Svar: Afviser flaske - 6 mdr.
Kære S.
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres rytme :)
Det lyder umiddelbart som om, at din dreng får lidt for store mængder skemad. Det lyder som om, at han lige nu er lidt for mæt af grød og mos, og derfor afviser mælken, og det er, som du selv skriver, vigtigt, at han får mælk/væske nok:)
Du fortæller, at han har problemer med forstoppelse, og at du giver ham laktulose og mikrolax for at holde maven igang, og derudover giver du ham ofte sveskemos dagligt. Det tyder på, at han skal have mere væske - ikke blot mælk, men også vand nok.
Det er godt, at du tilbyder ham vand til alle måltider. Du nævner dog, at han ofte tager få slurke og spytter resten ud. Måske skal du prøve med en anden kop. Han må f.eks. gerne få vand af en tudkop, hvis det er lettere for ham at drikke af den, og han så ikke spilder så meget, når han ikke er ældre, end han er:)
Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvor store mængder grød og mos din dreng spiser, men det er bedre, at han spiser f.eks. ¾-1 dl. grød eller mos, drikker vand af kop sammen med og efterfølgende tager imod sin flaske, end at han spiser 1.5 dl. grød eller mos og så afviser vand og mælk. Derfor kan det være nødvendigt, at du lige nu sætter mængden af skemad lidt ned. Derudover kan du overveje, om du i en periode skal forsøge at slå mellemmåltidet formiddag sammen med morgenmaden. Så han får frugtmos sammen med sin grød og ikke om formiddagen. På den måde skal han "kun" have mælk, før han puttes til formiddagslur, så han netop får mere mælk i maven.
Det vil normalt passe meget fint, hvis der går ca. 1.5 times tid mellem skemaden og flasken. Det lyder derfor fint, at han f.eks. spiser frokost omkring kl. 11.30 og så tilbydes flaske omkring kl. 13, når han puttes til sin middagslur. Det burde give fin plads i maven til begge dele...
Du kan med fordel også forsøge at give ham lidt mad i hånden, f.eks. friske bløde frugtbåde, ristede rugbrødsbjælker, kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden, som han kan sidde og sutte på, gumle og gnaske sig igennem. Det vil være med til at stimulere ham mundmotorisk, styrke hans hånd-øje-koordination, og det vil også sætte lidt gang i hans mave- og tarmsystem. Da han har tænder på vej, skal du naturligvis holde ekstra øje med ham, når han sidder med mad i hånden:)
Hvis han lige nu ikke er så meget for grød om morgenen, så du som alternativ forsøge med lidt grødpandekager, klatkager, grødmuffins eller lignende. Så får han stadig "grød", men det er bagt eller stegt, og det kræver naturligt, at han kan sidde med det i hånden og spise det selv...
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og I sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop. Alternativt klatkager, grødpandekager, grødmuffins og vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til middagslur. Frugten gives lige nu sammen med morgengrøden i stedet, for at fokusere på væskeindtaget.
Når han vågner af sin formiddagslur, må du gerne tilbyde ham lidt vand at drikke, så han får lidt ekstra væske på dette tidspunkt.
Frokost 11.30: Øllebrød eller ...
... grøntsagsmos med kød eller fisk. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter som blomkål og broccoli i hånden. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca. kl. 13 som nu. Hvis han ikke vil tage imod flasken her, kan du måske amme ham? Det vil give ham ekstra væske i maven og vænne ham til at indtage mere mælk i dagtimerne - og stille og roligt kan du så forsøge med flasken igen.
Tilbydes igen vand, når han vågner af sin middagslur, så han får lidt ekstra væske her.
Eftermiddag 16: Tilbydes måske blot ½ dl. frugtmos og vand af kop. Hvis han ikke vil flasken, så kan du give ham lidt mme af en kop om eftermiddagen, så han stadig får lidt ekstra mælk på denne måde.
Aften 18.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres også her med f.eks. lidt kogt blomkål, broccoli eller lignende i hånden. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca. 20-20.30 som nu
Sen aften 23: Drømmeflaske
(Nat 02: Ammes evt. her, men denne amning afkortes, så den fylder mindre og mindre og til sidst helt kan undværes.)
Du skriver, at han ikke sover godt om natten, at han har en del opvågninger, hvilket naturligt er hårdt for dig... Jeg har en idé om, at du faktisk ammer ham om natten, når han vågner? Hvis du gør det, så får han sit væskebehov dækket via dig, og det vil naturligt forklare, hvorfor han så ikke drikker særlig meget om dagen. Når han afviser flasken før middagslur og om eftermiddagen, så kan det altså også hænge sammen med, at han har ammet hele natten...
Da jeg ved fra dine tidligere breve, at du gerne vil trappe ud af amning og gå over til flaske, så skal du derfor forsøge at finde balancen mellem at give ham lidt bryst, trøst, ro og væske om natten - men samtidig holde igen med brystet, for at vænne ham til, at det er om dagen, at han skal have sit indtag af væske dækket. Stille og roligt skal han lærer at sove igennem om natten, så han kan sove måske 6 timer uden mælk f.eks. fra kl. 23 til 05.
Lige nu vil det være rigtig fint, hvis han f.eks. får flaske kl 23, bliver ammet ca. kl 02 og igen ammes tidlig morgen 05. Men stille og roligt, så skal amningen kl 02 helt væk, så I begge kan få sovet her. Hvis du ammer om natten, så prøv derfor, om du kan afkorte amningerne, så han ikke fylder sig med mælk, i håb om at han så stille og roligt vil vise mere behov for at få sit væskebehov dækket om dagen. Og prøv samtidig om du kan øge hans indtag af væske om dagen f.eks. ved også at tilbyde lidt vand, når han vågner af sine lure, for på den måde at sikre, at han ikke behøver søge brystet ekstra om natten, fordi han reelt er tørstig :)
Så for at opsummere, så lyder det som om, at du skal holde mængden af skemad lidt nede, så der er mere plads i maven til mælk/væske i løbet af dagen. Du skal give mere vand i løbet af dagen f.eks. når din dreng vågner af sine lure, så han får sit væskebehov dækket mere i dagtimerne. Og så skal du skrue ned for amningerne om natten, så han lærer at væskehovet skal dækkes i dagtimerne og ikke længere om natten:)
Jeg håber, at mine tanker kan hjælpe lidt videre på vej og giver lidt idé til, hvad du kan forsøge at ændre lidt på :)
Fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder








