grædende og f.eks. viser tegn på smerter, hvis du rør ved hæmatomet, så bør du også få jeres læge til at se på det igen.
Generelt vil jeg sige, at du naturligvis skal søge lægehjælp, hvis du er bekymret eller usikker på, hvad der er normalt - og selvom jeres læge har set jeres datter for 3 uger siden og sagt, at hun ikke er bekymret, så er der naturligvis ikke noget i vejen for, at du kontakter lægen igen, hvis du er bekymret:)
Jeg håber, at mit svar giver dig lidt ro med på vejen, og at du har lidt idé om, hvad du kan forvente, og hvornår du evt. bør søge læge:)
Rigtig meget held og lykke - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.






