Brev:

Næsten 3 år og aftenritual

Hej Helen.

Jeg har en meget sød og kærlig datter på 2 år og 10 måneder, som i sidste uge er startet i børnehave - efter dagpleje. Pyh det bliver et langt opslag, som jeg alligevel forsøger at beskrive så kort og præcist som muligt.

Jeg er alene med hende. Hun har aldrig i sit liv, efter spædbarnsstadiet, kunnet falde i søvn med min tilstedeværelse, hun har fundet roen og søvnen bedst selv, hvilket jo er fint nok. MEN de sidste 5-6 mdr, har det ændret sig markant! (Puttetidspunktet har naturligt flyttet sig lidt med tiden).

Jeg kan ikke her beskrive alle de ting vi har afprøvet, for så bliver det et flere-dags indlæg, og de ting jeg har afprøvet er naturligvis gjort over en længere periode og ikke for markante ændringer i det hele på en gang osv osv…

Vores putteritual er nu at vi går op på hendes værelse kl 19.30 ca, efter et bad og en smule natgrød (hun spiser meget lidt aftensmad), på værelset med meget lav belysning, sidder hun hos mig med dynen om sig, en sut og en nusseklud mens jeg læser fx en mini pixi bog og derefter Tjugga, med lav “søvnig” stemme og jeg kan mærke hun slapper af.. Efter tjugga forsøger jeg at få hende i hendes seng og så starter en træls putning ellers…

Hun vil på ingen måde ligge i sin seng fra start (en juniorseng der har 10-15 “høje” tremmer hele vejen rundt, og dermed gør jeg ikke kan ligge mig hos hende). Hun kaster sig rundt i sengen, smider sut og nusseklud på gulvet som jeg så kan lede efter, “græder”, pjatter, og køre sig selv helt op, hvor jeg ikke kan få hende ned igen. Jeg går ud, for det er det eneste der lige får hende til at stoppe op i to sekunder. Kommer ind igen efter jeg har trukket vejret ned i maven en gang, smiler, og siger fx “Alt er godt, læg dig ned og putte, mor går også i seng, vi ses imorgen” og kysser hende godnat igen.

Mit soveværelse ligger lige over for hendes, og begge døre står halvt åbne. Har prøvet med en lille natlampe, men den motivere hende til aktivitet. Jeg kan gå op og ned til hende 3-4 gange. Hun virker træt når hun puttes.. Jeg er gravid i 4. måned og er selv træt og udkørt når klokken er 20 pt… Hun er en glad og kærlig pige døgnets andre timer, og jeg er så ked af hun skal have denne kedelige ...

... afslutning hver aften, efter en god dag. Hvad kan jeg gøre anderledes?? Som sagt har jeg prøvet rigtig mange ting…

En anden udfordring, som fylder rigtig meget og som jeg ikke synes er sjov at sige højt og som har stået på en 3-4 mdr vil jeg tro…… Er at hun absolut INGEN “respekt” har for mig. Jeg har altid været klar i spyttet, mener jeg selv - sagt stop når det er nok, løftet pegefingre, alt i alt gjort mit bedste for at opdrage hende godt. Startede sætninger med “JEG”, (fx, jeg vil ikke have du sparker, jeg bliver ked når du gør sådan, jeg vil gerne have du gør sådan osv, brugt kropssprog).

Der hvor den største hurtle er, er dog igen når vi fx går ovenpå efter bad hvor puslebord også er, så synes hun det er mere end sjovt at løbe fra mig når natbleen/buksebleen skal på, uanset hvor meget jeg holder hende i armen, prøver at løfte hende (hvilket jeg ikke skal som gravid og slet ikke når hun samtidig vrider sig), jeg har også prøvet først at snakke stilke og roligt og Best hende være sød, eller motivere med “kan du hjælpe med undertrøjen eller cremen til kinderne” osv… Men efter 3-4 mislykkede forsøg uden de store forklaringer, mister jeg tålmodigheden. Tager fat i armen på hende igen og hæver stemmen og fx siger “NU bliver mor sur, du skal høre efter!”

Når jeg så fortsat bliver grint af, kan jeg ikke se anden udvej end lige at slippe hendes arm igen, og så “falder” hun, fordi hun samtidig altid bøjer benene, så hun falder vel 10-15 cm ned, og “av av av mor” selvom der intet voldsomt er i det.

Jeg kan ikke fordrage situationer som denne! Har jo på ingen måde lyst til at gøre hende ondt! Men hvis jeg ikke tager fat i hende fortsætter “festen” for hende - jeg kan ikke trænge igennem. Og når hun så bøjer benene og jeg slipper, ja så…. Jeg hverken kan eller skal løfte på hende.

Hvordan får jeg hende til at lytte og forstå, at hun skal høre efter?? Har selvfølgelig igen her, afprøvet 4000 ting. Sat mig ned i børnehøjde, sagt det ikke er okay, sagt “stop” som hun har lært i dagplejen, haft roligt stemmeleje osv osv… JEG er den voksne og vil fortsat vise hende det, men føler i dén grad mig som en fiasko, hvor mit barn føjer mig rundt i manegen… Hvad gør jeg?

Mange hilsner

Læs Helens svar »

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Voldsom separationsangst

Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...

Læs hele brevet og Helens svar

21. august 2025 | Udvikling | 3 år

Svær børnehavestart - 3 år

Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...

Læs hele brevet og Helens svar

5. august 2025 | Renlighed | 3 år

Toilettræning - men ingen afføring

Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...

Læs hele brevet og Helens svar

1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

En umulig ulvetime

Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...

Læs hele brevet og Helens svar

22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: