Brev:
Følelsesudbrud ved måltiderne
Kære Helen.
Jeg vil gerne høre om du har et godt råd til en specifik situation.
Vores datter E på 3 år har det lidt svært lige for tiden. Hun er begyndt at få nogle følelsesmæssige udbrud (hysteriske anfald i mangel på bedre ord), og det går som regel ud over morgenmaden.
Det er enormt svært at være hjemme i bare en weekend med vores 3 små børn.
Vi har E på 3 år og tvillinger på 16 mdr og de kræver alle sammen rigtigt meget lige nu. Tvillingerne er også i selvstændighedsfasen så det brager og der er mange konflikter og meget skrigeri.
Og når så E får et følelsesmæssigt udbrud allerede til morgenmaden så dræner hun al vores energi lige med det samme og humøret smitter på alle andre.
Hun kan skrige i 20 minutter fordi hun fik den forkerte kop eller hendes æble er rødt i stedet for grønt.
Når man tilbyder hende hjælp eller vil fixe det som gik galt, skriger hun mere, når man rører ved hende eller tilbyder noget andet, skriger hun endnu mere. Det bedste vi kan gøre er at vente ...
... til det går over. Men det er svært ved spisebordet hvor hun sidder og skriger os lige op i hovedet.
Det har stået på siden juleferien startede, dvs. i 10 dage.
Vi arbejder på at undgå det, men er mere interesseret i hvad vi kan gøre når det så sker - så vi ikke alle sammen får ødelagt morgenmaden hver morgen.
Når man prøver at fjerne E fra spisebordet, skriger hun også og kravler lige op i højstolen igen og skriger videre. Hun vil åbenbart gerne sidde der selvom hun er sur på alting.
Jeg ved det er forkert at sætte børn på værelset når de har det sådan, for hendes følelser er ikke ‘forkerte’.
Men vi har brug for at få hende væk fra bordet så vi ikke alle sammen bliver skøre - er der en måde vi kan sige ‘det er ok - men sid lige herovre indtil du har det bedre’?
Altså er det ok at have et ‘time out’ hjørne hvis hun bare ved at det ikke er nogen skammekrog.
Hun løber jo lige tilbage igen - så vi bliver nok nødt til at holde hende fast i ‘timeout’ hjørnet, hvis vi går med det?
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.