Svar: 7,5 måned - søvn og måltider

---

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og jeres meget fine beskrivelse af jeres dreng, og de udfordringer I har. Velkommen til - og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer:)

Der er ingen tvivl om, at den store udvikling, som jeres dreng går igennem, spiller ind på nattesøvnen. Han er motorisk rigtigt godt igang, begyndte allerede at gøre tegn til at kravle, da han var 5.5 måned, kunne i en alder af 6 måneder også rejse sig, og nu kravler og bevæger han sig rundt med stor sikkerhed.

Det er rigtigt dejligt, at han er så godt med motorisk. Det må han meget gerne være, og det er der intet i vejen med. Men hos børn, som er meget hurtige motorisk, vil man ofte opleve ekstra urolig søvn. Det handler både om, at de motorisk har svært ved at finde ro, slappe af i kroppen og ligge stille, når de skal sove og også under søvn. Men det handler også om, at deres hjerne ikke rigtigt kan følge med.

De fleste børn begynder først at kravle og rejse sig ved møblerne, når de er mellem 9-12 måneder gamle, så når man begynder på dette i 6 måneders alderen, så betyder det, at man pludselig får en masse nye stimuli, hvor man skal forholde sig til verden på en ny måde. Man begynder også at adskille sig fra mor og far osv. på et tidspunkt, hvor mange andre børn slet ikke er der. Det betyder, at man nogle gange godt kan mærke, at de motorisk fremmelige børn får sværere ved at sove, de bliver lidt mere pylrede, er sværere at stille tilfredse osv. Den store oplevelse af verden, som de får, fordi de motorisk er lagt fremme, gør det naturligt svært for dem at koble fra. Det er svært, når man er 9-10 måneder, men det er bestemt svært, når man kun er 6-7 måneder gammel.

Jeg tænker, at det er dette, som spiller ind hos jer, og på den måde er det en naturlig del af hans udvikling, som I selv spørger til. Det betyder dog, at der kan være lidt andre hensyn at tage, når han f.eks. skal sove.

I nævner, at I forsøger at gøre brug af op-ned-metoden, og det forstår jeg godt. Det er jo en måde at vænne ham til at falde i søvn i egen seng. Men det lyder som om, at det måske gør ham ekstra urolig. I hvert fald, så sker putningen aldrig uden store protester og gråd, og når han endelig sover, så vågner han efter ca. 3 timer, virker utryg og kan kun falde til ro, hvis I holder ham i jeres favn. Han panikker, når han bliver lagt, og han ender med at sove i jeres seng.

Jeg tænker faktisk, at I skal hjælpe ham med at falde i søvn i jeres seng, og jeg vil foreslå, at mor lægger sig med ham og ammer ham i dobbeltsengen. Jeg tænker, at det er vigtigt, at jeres dreng forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart - det er vigtigere, end at han lige nu falder i søvn i egen seng. Hvis mor ligger sig med ham og ammer ham liggende, så vil det hjælpe ham med at finde fysisk ro, så han bedre kan slappe af i kroppen, og det vil give ham følelsen af at være holdt. Da han motorisk er så godt igang, så har han brug for denne fornemmelse.

Dertil kommer, at den spirende separationsfase vil blive imødekommet med denne nærhed. Han vil blive tanket lidt op med følelsen af, at I er der for ham, at I ikke går, ikke forsvinder, og han vil derfor lettere kunne koble fra, finde ro og overgive sig til søvnen - også mentalt.

Stille og roligt vil det være rigtig godt, at mor arbejder på at lirke brystet ud af munden, før jeres dreng falder i søvn. Så han stadig ligger ved siden af mor, men så han lærer, at han ikke behøver brystet i munden for at sove. Han skal helst nå dertil, hvor han dier, slipper brystet, smiler til mor og triller om på siden og falder i søvn. Samtidig med at mor forsøger at lirke brystet ud, før han sover helt, så indføres bestemte kærtegn, putteklud, måske en sut eller lignende, - ritualer, som på sigt kan erstatte brystet og hjælpe ham med at falde i søvn i egen seng.

Da han er så motorisk godt igang, så skal man naturligt sikre sig, at ...

---

---

... han ikke kan kravle ud af sengen og falde ned og komme til skade. Hvis det er sikkert at lade ham ligge i jeres seng, så kan I lade ham ligge der, til I selv går i seng. Det passer sandsynligvis med de ca. 3 timer, der plejer at gå, før han vågner. Her kan mor så amme ham igen - og efter denne amning kan du så forsøge at putte ham over i egen seng, hvor han så kan sove videre. Det, at han er faldet i søvn roligt og uden voldsom gråd i mors seng og med brystet og den ekstra nærhed, kan være med til at gøre, at han er langt mere rolig og ikke panikker, når han senere flyttes til egen seng.

Måske kan hans seng kobles til jeres seng, så mor har mulighed for at lægge en beroligende hånd over på ham? På den måde kan mor blive liggende i sin seng, jeres dreng kan være i egen seng og stadig mærke mors nærhed. Den beroligende hånd kan hjælpe til lidt fysisk ro.. Men det skal naturligvis være sikkerhedsmæssigt forsvarligt!

Med hensyn til dagsplanen og måltiderne, så lyder dette alderssvarende og fint. Når han bliver frustreret omkring måltiderne, så tænker jeg, at det også kan hænge sammen med, at der er så meget han gerne vil - men naturligt endnu ikke mestrer. I skal derfor forsøge at finde balancen mellem at lade ham prøve selv og også hjælpe ham. Måske vil han også her nogle gange have glæde af at sidde lidt på skødet og mærke jer tæt på, når det er spisetid og efter lidt tid med ekstra fysisk kontakt, så er han måske klar til at sidde lidt i højstolen igen.

Det er også vigtigt, at I ikke giver ham for meget mad ad gangen, det kan gøre ham frustreret, fordi det er svært at overskue. Prøv derfor at lægge lidt på bordet foran ham og lad ham spise dette, før han tilbydes et par nye bidder. Måske skal I fjerne tallerkenen i en periode og blot lade ham spise af en dækkeserviet. I kan også forsøge med en tallerken med sugekop, som derfor står fast på bordet. Undgå skeen, da den er for svær, giv ham i stedet lidt blød mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle og gnaske på. Tal positivt om maden, hold fokus på at smage og spise maden, komme maden i munden og ikke på, hvordan eller hvad han f.eks. spiser... Brug lyde som "mmm mam-mam-mam" og lad ham spejle sig i jer, og det I gør:)

---

---

Det lyder ikke som om, at han mangler søvn. Det gennemsnitlige søvnbehov er ca. 14.5 time i døgnet, og jeres dreng puttes ofte omkring 19-20 og vågner mellem 6-7. Det betyder, at han ofte sover ca. 11 timers nattesøvn. Om dagen sover han 1.5-2 timer om formiddagen og til middag omkring 1.5 time, så samlet sover han her ofte 3-3.5 time - hvilket dækker hans søvnbehov, og også forklarer, hvorfor han ikke altid har behov for den 3. lur sidst på dagen. Så når han virker træt og til at mangle overskud i løbet af dagen, så tænker jeg, at det også kan hænge sammen med den store udvikling, som han går igennem. Han bruger rigtig mange kræfter på at bevæge sig så meget omkring og opleve den store verden, som naturligt omgiver ham. Derfor er det også rigtig godt, at I holder fast i dagsrytmen og hjælper ham med at få sine lure, så han får de afbræk i løbet af dagen, som lurene giver ham. Det er vigtigt for ham:)

Det lyder som om, at I gør det rigtig godt. I er meget opmærksomme på at aktivere jeres dreng, hjælpe ham med at bruge sig selv både motorisk og mentalt osv. Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når han afviser mad, og når måltiderne ikke er hyggelige, men jeg håber, at det kan hjælpe at vide, at det højst sandsyligt ikke hænger sammen med dig/jer, eller noget I gør. Det lyder ikke som om, at I gør noget forkert, men at det i stedet hænger sammen med, at han udvikler sig så meget og så hurtigt, så det er lidt ekstra svært for ham, fordi han stadig jo blot er en lille baby:)

Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre, at det giver lidt idé om, hvad jeg tænker spiller ind hos jer, og hvad I kan gøre lige nu :)

Rigtig meget held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---