Svar: Ked af at være i dagplejen

---

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker:)

Det, du beskriver, lyder for mig som en helt normal reaktion på den pludselige ændring, der er sket i dagplejen. Og når jeg læser din beskrivelse, så tænker jeg umiddelbart, at jeres datter reagerer fordi:

- Hun har mistet sine legekammerater. Du fortæller, at hun havde et rigtig godt venskab med tre jævnaldrende piger, og de er pludselig væk. Det er helt naturligt, at hun føler dette tab og reagerer på det.

- Hun er usikker på babyerne. Det er naturligt rigtigt svært at skulle finde ud af at lege med og tage hensyn til eller i det hele taget bare at være sammen med 3 babyer. De græder, sidder langt mere hos dagplejer, har brug for meget mere hjælp, og det er både usikkerhed og måske også direkte ubehageligt for jeres datter at skulle være i dette.

- Hun har behov for ekstra voksen støtte. Når hun klynger sig mere til dagplejer, og gerne vil have, at dagplejer leger med hende, så er det en form for separationsangst. Hun har naturligt ekstra behov for voksenkontakt, fordi der sker så stor en forandring. Det samme viser hun også, når hun skal hjemme fra. Separationsangst/frygten for adskillelse kommer naturligt frem, når hun skal hjemmefra.

- Hun mangler kontrol. At have en følelse af kontroltab kan være både stressende og angstfyldt. Jeres datter har ingen kontrol med, hvad der sker. Hun kan ikke gøre noget ved situationen og er på mange måder magtesløs - og det er naturligt voldsomt for hende.

Det er utroligt vigtigt, at både I forældre - men ogå dagplejer - støtter jeres datter i denne overgangsperiode. Det betyder, at hun skal tilbydes ekstra kærlighed, omsorg, opmærksomhed. Hun skal rummes, lyttes til, forstås. Hun skal føle sig tryg og hjælpes til at finde ud af, at de nye børn og den nye måde dagplejen nu er på, stadig er helt okay og tryg. Hun skal have tid til at vænne sig til det hele, og hun skal naturligt vises tålmodighed. Og desværre fortæller du, at dagplejer virker irriteret på hende, at dagplejer virker til at have en opfattelse af, at jeres datter må kunne finde ud af at lege alene...

Jeg tænker umiddelbart, ...

---

---

... at du skal tage kontakt til dagplejelederen og/eller den tilsynsførende pædagog og tale med ham eller hende om, at det ikke fungerer, som det er nu. Jeres datters dagplejer skal forståelse for og også kunne tackle jeres datters følelser. Er dette ikke tilfældet, så kan jeres datter måske komme i en anden dagpleje, indtil hun skal begynde i børnehave.

Jeg går ud fra, at dagplejer mødes med andre dagplejere i kommunen i legestue og lignende, og at I også har en gæstedagplejer, som I kan bruge, hvis jeres dagplejer er syg, på kursus osv.. Måske kan jeres datter være i gæstedagplejen i stedet, hvor hun måske allerede kender nogle af børnene og derfor vil være tryg ved at være? Det vil være helt relevant, at du taler med dagplejelederen og/eller den tilsynsførende pædagog omkring, hvilke muligheder, der er.

Så, der skal naturligivs ske noget, og jeg vil som sagt anbefale, at I starter med at kontakte dagplejens leder og den tilsynsførende pædagog, så I hurtigt kan finde en løsning. Det er helt naturligt, at jeres datter reagerer, og dette skal naturligvis rummes.

---

---

Hvis det viser sig, at I ikke kan finde en løsning, så har du ret i, at det kan blive nødvendigt, at I holder jeres datter hjemme og forsøger at finde løsninger med bedsteforældre osv. Hvis I har den mulighed, er det rigtig godt. Jeg ser ikke dette som problematisk før børnehavestart, da hun her vil føle sig tryg og højst sandsynligt opleve perioden, som rar og hyggelig. Det vil give en god grobund for at starte i børnehave og måske netop glæde sig til børnehavestart.

Som det er lige nu i dagplejen - hvor hun tydeligvis er ulykkelig, ikke føler sig lyttet til, måske føler sig forkert, virker stresset, presset, og som du selv skriver "små deprimeret" - det skaber ikke nogen god start for børnehave. Dermed ikke sagt, at du så skal holde hende hjemme, for forhåbentlig kan I finde en løsning, så hun f.eks. skifter til sin gæstedagpleje, og hun derfor kan nyde de sidste måneder i dagpleje. Men lykkes det ikke at finde en løsning, så er det fint at tage hende ud.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---