Brev:
7 måneder – opstartsvanskeligheder i dagpleje
Kære Helen
Endnu engang tak for en fantastisk og helt uundværlig brevkasse 😊
Min datter på knap 7 måneder er netop startet i dagpleje, idet jeg om en uge starter arbejde igen på fuld tid. Vi har været heldige at finde en rigtig sød dagplejer, som er omsorgsfuld, hjertevarm og nærværende, og det er tydeligt, at min datter godt kan lide hende. Vi havde sat knap en måned af til indkøringen i alt, men opstarten har desværre vist sig mere udfordrende end vi havde håbet og ventet.
Selve afleveringen (kl 08) går som regel godt, min datter er glad for at ankomme om morgenen og falder oftest hurtigt i søvn i barnevognen, når dagplejeren går morgentur med børnene. Efter knap tre uger med indkøring og i takt med at min arbejdsopstart rykker hurtigt nærmere, er min bekymring imidertid voksende, idet det endnu ikke er lykkedes at være der mere end 2-3 timer, før dagplejeren er nødt til at ringe til mig, fordi min datter græder og er helt utrøstelig.
Rytmen er, at hun sover godt og vel en time (plus/minus) fra morgenstunden, men relativt kort tid efter at hun vågner bliver hun ked af det, kigger hen mod døren og begynder at klynke og græde utrøsteligt – også selvom hun er glad, når hun vågner og bliver tilbudt mulighed for leg, sang, mad og vand. Og når først hun begynder at græde, eksalerer det ret hurtigt. Hun græder højere og højere, spænder helt op i kroppen, og det umuligt for dagplejeren at trøste hende eller få hende til at holde pause i gråden, uanset hvad hun forsøger.
Dagplejeren har sat en tolerancetærskel for disse grådanfald på ca. 30 minutter – både af hensyn til min datter og deres tillidsforhold og til de andre børn – hvorefter hun beder mig komme tilbage. Så snart jeg kommer, falder hun hurtigt til ro, og så kan hun sagtens lege videre, spise lidt mad og har som regel heller ikke noget imod at komme tilbage i dagplejerens arme. Derefter tager jeg hende med mig igen (ca. 11.30), hvor hun oftest falder i søvn igen på vejen hjem.
Det er min læsning, at min datter er meget træt om formiddagen og har brug for at sove igen ret hurtigt efter hun vågner fra sin første lur. Og at dette også er medvirkende til at hun bliver så ked af det. Hos dagplejeren er dette imidlertid vanskeligt, både fordi hun bliver så ked af det, og fordi hun generelt er vanskelig at få til at sove, når hun er inde. Vi har endnu ikke forsøgt en model, hvor jeg, efter at jeg har trøstet, går igen og efterlader min datter hos dagplejeren, idet dagplejeren frygter, at dette vil skabe en uheldig præcedens.
Jeg er alene med min datter de næste par uger, og har desværre ikke familie i nærheden, der kan passe hende, når hun ikke kan være i dagplejen. Det er derfor ikke realtisk, særligt ikke i længden, at jeg kan hente hende så tidligt hver dag, og jeg er selvsagt ret bekymret for hvordan jeg skal få min hverdag til at hænge sammen, når min barsel udløber – på en måde hvor min datter forbliver tryg og glad.
Mit spørgsmål er, hvordan kommer vi videre herfra med henblik på at sikre min datter en god og tryg opstart og samtidig udvide antallet af timer, som min datter kan være afsted i dagplejen.
(A) Er jeg nødt til at acceptere, at jeg, ind til min datter holder op med at blive så ked af det, må hente hende igen allerede om formiddagen?
(B) Er det en option, at ...
... jeg kommer, trøster og så forsøger at gå igen?
Eller (C) er vi – og dagplejeren – nødt til indse, at der i en overgangsperiode vil være dage med mere langvarig gråd, med henblik på at skubbe min datters grænse og lære hende, at hun godt kan blive trøstet og komme videre uden mig. Og i så fald: er det muligt at definere, hvad grænsen er for hvor længe sådanne grådanfald ’må’ vare, så længe der bliver udvist den fornødne omsorg mens de står på? Der er jo også andre børn i ligningen, så kan godt forstå det er en svær opgave for dagplejeren – og bryder mig selvssagt heller ikke selv tanken om, at min datter skal være så ked af det alt for længe af gangen.
Og et afledt spørgsmål: Er det realistisk, at dagplejeren, når vi først er ude over det første problem med at trøste, vil kunne indarbejde en rutine ift. at få vores datter til at sove inde, når vores datter ikke vil have hverken sut eller flaske og i lyset af, at vi ikke selv har kunnet knækket koden, og vi selv om dagen typisk bruger en tur i barnevognen til at få hende til at falde i søvn? Hvilke gode råd kan vi give hende her og hvad kan vi selv gøre for at hjælpe?
Af relevant kontekst kan nævnes, at min datter er brystbarn med stort B og gennem de sidste to uger er trappet ned fra at amme ad libitum til kun at blive tilbudt bryst én gang i løbet af dagen samt igen til putning og i løbet af natten/tidligt morgen. Min datter er ved at vænne sig til den nye amme-kadence og efterspørger stadigt sjældnere bryst i løbet af dagen men har til gengæld reageret ret meget på dette, bl.a. ved efterspørge mit bryst endnu mere i løbet af aftenen/natten, hvor hun nærmest vil spise eller være ved bryst hele tiden – med det resultat at vi begge sover meget dårligt, vågner meget tidligt, og at hun er usædvanligt træt om morgenen/formiddagen.
Pga. svær fødsel og vanskelig ammeopstart fik vi som råd at lade hende sove sammen med mig, hvilket generelt har fungeret godt og tilladt os begge – ind til nu – at sove natten igennem. Men desværre også betydet et hun har udviklet en uhensigtsmæssig brystafhængighed, hvor hun helst kun falder i søvn om aftenen og store dele af natten kun sover videre, hvis hun har mit bryst i munden.
Jeg har forsøgt med sut eller flaske men det er som en rød klud. Og jeg er i tvivl om hvorvidt vi overhovedet kan komme videre ift hendes søvn i dagplejen, med mindre vi finder en ’totalløsning’ der også indbefatter håndtering af hendes fortsatte brystafhængighed, manglende nattesøvn og uholdbare association af søvn/træthed og trøstebehov med bryst – eller om jeg godt kan dele problemet op, så jeg venter med at håndtere problemstillingen omkring nattesøvnen, til indkøringen er bedre på plads og hun (og jeg) har vænnet sig til de mange andre ændringer, der lige nu sker i vores hverdag.
Jeg har tidligere forsøgt at bryde vanen med samsovning og hurtig adgang til bryst om natten, men med natte/time-lang gråd til følge (jeg kender den gråd dagplejeren oplever netop fra disse scener) og er derfor mere tilbøjelig til at udskyde denne problemstilling til en fase to, da der allerede er ret meget på tallerkenen. Men tænker problemerne jo nok hænger sammen og hvis eneste vej frem er at håndtere begge udfordringer samtidig, så må jeg jo op på hesten 😊
Endnu engang kæmpe stor tak for hjælpen!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.