Brev:

Nedsat appetit? - 21 mdr.

Kære Helen

Godt nytår.

Åh, det der med mad.

H er en skøn lille spradebasse, som vi aldrig har oplevet store udfordringer ved i forhold til mad, når man sammenligner med nogle andre børn. Han er normalt ret glad for mad og for at sidde med ved bordet.
Men ind i mellem, så kommer der nogle perioder, hvor han bliver ret skør omkring måltiderne og meget selektivt spisende, og jeg er altid lidt på herrens mark med hvordan, man bedst griber det an.

Jeg ved efterhånden, at i perioder med udviklingsspring, så kan H få nedsat appetit, ligesom han åbenbart også får et lettere nedsat søvnbehov. Lige nu er der knald på udviklingen - jeg mærker det på, at han er mere klyngende og bange for ting, end ellers, på at han sover dårligere lure og så på måltiderne, samtidig med at han virkelig rykker sig i forhold til sproget og hans lege, etc. Så det er tydeligt, hans lille hjerne har vokseværk.

Han vil rigtig, rigtig, rigtig gerne bestemme alting - også, hvad han skal spise, hvilket aldrig er det, han får serveret. Og han er meget ufokuseret og uinteresseret i mad generelt, hvilket er anderledes end det plejer.

Det har hjulpet, at jeg er begyndt at servere for ham ved bordet mens han kan se det, men han spiser stadig ikke ret meget, og vil hellere lege med sin mad eller give den til mig. Det er umuligt at forudse, ...

... hvad han vil spise, så selvom jeg serverer hans livretter kan det være, han kun spiser broccoli.

I løbet af en dag ender han, lige for tiden, med at spise nok halvdelen af hvad han plejer - max.
Han spiser dog altid sin havregrød til morgenmad, Så jeg trøster mig med, at han får noget indenbords der, men det er stadig en bekymring.

Jeg kan ikke lide tanken om, at han er sulten, så hvis han intet vil spise til et måltid, bliver der tilbudt andre ting, men omvendt duer det heller ikke, at han bare får lov at leve af havregryn, pandekager og frugt -  eller hvad?

Tit vil han faktisk ikke engang have grøden heller, hvis jeg tilbyder ham det efter aftensmad, og så spekulerer jeg meget over, om han mon er sulten, og om jeg skulle fortsætte med at tilbyde ham ting. Men jeg kan jo ikke tvinge mad i ham.

Det bekymrer mig bare altid, når han pludselig spiser markant mere end ellers.

Han er ikke syg overhovedet, det ved jeg. Han er måske en hjørnetand påvej, som også kan drille lidt.

Nogengange kan jeg mærke på ham, at han mangler energi, og så hjælper det tit at tilbyde ham noget, som han så spiser - altså når han pludselig er blevet virkelig, virkelig sulten. Ellers virker det faktisk til, at han ikke selv er påvirket af sit småtspiseri.

Hvad tænker du om sådan en situation?

Med venlig hilsen
Mor til H

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Sut - 23 mdr.

Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Selvstændig 2 årig

Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar

8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder - del II

Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder

Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...

Læs hele brevet og Helens svar

28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: