Svar: Morsyg og aflevering i vuggestuen

---

Kære Mor til H.

Tak for dit brev og tak for dine søde ord til mig. Du skal endelig bare blive ved med at spørge, det er jo hele idéen med brevkassen, og jeg er kun glad for at kunne hjælpe:)

Det er helt naturligt, at jeres dreng i en periode viser øget behov for mor, viser ekstra mor-glæde, og det er rigtigt vigtigt, at du netop anerkender dette og blot giver ham de ekstra knus og den ekstra nærhed, som han viser behov for netop nu - præcis som det lyder som om, at du gør:)

Han er ældre nu og går, som du har læst, igennem et lidt større udviklingsspring netop nu. Det handler om, at han begynder at få lidt farefornemmelse, altså finder ud af, at verden ikke kun er sjov og ballade, men at verden også kan være farlig. Han kan bevæge sig motorisk mere omkring nu, klatrer op, men kan ikke selv komme ned, løber hurtigere, men falder osv.

Han oplever også mere modstand end tidligere. Det er f.eks. modstand fra jer forældre, som naturligt siger mere nej eller stopper ham i ting, holder fast i ham, fordi han ikke må løbe ud på vejen osv. Det er også modstand fra andre børn, som måske skubber, tager legetøjet fra ham, slår eller måske bider (hvilket nogle børn gør i denne alder)... Alt sammen med til at give en oplevelse af en lidt mere farlig verden.

Det betyder, at han kan blive lidt mere følsom overfor at blive adskilt fra sine forældre og f.eks. pludselig synes, det er rigtig svært at skulle afleveres i vuggestuen. Når han så er der, så går det rigtig fint, han leger og er glad - og når du så henter ham, så kan det faktisk være svært igen, svært at slippe dagen og gå med dig hjem. Rent psykologisk taler man om, at børn har et dobbeltsocialiseringsrum - der hvor de to verdener og institutionen mødes, og det er svært at håndtere dette skift.

Hans behov for lidt ekstra følelsesmæssig støtte kan også sagtens hænge sammen med, at jeres rutiner har ændret sig. Det er ikke længere far, som afleverer, så det er ikke helt, som det plejer at være, og det skal han lige vænne sig til. Det er helt normalt, at børn kan reagere på ændringer af rutiner og netop reagere med at søge lidt ekstra følelsesmæssig støtte.

Det er helt normalt, at børn har perioder i deres udvikling, hvor de er naturligt mere tryghedssøgende. Det er en vigtig del i at opbygge tillid og føle sig sikker i forholdet til forældrene - og derfor er det super godt, at du netop lytter til ham, anerkender, at han kan savne dig, og igen og igen beroliger og betrygger. Du må derfor meget gerne give ham ekstra knus, når han siger "mor, mor, mor" og du kommer ud af badet. Ligesom du også gerne må sætte ord på, at du også savner ham, når I f.eks. er adskilt, og at du også er rigtigt glad for at se ham. Hans følelser er gengældt:)

Det er rigtig fint, at han i vuggestuen spørger "hvor mor?", "hvor far?". Her er det netop vigtigt at berolige og betrygge med "mor/far er på arbejde", og ...

---

---

... f.eks. også sige "mor/far henter dig, når vi har spist frugt" eller lignende. Så han på den måde bliver bekræftet i, at I naturligt kommer igen og stadig er der for ham. Det samme må I også gerne gøre hjemme, hvis han spørger efter jer der, og også når han spørger efter farmor - her må I også gerne sætte ord på "farmor er i farmors hus", "vi ser farmor igen på søndag" eller lignende, eller I kan måske ringe til farmor (facetime eller lignende), så han kan se hende og igen blive bekræftet i, at hun er der også stadig.

Det kan være en god idé at lege gemmeleg. I kan skiftes til at gemme jer og også gemme jer sammen med ham, og skiftes til at finde hinanden, lede efter den anden, gå fra rum til rum, kalde, sige lyde, lytte efter hinanden. Den form for leg kan også være med til at gøre, at han bliver mere bevidst om, at I stadig er der, selvom I ikke altid kan ses, og at man, når man er hjemme, kan kalde på hinanden eller opsøge hinanden.

Det er på samme måde vigtigt, at I siger farvel til ham, når I kører, og at I ikke lister ud af døren, uden at han ser det. Det er netop vigtigt, at han ved, at I kører, og at I vinker farvel, så han er klar over, at nu er far eller mor kørt - og igen bliver betrygget i at "far/mor kommer igen, skulle lige handle" eller lignende. Hvis far f.eks. er kørt og han så hjemme spørger "hvor far?", så kan du huske ham på, at far er kørt, og at I sagde farvel til far, og at far kommer igen.

Det er rigtig godt, at I hjemme altid har skiftes til at hjælpe ham med bad, putning, bleskift osv. Det skal I endelig blive ved med, så det ikke pludselig er mor, som skal det hele. For far kan naturligvis stadig - og det skal han også. Men det er vigtigt, at hvis det f.eks. gælder putning, så siger far f.eks. "jeg læser bogen, mor kommer ind og siger godnat, når vi har læst" eller lignende - og du på samme måde bakker far op og siger "far putter dig, mor kommer ind og kysser godnat, når I har læst" eller lignende. Så han hører, at I forældre er enige om, at far naturligt kan putte, men også at I forstår, at han naturligt også gerne vil sige godnat til mor. I anerkender hans behov, men holder naturligt fast i jeres regler og de rutiner, som I altid har haft og som altid har fungeret godt:)

---

---

Det samme, hvis far f.eks. er i gang med at hjælpe ham overtøjet på og jeres dreng siger "mor skal". Så må du her også meget gerne sige f.eks. "far hjælper dig, mor er lige her", så du igen lytter til ham og anerkender hans behov for at have dig i nærheden, men stadig holder fast i, at far naturligt kan hjælpe ham.

Det er rigtig godt, at du i vuggestuen afleverer ham til en pædagog, som så kan hjælpe ham med at vinke farvel og også hjælpe ham videre med dagens aktiviteter. Det er en god og vigtig måde at gøre det på:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---