Brev:
Jalousi og putning
Hej Helen,
Jeg har to punkter, jeg håber du kan hjælpe mig med.
1. Jeg er ved at blive godt frustreret på flere parametre. Min datter Maya (næsten 3 år) har fået sig en lillebror for lidt over 3 måneder siden. De første par måneder gik helt fint, men da jeg i to uger skulle gå alene hjemme med børnene fordi far skulle starte på arbejde begyndte Maya at få 2-4 nedsmelter pr dag, hvilket var rigtig hårdt for os alle.
Nedsmeltningerne tror jeg kom af, at hun blev meget bevidst omkring at lillebror også tog en del af min tid og blev derfor meget frustreret når jeg holdte ham og trøstede ham. Det resulterede så i at vi i en uges tid kom til at skælde rigtig meget ud, fordi vi følte os så magtesløse og ikke vidste hvordan vi skulle hjælpe hende. Heldigvis fik vi hjælp af vores sundhedsplejerske, som gav os nogle gode redskaber, som har minimeret nedsmeltningerne markant.
MEN Maya har det helt sikkert stadig meget svært, også her fordi hun for et par uger siden startede i børnehave. Det er gået rigtig godt nede i børnehaven, men derhjemme er vi bange for om vi får dækket ordentligt hendes omsorgsbehov. Hun vil fx næsten HELE tiden sidden på skødet, både når hun ser fjernsyn og vi spiser morgenmad og aftensmad. Hun vil bæres oppe på skulderen som en baby, og siger tit at hun savner os og vil have os. Vi forsikrer hende altid at det har hun også, men det kan godt til tider være svært at vise rent fysisk, fordi hun kan have det svært med berøring. Fx når hun sidder på skødet, må man slet ikke røre hende i mens, uden at hun bliver sur.
I dag gik jeg kortvarigt hen og aede lillebror, hvorefter hun sagde: “du elsker mig ikke. Jeg elsker dig. Du elsker mig ikke” og dette gentog hun flere gange. Jeg svarede tilbage at selvfølgelig elskede jeg hende, helt op til skyerne, og det skulle hun aldrig være i tvivl om, men så blev hun i stedet frustreret. Hvad betyder det?? Hvorfor siger hun det, er det virkelig det ...
... hun tænker?
Det knuser mit hjerte, jeg føler jeg prøver så ihærdigt at vise for hende hvor vigtig hun er for mig, men ved ikke om der er noget vi gør helt forkert. Håber du kan kaste noget lys på denne situation og hjælpe mig til at forstå, hvad hun måske føler og hvad jeg kan gøre bedre? Den sætning hun kom med i dag, har virkelig slået mig i gulvet og føler lige nu at jeg intet gør rigtigt.
2. I ca et år nu, har Maya været utrolig bange for ugler. Det er i hvert fald tit forklaringen, når hun ikke vil i seng om aftenen - at der er ugler uden for vinduet. Det gør også at hun både vil have natlampen og loftslampen tændt, samt gardinerne trukket fra, så der er helt vildt meget lys på hendes værelse. Hun vil oftest ikke sove i sin egen seng og nogle gange får hun også lov til at faldene i søvn i vores.
Oven i det er hun fuldstændig grædefærdig, når vi går ud efter vi siger godnat. Hvilket resulterer i at sengelægningen bliver meget lang, fordi vi skal blive længe hos hende. Hun siger også tit at hun ikke kan lide at være alene. Frygter at vi selv er kommet til at skabe problemet, ved at vi nogle gange er gået alligevel, selvom hun har protesteret, for at være faste omkring at hun skulle sove, hvilket måske har gjort hende bange for at blive forladt?
Hvad kan vi gøre for at gøre hende mere tryg? Her til aften endte det med at hun faldt i søvn på en madras på gulvet på hendes eget værelse, men jeg sad ved siden af hende en hel time. Vi sørger altid for en fast godnatrutine, så det er så forudsigeligt som muligt, men føler jeg løber helt tør for ideer efterhånden.
Beklager for et meget langt brev. Håber de ting jeg skriver giver mening og at du kan hjælpe os med at forstå vores datter endnu bedre.
Det vigtigste for mig er at hun ikke føler sig alene eller overset, men st jeg selvfølgelig også kan være der for den lille, uden at det føles som et problem over for Maya.
Kærlig hilsen
Mayas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"