Svar: Lillebror og upassende ord

---

Kære Mor

Tak for dit brev og tusind tak for din tilbagemelding :)

Jeg kan godt forstå, at det har været nogle rigtig svære år, og jeg er oprigtigt ked af, hvis jeg har skabt yderligere bekymring - også selvom mit svar var med til at gøre, at I fik kontakt til egen læge og børnepsyk...

Det er meget voldsomt at gå igennem udredning og få en diagnose på sit barn, men som du skriver, så giver det mening, hvorfor mange ting er svære for jeres dreng, og forhåbentlig har det også hjulpet jer med at finde ud af, hvordan I kan hjælpe ham bedst muligt. Der er jo ikke noget vi ønsker os mere, end at vores børn har det godt:)

I forhold til lillebror, som nu er blevet 3 år gammel, så tænker jeg, at det med at sige "frække ord" hører alderen til og er en helt naturlig del af hans udvikling. Han er begyndt i børnehave, og det giver naturligt et nyt og ekstra stort ordforråd, og han er naturligt også mere og mere bevidst om, hvad det han siger, gør ved andre. Som du selv skriver, så er han meget opmærksom på, at når han siger "tissemand", så skaber dette ofte hurtigt opmærksomhed, det udløser ofte en særlig reaktion.

Det er helt korrekt, at I ikke bør gøre ord som "tissemand" tabubelagt. Det er et helt naturligt ord, og en tissemand er jo noget han selv, hans brødre og også hans far har - og det er ret vigtigt, at det er noget, som I kan tale naturligt om. Det er faktisk vigtigt, at I bruger de korrekte termer, når I taler om kroppen, fordi det er med til at normalisere det hele.

Jeg vil anbefale dig, at du køber eller låner en bog om kroppen. Altså en bog som handler om, hvordan vi ser ud, og hvor alle kroppens dele bliver benævnt. Det vil også være rigtig godt, at bogen beskriver forskellen på piger og drenge, på børn og voksne, så det er noget I taler helt naturligt om. Det skal i princippet være lige så legalt at din dreng taler om "tissemand", som at han taler om sine øjne, ører, næse, mund, navle, numse, tæer...

Det er derfor vigtigt, at I ikke generelt siger til ham, at det må han ikke tale om, men at I forsøger at gøre det til noget helt naturligt at tale om. Jo mere naturligt det er at tale om, jo mindre interessant bliver det at tale om det, jo mere I forbyder det, jo sjovere vil han naturligt føle det nødvendigt at afprøve netop dette ord.

Jeg tænker, at I højst sandsynligt har et ønske om, at han skal kunne komme og tale med jer om alt - også de ting, som er svære, eller som kan opleves meget personlige. Den tillid opbygger I ved f.eks. at kunne tale med ham om kroppen.

Derfor er det vigtigt, at I bevarer hans spørgsmål, når han stiller spørgsmål omkring kroppen, og forsøger at besvare så ærligt som muligt, så det passer til hans alder. Hvordan du skal svare afhænger af, hvad han siger - hvis han f.eks. spørger, om du har en tissemand, så kan du svare "nej, jeg har en tissekone, jeg er en pige". Hvis han f.eks. siger "mor har en tissekone, far har en tissemand", så kan du svare "Ja, piger har en tissekone og mænd har en tissemand" ...

---

---

... eller "Ja, tissemænd og tissekoner er en del af kroppen, dem bruger vi til at tisse med" eller lignende.

Med den alder han har, så vil han naturligt også røre ved sin tissemand, og han vil også opleve, at den nogle gange stritter. Det er på samme måde rigtig vigtigt, at du/I her er rolige og tager det afslappet. I skal ikke overreagere og på ingen måde give ham skyldfølelse over at udforske sin egen krop, det er helt naturligt og en vigtig del af hans udvikling. Hvis tissemanden f.eks. stritter i badet eller om morgenen, og han selv kommenterer på det "se mor, min tissemand stritter?!", så mød ham igen så naturligt som muligt og sig f.eks. "ja, det gør den sørme også". Han vil naturligt føle sig lidt stolt over at opleve denne kropslige reaktion. Og sker det i badet, så kan du f.eks. sige "du må gerne vaske den med vaskekluden" eller lignende.

Når det så er sagt, så forstår jeg dog godt, hvis du har behov for en eller anden form for grænsesætning. Jeg kan ud af dit brev sagtens læse, at det generer dig, hvis han i haven råber "tissemand", så naboen eller andre kan høre det. Hvis du synes, at han generelt siger ord, som du oplever som upassende, når I er sammen med andre mennesker, så må du naturligvis gerne forklare ham, at det er privat og derfor ikke skal siges i denne sammenhæng. Du kan f.eks. sige noget a la "jeg vil gerne have, at vi taler om tissemænd derhjemme, ikke her" eller "nu er vi til fødselsdag, så skal der ikke tales om tissemænd" og f.eks. hjælpe ham videre "kom, lad os synge en fødselsdagssang i stedet" eller lignende.

---

---

Nogle gange kan det være en god idé at aflede ham, så hvis han igen og igen bliver ved med at tale om tissemand - så er det sandsynligvis en måde at få din opmærksomhed på. Derfor skal du medtænke, om du kan give ham opmærksomhed på anden vis, så han kommer til at tænke på noget andet. Det kan du gøre ved f.eks. at tilbyde en anden aktivitet eller noget andet, som I kan tale om - så han får din opmærksomhed og føler, at du ser ham, men det bliver på en måde som passer dig bedre, og som samtidig viser ham en hyggeligere måde, I kan være sammen på.

Jeg studser lidt over, at du skriver, at børnehaven har påtalt, at de ikke vil høre det. Det er som sagt helt naturligt, at børn i 3-6 års alderen, som del af deres ordforråd, begynder at sige forskellige "frække ord". Det er en del af deres eksperimentering med ord og med sproget generelt, og som udgangspunkt tænker jeg, at de "frække ord" skal være tilladt og ikke forbydes fuldstændig, men der ligger naturligt en pædagogisk opgave i at finde balancen mellem, hvilke ord der bruges og i hvilke sammenhænge. Så når børnene f.eks. er på toilettet for at tisse, så er det naturligt, at de snakker om tissemænd, men hvis de f.eks. råber "din dumme tissemand" til en anden, så kan man måske godt tale med barnet om, at det ikke er rart at blive kaldt for tissemand".

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke, og stort knus med på din vej:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---