Annonce

Annonce

Svar: Følelsesudbrud ved måltiderne


1. januar 2024

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære du

Tak for dit brev og fine beskrivelse af det I oplever :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig/jer:)

Når jeres datter er i sine følelsers vold - så hun f.eks. græder/skriger ved middagsbordet - så er det fordi, hun endnu ikke har evnen til at bevare roen og overblikket, endnu ikke hjernemæssigt er i stand til at tænke og sige "pyt med det".

Når I giver hende den forkerte kop, når I giver hende det røde æble i stedet for det grønne, når I skærer æblet ud, i stedet for at give det helt, når mor hælder vand i koppen, og hun selv ville have gjort dette, når ... så bryder hendes verden fulstændig sammen. Hun er oprigtigt og dybt ulykkelig og frustreret - og det vil ofte ske over ting, der i jeres øjne virker som bagateller. Det har hun brug for, at I forstår. Hun har brug for, at I forstår, at det er svært for hende, og at I kan rumme hende og rumme hendes følelser, uanset hvordan hun har det. At kunne rumme hende og hendes følelser betyder, at I kan holde ud, at hun har det, som hun har det - at I ikke forsøger at ændre det, og at I ikke tager det personligt.

Det er vigtigt, at I f.eks. tager hende over på jeres skød, holder om hende, giver hende masser af fysisk kontakt og nærhed, fordi I på den måde får hende til at slappe af. Når hun føler sig forstået, anerkendt og mødt, når hun mærker, at I er der for hende, at I godt kan rumme, at hun har det, som hun har det, så sættes der en masse hormoner i gang i hendes krop - som både hjælper hende med at finde ro lige der i situationen, men som også hjælper hende med at skabe de forbindelser i hendes hjerne, som skal hjælpe hende med at kunne finde ro i lignende situationer, når hun bliver ældre.

At ignorere hende, undgå at give hende opmærksomhed, bare lade hende skrige, eller at sende hende væk, flytte hende over i et hjørne, give hende en time-out er derfor ikke nogen god løsning. Det hjælper hende ikke til at finde ro, og det hjælper hende ikke til at lære, hvordan sådanne situationer kan løses bedre fremadrettet. Det er vigtigt aldrig at ignorere eller bruge time-out overfor et barn, som har anfald af fortvivlelse. I denne situation, har jeres datter allermest brug for jer, og det er meget vigtigt, at I sætter jer i hendes sted, viser hende masser af empati, omsorg og kærlighed.

Brug af time-outs, tænketrapper, hjørner, hvor man kan sidde og tænke over sine handlinger osv. bør aldrig bruges til børn under 5 år. Det er først i denne alder, at børn begynder at kunne være bevidste om deres handlinger og har hjernemæssig modenhed til at vide, at de har gjort noget forkert. Du spørger, om det er okay at have en time-out, hvis hun bare ved, at det ikke er en skammekrog - og nej, det er det ikke. Det vil naturligt blive opfattet som en skammekrog, og bruger I time-out overfor jeres datter, så vil hun føle sig oprigtigt ked af det, og hun vil konkludere, at det ikke er okay at være ked af det. der er ikke plads til hendes følelser, der er ikke plads til hende, det er ikke okay at være hende.

Hun er ikke i stand til at tænke over tingene. Hun er ikke selv klar over, hvad der har udløst hendes store følelser, og hun har som sagt brug for jeres hjælp netop her. Jeg forstår godt, at I har et ønske om at få hende til at stoppe lige nu og her, fordi det forstyrrer jeres spisetid, jeres morgenmad. Men hvis I sender hende fra bordet, fordi hun - efter ...


Annonce

... jeres mening - har opført sig dårligt, så sender I hende væk fra jer på det tidspunkt, hvor hun har allermest brug for jer. Hun har brug for, at I voksne lytter til hende og forsøger at hjælpe hende med at styre de voldsomme følelser.

Du fortæller, at "I forøger at tilbyde hende hjælp" eller gerne "vil fixe det, som gik galt", men at hun ofte skriger mere og mere. Det er fordi, det ikke er dette, hun har brug for. Hun har brug for, at I rent fysisk hjælper hende til ro, tager hende på skødet, holder om hende, beroliger hende, krammer og kysser hende, fortæller hende at det er okay, at hun har det, som hun har det - og først derefter kan I sammen med hende så forsøge at komme videre, finde en løsning sammen.

Og ja, hun vil gerne sidde med ved bordet, og hvis I forsøger at sende hende væk, eller siger til hende, at hun kan sidde væk fra bordet, indtil hun har det bedre, så vil hun naturligt føle sig afvist og ikke mødt og forstået. Hun vil føle sig forkert, og ingen kan lide at føle sig forkert. I forvejen har hun rigtigt svært ved at finde sin rolle i familien, hun har rigtig svært ved at mærke, hvad der gør hende til noget særligt. Hun har fået to små søskende samtidig, hvilket har været rigtigt hårdt for både hende og jer - men selvom det er et livsvilkår, har hun stadig brug for at vide, hvad hun betyder for jer, og hvorfor I elsker lige netop hende.

Prøv at sætte jer i hendes sted. Prøv at forestille dig, at du var oprigtigt ked af det, du græd og var ulykkelig - og din mand så sagde "nu er du urimelig", eller "nu må du lige slappe lidt af". Det kunne også være på arbejdet, hvor du var utilfreds med noget, og gerne ville tale med din chef om det - og din chef, så bad dig gå "nu synes jeg, du skal gå - og så kan du komme tilbage, når du kan finde ud af at opføre dig ordentligt" eller f.eks. sagde "jeg synes, du skal blive siddende her og tænke over tingene, imens vi andre går til frokost"... Hvordan ville du have det? Sandsynligvis ikke særlig rart, og det ville helt sikkert ikke hjælpe dig til at få det bedre.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis din mand derimod holdt om dig, kyssede dig, sagde "jeg kan godt se, at du er frustreret lige nu, der er helt okay. Hvordan kan jeg støtte dig bedst lige nu?" Eller han sagde: "Jeg hører, hvad du siger, og jeg forstår dig" eller "Jeg her her for dig, lad os sammen finde en løsning", så ville det hjælpe dig.

Det samme, hvis din chef sagde f.eks. "Hvad sker der?", "Kom lige her og sæt dig ned", "Lad mig høre, hvad du oplever", "Lad os sammen finde ud af, hvordan vi kan håndtere dette", "jeg vil gerne høre dine tanker og ideer, så vi kan løse det sammen"... Det ville alt sammen hjælpe dig.

Anerkendelse, aktiv lytning, samarbejde der bygger på forståelse og støtte er langt mere effektivt end at blive mødt med kritik eller afvisning. Og så lærer det netop jeres datter at lytte til jer og kunne samarbejde med jer. Hun lærer af det, I viser hende.

At jeres datter løber tilbage igen med det samme, insisterer på at være med ved bordet er det tydeligste signal, hun kan sende til jer om, at hun ikke har brug for at blive sendt væk fra bordet, hun har brug for det modsatte, brug for jeres nærhed, jeres forståelse, jeres fysiske kontakt, jeres ro:)

Jeg håber, at I kan bruge dette videre og jeg vil også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn":)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

11. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Trodsalderen - knap 2.5 år

Hej Helen. Vi har en datter på 2 år og 4 mdr. Der er fuld fart på hende. Hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Særlig sensitiv? - 2 år, 5 mdr.

Kære Helen. Min datter på snart 2,5 år er i fuld udvikling. Hun er lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år

Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce