Brev:

10årig bange for ikke at kunne sove

Kære Helen

Vores datter på 10 år er lige pludselig begyndt at sove rigtig dårligt om natten.

Hun siger, at hun er bange for ikke at kunne sove. Hun går helt i panik og bliver ked af det, og bliver bare ved at sige, at hun er bange for ikke at kunne sove.

Det kan både ske inden hun overhovedet er faldet i søvn om aftenen, men hun kan også godt falde i søvn, og så vågne efter 40 - 60 min og så gå helt i panik over om hun kommer til at sove igen.

Det eneste som hjælper er, at vi enten sover inde hos hende på en madras eller hun sover hos os. Hvis hun ved fra start at vi kommer ind og sover hos hende, så er alt fint.

Hun siger, at det ikke er fordi hun ikke tør at være alene men fordi hun er bange for ikke at kunne sove. Vi kan slet ikke tale med hende om det om aftenen eller natten. Hun er ikke rationel i hendes tankegang der.

Det har stået på i 3-4 uger nu, og vi har prøvet både at sove hos hende et stykke tid for at skabe ro, og så langsomt bevæget os ud. Det gik ok men kom tilbage igen så snart vi sov i soveværelset. På det sidste har vi prøvet at sende hende retur i seng igen, når hun kommer ind og er ked og panikke, hvor vi er gået med ind og skabt ro ved at få hende til at trække vejret ned i maven og snakke med hende, gået uden igen, når der var ro.

Det har stået på 3-4 gange om aftenen over 1-1,5 ...

... time, og så har hun formået at falde i søvn og sove resten af natten. Det bliver bare ikke rigtig bedre og nogen aftener aftener er det virkelig svært at skabe ro og hun bliver ved at spørge om vi ikke bare kan sove hos hende.

Når vi snakker om det om dagen kan hun godt se det rationelt. Alt fra at hun jo falder i søvn altid, at hun altid har sovet i hendes seng selv, at hun kan prøve at tænke på noget andet mm. Hun har mod på det men som aftenen skrider frem mister hun modet.

Bonusinfo: hun har sovet hos veninder mange gange og uden problemer - det kan hun ikke mere. Hun har sovet hos bedsteforældre mange gange uden problemer - det kræver nu at hun også sover med en af dem. Hun er glad om dagen, ikke ked af noget i skolen, har gode venner, fritidsaktiviteter, og virker til at trives. Hun er en følsom pige som tænker meget.

Vi er simpelthen sådan i tvivl, hvordan vi skal tackle det. Skal vi bare sove hos hende så længe hun har brug for det eller skal vi holde fast i, at hun skal tilbage i seng igen? Og skal vi være bekymret for at det kan være noget angst eller er det bare udvikling?

Vi er både i tvivl om, hvordan vi skal tackle det men også bekymret, da hun er 10 år, og har kunne det, og nu går glip af fx soveaftaler, som hun gerne vil.

Håber du kan hjælpe os lidt videre.

Hilsen
Et lidt bekymret forældrepar

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Viden om børn: