Svar: Spiser min datter nok?
Kære Louise
Tak for dit brev :)
Det lyder umiddelbart som om, at din datter har en god evne til at regulere sit behov for mælk - også selvom hun ikke drikker så store mængder i forhold til, at hun nu vejer ca. 8 kg. Og et eller andet sted, så er det vigtigt, at du følger hendes signaler og ikke presser hende unødigt, da det kan gøre, at hun så begynder at afvise sin flaske.
Du fortæller også, at hun altid kun har spist ca. 125 ml ad gangen, du har aldrig kunnet få hende til at spise større mængder. Og hun vejer jo ca. 8 kg, så hun lyder til at tage fint på og således optage næringen fra mælken rigtig fint. Du nævner heller ikke noget om, at hun på nogen måde virker til ikke at trives, og det lyder ikke som om, at lægen har haft nogle bemærkninger, da I var til 5månedersundersøgelsen...
Du nævner også, at hun om aftenen nogle gange kan melde sig selv og drikke 50-80 ml ekstra, hvilket jo er super fint. Derfor tænker jeg umiddelbart, at hun sandsynligvis får mælk nok. Ud over de ca. 750-820 ml hun ofte drikker af sin flaske, så går jeg ud fra, at du også bruger mme i hendes grød og mos, så hun får ekstra den vej igennem, og derudover så drikker hun også vand af kop, hvilket naturligt også vil dække en del af hendes væskebehov.
Du skal naturligvis holde øje med hendes indtag. Du skal især lægge mærke til hendes bleer - hun skal stadig have gode tunge tissebleer, og hendes urin må ikke være gul og koncentreret. Det er også vigtigt, at hendes afføringsmønster ikke ændrer sig - du nævner ikke noget om forstoppelsesproblemer, men det skal du naturligvis også medtænke. Hvis hun har tendens til forstoppelse, så kan det nedsætte hendes mælkeindtag. Hun må heller ikke virker irritabelt, træt eller sløv. Du skal have en fornemmelse af at hun generelt er glad, smilende, pludrer, har lyst til at lege, være aktiv, triller omkring, bruger sig selv både motorisk og mentalt - så du har en oplevelse af, at hun er en glad pige i trivsel:)
Det kan nogle gange hjælpe at skifte til en anden type erstatning, da de smager meget forskelligt og nogle børn bliver lidt trætte af smagen og drikker derfor mindre. Det kan derfor også være ...
... en overvejelse værd. Nogle gange kan det også være en idé at ændre til en anden flaskesut eller måske ændre lidt på temperaturen af mælken eller måden du giver hende flaske på, for at se om det er noget, som kan øge hendes indtag lidt.
Hun får 6 flasker i døgnet, nogle gange 7 flasker, og det synes jeg umiddelbart lyder meget fint i forhold til hendes alder. Flaskerne ligger i din dagsplan også meget fint fordelt over døgnet, så det må du meget gerne bibeholde:)
Når hun bliver 6 måneder, så må du meget gene begynde at tilbyde hende morgengrød også, så hun får 3 måltider dagligt, og stille, og roligt må du også gerne begynde at tilbyde hende små mellemmåltlder og lidt mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle og sutte på. Du må meget gerne begynde at variere hendes grød og grøntsager mere, og stille og roligt skal hun også vænnes til at spise kød/fisk i grøntsagsmosen. Det vil være rigtig godt, hvis du gradvist kan variere hendes indtag, så hun får flere og flere forskellige fødevarer.
Derudover skal du naturligvis være opmærksom på, at mængden af skemad ikke skal fylde så meget, at hun ikke har plads til mælk i maven, og derfor afviser sin flaske eller begynder at drikke meget mindre mælk. Det er bedre, at du giver hende f.eks. ¾-1 dl. grød eller mos, og hun så drikker sin flaske, end at du giver hende 1.5 dl. grød eller mos, og hun så ikke drikker mælk nok, så længe hun ikke er ældre. Men den rytme, som du beskriver, giver umiddelbart fint plads til morgengrød - jeg tænker, at du kan servere dette omkring kl. 07, og så vil hun stadig kunne få sine flasker kl. 06 og 8.30 som nu:)
Hvis du oplever, at hendes indtag af MME bliver mindre, og hun pludselig viser tegn på andre problemer - f.eks. at hun ikke trives, ikke tager nok på, ikke tisser nok, at hun har ondt eller lignende, så bør du drøfte det med jeres læge.
Derudover vil jeg også anbefale dig to af mine bøger "Helens bog om Børn & Mad" og "Helens bog om Fingermad & Bælgfrugter" (som jeg netop har udgivet). I disse bøger guides du gennem fra måned til måned, finder dagsplaner og mange forslag til varierede opskrifter:)
Håber du kan bruge dette videre:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.









