Brev:
Nattespetakler
Kære Helen
Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi skal stille op. Jeg vil derfor gerne høre dine tanker om det.
Der er to udfordringer. Det ene er, at H vågner og er ked af det, det andet, at han gerne vil sove oppe i vores seng og har vågne perioder sent om aftenen.
Det er ikke hver nat, men ofte nok til at det er belastende for os.
Han vågner ved 22-23 tiden. Her er han ked af det og virker vred/skrigende, næsten som om han har en slags af det, man kalder night terror/søvnrædsel. Min søster har haft det, så derfor kender jeg til det.
Jeg synes bare han virker til at være halvvågen og lidt reagere på det, der sker, men ikke som forventet og han lader sig ikke trøste og vil ikke tages op. Nogle gange råber han fx at han "vil IKKE sove med far" eller mor, og vil bestemme, hvem der er i rummet, og hvem der må komme, og han kan godt råbe det, selvom far ikke er i rummet. Andre gange bliver han irriteret over sin bamse og dyne og vil have dem væk. Han svær at komme rigtig i kontakt med, og ingen af vores tiltag virker som regel. Det virker næsten altid til sidst at fjerne alle bamser og dyner fra sengen og ikke tage ham op, men bare tale roligt. Det varer ca 15 minutter eller deromkring.
Det er altid mellem 22 og 23. ER det mon sådan noget søvnrædsel? Det er svært at vurdere, fordi han virker halvvågen, og reagerer lidt på det der sker, men ikke lader sig trøste som normalt.
Herefter vågner han tit helt op. Så begynder han at råbe om, at han vil over og "sove hos mor", og ender altid med til sidst at komme over og sove i dobbeltsengen. Det er totalt en glidebane, og jeg gider ikke have han sover der, men jeg synes også det er svært og synd at afvise ham, samt vi har brug for at få sovet. Det skal lige siges, at han aldrig har sovet fast i vores seng som baby, han har altid sovet i sin egen seng inde hos ...
... os.
Jeg synes selvfølgelig, der skal være plads til at have behov for at sove hos sine forældre, men alle sover dårligt når han sover hos os.
Jeg tror løsningen ville være at finde ud af, hvordan jeg kan stoppe ham i at vågne helt op efter de der skrige-episoder.
Om dagen er der ingenting. Han er fuldstændig som han plejer, og virker ofte ikke engang særligt træt, selvom han har været vågen. Derfor tænker jeg, at uanset hvad, så er det ikke noget alvorligt galt. Han har heller ikke nogen tænder på vej, af hvad jeg kan se.
Jeg tror heller ikke rigtig han er overstimuleret, men jeg føler, han har hovedet fuldt af ting som sker, lige for tiden. Han kommer oftere op at skændes med andre børn i vuggestuen om legesager, han bliver oftere frustreret over små ting, som virker helt tilfældige og ulogiske på os voksne (som fx: Han bad om juice, jeg gav ham juice, han blev vred over det). Han vil rigtig gerne bestemme og gøre alt selv, og han vil hele tiden gerne snakke og spørge om alting. Det tænker jeg er normalt for en toårig, og jeg føler også, vi er gode nok til at håndtere frustrationer i hverdagen på en stille og rolig måde.
Han er på den måde en dreng, hvor jeg tænker, sammenlignet med andre på samme alder, at 'det kunne være meget værre'. :) Han er meget godt med sprogligt. Det kommenterer pædagogerne også på. Han sætter sætninger sammen af 4-5 ord og øver sig i nutid, datid, flertal etc. Han har rigtig mange ord. Men derfor er han stadig kun 2 og kan kun forstå det, som en 2-årig kan, føler jeg.
Men altså, måske er hans hjerne bare helt fyldt op om natten og har svært ved at finde ro?
Han kommer i seng kl lidt over 19 og sover inden 20, er ikke specielt svær at putte.
Han står op kl 6.30.
Han sover lur fra 12-14.
Hvad tænker du der er på færde og hvad kan vi gøre ved nattespetaklerne?
Med venlig hilsen
Mor til H
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!