Brev:
Jalousi og putning
Hej Helen,
Jeg har to punkter, jeg håber du kan hjælpe mig med.
1. Jeg er ved at blive godt frustreret på flere parametre. Min datter Maya (næsten 3 år) har fået sig en lillebror for lidt over 3 måneder siden. De første par måneder gik helt fint, men da jeg i to uger skulle gå alene hjemme med børnene fordi far skulle starte på arbejde begyndte Maya at få 2-4 nedsmelter pr dag, hvilket var rigtig hårdt for os alle.
Nedsmeltningerne tror jeg kom af, at hun blev meget bevidst omkring at lillebror også tog en del af min tid og blev derfor meget frustreret når jeg holdte ham og trøstede ham. Det resulterede så i at vi i en uges tid kom til at skælde rigtig meget ud, fordi vi følte os så magtesløse og ikke vidste hvordan vi skulle hjælpe hende. Heldigvis fik vi hjælp af vores sundhedsplejerske, som gav os nogle gode redskaber, som har minimeret nedsmeltningerne markant.
MEN Maya har det helt sikkert stadig meget svært, også her fordi hun for et par uger siden startede i børnehave. Det er gået rigtig godt nede i børnehaven, men derhjemme er vi bange for om vi får dækket ordentligt hendes omsorgsbehov. Hun vil fx næsten HELE tiden sidden på skødet, både når hun ser fjernsyn og vi spiser morgenmad og aftensmad. Hun vil bæres oppe på skulderen som en baby, og siger tit at hun savner os og vil have os. Vi forsikrer hende altid at det har hun også, men det kan godt til tider være svært at vise rent fysisk, fordi hun kan have det svært med berøring. Fx når hun sidder på skødet, må man slet ikke røre hende i mens, uden at hun bliver sur.
I dag gik jeg kortvarigt hen og aede lillebror, hvorefter hun sagde: “du elsker mig ikke. Jeg elsker dig. Du elsker mig ikke” og dette gentog hun flere gange. Jeg svarede tilbage at selvfølgelig elskede jeg hende, helt op til skyerne, og det skulle hun aldrig være i tvivl om, men så blev hun i stedet frustreret. Hvad betyder det?? Hvorfor siger hun det, er det virkelig det ...
... hun tænker?
Det knuser mit hjerte, jeg føler jeg prøver så ihærdigt at vise for hende hvor vigtig hun er for mig, men ved ikke om der er noget vi gør helt forkert. Håber du kan kaste noget lys på denne situation og hjælpe mig til at forstå, hvad hun måske føler og hvad jeg kan gøre bedre? Den sætning hun kom med i dag, har virkelig slået mig i gulvet og føler lige nu at jeg intet gør rigtigt.
2. I ca et år nu, har Maya været utrolig bange for ugler. Det er i hvert fald tit forklaringen, når hun ikke vil i seng om aftenen - at der er ugler uden for vinduet. Det gør også at hun både vil have natlampen og loftslampen tændt, samt gardinerne trukket fra, så der er helt vildt meget lys på hendes værelse. Hun vil oftest ikke sove i sin egen seng og nogle gange får hun også lov til at faldene i søvn i vores.
Oven i det er hun fuldstændig grædefærdig, når vi går ud efter vi siger godnat. Hvilket resulterer i at sengelægningen bliver meget lang, fordi vi skal blive længe hos hende. Hun siger også tit at hun ikke kan lide at være alene. Frygter at vi selv er kommet til at skabe problemet, ved at vi nogle gange er gået alligevel, selvom hun har protesteret, for at være faste omkring at hun skulle sove, hvilket måske har gjort hende bange for at blive forladt?
Hvad kan vi gøre for at gøre hende mere tryg? Her til aften endte det med at hun faldt i søvn på en madras på gulvet på hendes eget værelse, men jeg sad ved siden af hende en hel time. Vi sørger altid for en fast godnatrutine, så det er så forudsigeligt som muligt, men føler jeg løber helt tør for ideer efterhånden.
Beklager for et meget langt brev. Håber de ting jeg skriver giver mening og at du kan hjælpe os med at forstå vores datter endnu bedre.
Det vigtigste for mig er at hun ikke føler sig alene eller overset, men st jeg selvfølgelig også kan være der for den lille, uden at det føles som et problem over for Maya.
Kærlig hilsen
Mayas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.