Annonce

Annonce

Svar: Ammer mere nat end dag


25. marts 2024

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Det er rigtigt dejligt, at jeres datter er begyndt at sove længere søvnstræk om dagen, og det må hun naturligvis gerne. Det lyder rigtig fint, at hun nogle gange kan tage en lur på ca. 3 timer - og det lyder også helt alderssvarende, at hun ofte går til ro for natten mellem kl. 20-21. Det skal du umiddelbart ikke ændre på.

Når det så er sagt, så forstår jeg dog godt, at du er lidt træt af, at lillepigen ammes meget hyppigere om natten end om dagen, og det er naturligvis helt fornuftigt at du nu forsøger at hjælpe hende med at ændre denne rytme. Det lyder faktisk som om, at hun er ved at bytte lidt rundt på nat og dag, hvad angår spisning. Hun spiser så meget om natten, at hun kan nøjes med at spise måske hver 4 time om dagen, og sover længere lure der, men det skulle jo helst være omvendt - at hun spiser hver 4 time om natten og sover sine længste søvnstræk der.

Så, for at hjælpe hende tilbage i en bedre rytme, vil jeg anbefale dig, at du begynder at amme hende hyppigere om dagen. Da hun er begyndt at sove længere søvnstræk om dagen, så er hendes vågenperioder sandsynligvis også længere, og jeg vil anbefale, at du derfor forsøger at lægge to amninger ind i hendes vågenperiode. Det vil sige, at du lige nu skal amme hende, når hun vågner af en lur, og derefter kan I lege, tumle, hygge, pludre osv. Og så ammer du hende igen, før hun puttes til næste lur. På den måde kan du få hende fyldt ekstra op hele dagen igennem, så hun ikke behøver søge brystet så hyppigt om natten. Det er bedre, at hun dier hver 2 time om dagen end om natten:)

Derudover, så skal du være opmærksom på, at hun har en alder nu, hvor hun godt kan lade sig forstyrre undervejs i amningen om dagen. Hun kan se længere nu og følger meget mere bevidst med i, hvor I er, og hvad der sker omkring jer. Hun skelner mere og mere mellem, om I er hjemme eller ude, og hvis far f.eks. kommer ind i stuen, når du sidder og ammer, så kan hun slippe brystet og kikke efter ham, fordi han er langt mere spændende, end det er at spise. Du oplever måske også, at hun om dagen slipper brystet og pludrer med dig - hvilket igen er super hyggeligt og dejligt, men det er stadig vigtigt, at hun spiser nok om dagen:)

Det kan derfor være en god idé, at du om dagen er opmærksom på at amme steder, hvor der ikke sker alt ...


Annonce

... for meget omkring jer. Så hun ikke afledes undervejs, men faktisk spiser nok og dermed fylder sig selv tilstrækkeligt op om dagen. Hvis hun ikke spiser nok om dagen, så er hun naturligt nødt til at søge det ekstra om natten.

Det kan nogle gange være en god idé at gå afsides med hende, evt. lægge dig i dobbeltsengen med hende om dagen, rulle gardinerne for osv. for på den måde at hjælpe hende med at koncentrere sig lidt mere om amningen og på sin vis efterligne lidt de nætter, som I har lige nu, hvor hun faktisk spiser rigtig godt. Men så du igen hjælper hende med at indtaget af mælken så vidt muligt sker om dagen og om aftenen - og ikke om natten.

Jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde, hvornår hun melder sig sen aften. Men du skal også her være opmærksom på, at du meget gerne må tage hende op og lægge hende til brystet, før du selv går i seng. Det kan være en måde at få lidt ekstra mælk i hende på, så hun derefter sover et længere søvnstræk. Nogle børn kan sagtens die i søvne, og det kan være rarere for dig, at du ammer hende, før du selv går i seng, og hun så sover nogle sammenhængende timer derefter, end at du går i seng, når at sove en time, og hun så melder sig, og din søvn bliver afbrudt. Det kan derfor også forsøges :)

Det er helt naturligt, at hun stadig har behov for mælk om natten, og natamningen er stadig vigtig i forhold til f.eks. at holde din mælkeproduktion ved lige. Men det vil være rigtigt dejligt for jer begge, hvis hun f.eks. kan ammes sen aften omkring kl. 23 og så ammes midt nat mellem kl. 02-/03 og igen næste morgen tidlig omkring kl. 06.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det vil sige, at hun om natten kan sove måske 3.5-4 timer imellem amningerne - som sagt er det bedre, at hun gør det om natten og ikke om dagen:) Og jeg tænker, at det også vil gøre en kæmpe forskel for dig:)

I takt med at hun bliver ældre, vil hun kunne sove længere søvnstræk om natten. Det er dog først i 6 måneders alderen, at man ofte kan begynde at arbejde på at springe natamningen midt nat helt over og således arbejde på en rytme, hvor barnet sover 5-6 timer uden mælk f.eks. fra kl. 23.30 til 05.. Nogle børn kan godt sove længere søvnstræk før, og det må de også gerne, men det er bestemt ikke alle, og det er naturligvis vigtigt at vide:)

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre på vej :)

Rigtig meget held og lykke med hende fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning - 6 uger gammel

Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce