Svar: Aftensmad og natteroderi
Kære Kia
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har kunnet bruge mine tidligere svar:)
Jeg har tidligere anbefalet dig at adskille bryst og søvn, så jeres datter ikke falder i søvn med brystet i munden og også gradvist komme ud af amningerne om natten. Og som jeg læser dit brev i dag, så lyder det umiddelbart som om, at I er lykkes nogenlunde med dette, og om natten tager far over - men problemet er, at lillepigen virker sulten. Du har en fornemmelse af, at hun vågner, fordi hun reelt har brug for noget, som mætter hende mere, og hun derfor kan sove bedre - og det kan sagtens tænkes:)
De fleste børn i 9 måneders alderen vil gerne spise selv. De lukker ofte munden for skeen, drejer hovedet væk, kaster maden på gulvet, protesterer. Samtidig er det naturligt stadig svært at koordinere sine bevægelser og finde ud af at tage maden op fra tallerkenen, føre den til munden, tygge og synke maden - det kræver stor koncentration og energi, og derfor spiser nogle børn ikke helt nok. Om aftenen bliver hun f.eks. let træt og overskuddet er mindre så mængden af mad, der havner i maven, kan godt være lille. Derfor anbefaler jeg ofte, at man i denne alder tilbyder f.eks. en godnatgrød eller blot en moset banan, som en del af putteritualet om aftenen, netop for at mætte barnet lidt ekstra før natten.
Det kan også være en god idé, at du fortsat tilbyder moset mad med ske eller på en gaffel til din datter - ved siden af, at hun også gerne må spise rugbrødshapsere, kogte grøntsager, pastaskruer osv. i mindre stykker. Så du forsøger at lave en blanding mellem fingermad og moset mad, og på den måde får fyldt hende lidt ekstra op. Vær opmærksom på at grøntsagsmos f.eks. også kan bruges som smørbart pålæg.
Det er vigtigt, at hun drikker nok vand, og derfor er det godt, hvis du kan indføre f.eks. en tudkop, drikkedunk eller lignende, som du tilbyder hende vand af hele dagen igennem. Så hun f.eks. tilbydes vand når hun vågner af sin lur, og tilbydes vand imellem måltiderne, også når I er på tur. Så du på den måde sikrer dig, at hun ikke vågner og søger brystet om natten, fordi hun reelt er tørstig.
Det lyder også som om, at jeres datter er meget træt sidst på dagen. Du skriver, at tiden mellem kl. 17 til sovetid er fyldt med uro og gråd, og at I ofte skal gå med hende på armen, for at hun er rolig og glad. Derfor kan det også være en overvejelse værd at se lidt på hendes rytme, og måske skal hun sove middagslur lidt senere, så eftermiddagen ikke bliver for lang for hende. Da du først starter arbejde om en måned og derfor er hjemme om dagen, så kan du i en periode f.eks. forsøge at lægge et bad ind før middagsluren, for at se om du på den måde kan flytte middagsluren til lidt senere. Når hun står senere op af middagsluren, så vil eftermiddagen blive kortere og overskuddet måske større.
En dagsplan kunne f.eks. se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød og suppleres med frisk blød frugt og måske lidt bær, som hun selv kan sidde og spise. Vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Suppleres med lidt frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes først
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager eller grøntsagsmuffins, pastaskruer, ½ hårdkogt æg, bælgfrugtfritter, stykker af fiskedelle, - og måske lidt grøntsagsmos. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. Så hun ...
... holdes lidt vågen og aktiv og er klar til at blive puttet til en lidt senere middagslur.
Evt. amning her, så længe du er hjemme. Når hun bliver 10 måneder, kan den helt undværes. Og puttes til middagslur måske ca. kl. 13.30
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, måske en grøntsagsmuffin. Må også gerne få 50 ml tykmælk med frugtmos, revne æbler, havregryn, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er familiemaden - kød, fisk, kartofler, grøntsager, pasta, bælgfrugter - der må gerne være mad i stykker som f.eks. frikadelle, men der må også meget gerne være moset mad f.eks. kartofler moset med lidt sovs. Vand af kop.
Ren ble, vask, lidt massage, bliver smurt med lidt creme eller lignende. Får nattøj på.
Tilbydes en godnatgrød eller måske en moset banan og får børstet tænder.
Ammes og puttes til natten måske ca. kl. 19.30 - afhængig af, hvornår hun er stået op af sin middagslur. I skal regne med, at hun nok skal puttes efter ca. 4 timers vågenhed.
Sen aften 22-23: Ammes og sover videre uden yderligere mælk til næste morgen - og ja, her kan I også vælge at forsøge med en flaske eller en tudkop.
Modermælkserstatning kan godt mætte mere end modermælk, så i første omgang kan I forsøge, om hun vil drikke en flaske eller kop med erstatning. I kan dog også forsøge med vælling, som din mor har foreslået. Vælling tæller med som en flaske, altså tæller med i mælkeregnskabet og erstatter således en amning. Vælling er dog i princippet det samme som en tynd grød, så normalt vil vælling ikke være nødvendigt, hvis I indfører en godnatgrød om aftenen. I følge sundhedsstyrelsen, så er vælling ikke nødvendigt, og det er ikke noget de anbefaler, man kan lige så godt amme eller give erstatning.
Semper laver vælling, som du kan købe og blot blande op med vand efter forskrifterne.
Du kan dog også lave vælling selv ved at følge denne opskrift:
2 dl vand
2 tsk. majsstivelse (fx maizena) eller 1½ spsk. hirseflager eller majsmel
4-6 mål modermælkserstatningspulver (afhængig af mærke).
Sådan gør du:
Pisk vand og stivelse (mel/flager) sammen og bring det i kog under piskning. Skru ned for varmen, læg låg på og lad det småkoge. Hvis du laver vællingen med hirseflager eller majsmel, så skal det noget i 5-10 minutter, Hvis du laver det med majsstivelse, så skal det kun koge ca. 1 minut. Afkøl før du tilsætter modermælkserstatningspulver. Pisk det hele grundigt sammen og vællingen er klar til servering.
Hvis I giver vælling af en flaske, så vil det kræve en flaskesut beregnet til netop vælling, for at mælken kan komme ud af flasken. Du kan også prøve at give det af en tudkop. Måske virker det, måske virker det ikke. Jeg tænker dog, at det kan være en helt fin løsning med en flaske eller tudkop sen aften - som sagt kan I også forsøge med almindelig erstatning.
Hvis jeres datter vil tage imod flaske eller tudkop, så vil det naturligt være lettere for far at passe hende og tage over, når du starter arbejde. Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at du har skiftende vagter, så du vil naturligt ikke altid være hjemme sen aften, og det vil være rigtig dejligt for jer alle, hvis der er ro på, og alle kan få sovet, når du er kommer hjem sent:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre. Og mangler du eller far inspiration til fingermad, så vil jeg anbefale jer min nye bog "Helens bog om Fingermad & Bælgfrugter":)
Rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor







