Annonce

Annonce

Svar: Slår meget


6. august 2023

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære mor til en lille krudtugle bandit :)

Tak for dit brev. Dejligt at høre fra dig igen, håber I har det godt:)

Det er helt normalt, at 1årige børn begynder at udforske verden omkring dem på nye måder - og det betyder nogle gange, at de begynder at slå ud efter andre mennesker og ting. Det er altså en del af lillebrors udviklingsproces og lige nu tænker jeg, at du skal se det som udtryk for nysgerrighed, eksperimentering og læring om omgivelserne.

Når man er 1 år gammel, så har man naturligt ikke sprog til at kunne kommunikere direkte med ord omkring følelser. Når lillebror slår, kan det være en måde for ham at udtrykke sine følelser, ønsker og behov. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på hans signaler i de forskellige situationer, og hvorfor han slår. Og så forsøge at hjælpe ham på mere passende måde, så han lærer at kommunikere på denne måde i stedet.

Det betyder, at hvis han f.eks. slår, når I sidder og nusser, krammer, kæler, og det på den måde er kærtegn, som bliver til slag - så er det rigtig fint, at du viser ham, at han f.eks. kan "ae ae" i stedet. Det samme, hvis han f.eks. slår ud efter en hund eller kat, som I kender, så vis ham, hvordan man nusser og aer og ikke slår eller hiver i pelsen. Så du på den måde lærer ham, at man skal kærtegne forsigtigt og på en rar måde. Vel vidende, at han naturligt endnu ikke kan styre sine bevægelser og derfor naturligt vil have rigtig svært ved at kærtegne og ae - det bliver meget hurtigt til et slag i stedet :)

Hvis han slår i ting f.eks. slår sin ske ned i bordet, når han spiser, eller banker tallerkenen ned i bordet eller vælter den på gulvet, så det giver et ordentligt brag, så vil det være rigtig godt, at du stimulerer hans lyst til at banke og lave lyd. Det kan du gøre ved at give ham en tromme, et baby hammerbræt og lignende, som han kan kan slå på og larme med. Så du viser ham, hvor det er okay at slå og udforske dette.

Hvis han slår hånden ned i grøden, så den sprøjter ud over det hele, så er det en god idé at anerkende hans behov for at mærke med hænderne. Dette behov kan du stille ved generelt at give ham mad i hånden - ikke skemad men mad, som han kan sidde med, gumle på osv. Og du kan også stille det ved f.eks. at lade ham lege med vand, lege i sandkasse, eller måske være med til at bage boller og få lov til at sidde med lidt bolledej i hånden.

Han er naturligt også interesseret i at finde ud af, hvad det han gør, gør ved dig. Han er som sagt igang med at undersøge verden og lære om sine omgivelser - og herunder også finde ud af, hvordan du ...


Annonce

... reagerer. Når han griner, så er det fordi han ikke ved, at det gør ondt på dig og ikke forstår, at du ikke synes det er sjovt. Han synes, at det er sjovt - ikke at han slår dig, men det er sjovt for ham, at han nu har fundet ud af, at han kan gøre dette og deraf få en reaktion. Så han griner til dig, for at dele denne oplevelse med dig.

Her er det derfor vigtigt, at du ikke skælder ud, men forsøger at vise ham, hvad han kan gøre i stedet. Det er vigtigt, at du afleder ham, så han på den måde stopper og bliver drejet hen på noget andet. Det vil sige, at hvis han slår med legetøj eller ting, så henter du en tromme eller lignende og siger "se her, du kan slå på den her". Sidder han på din arm og slår ud efter dig, så drej ham rundt, så han ikke kan komme til at slå dig igen og hjælp ham med at blive opmærksom på andre mere spændende ting, så han glemmer det at slå og ikke bare bliver ved. Eller sæt ham nogle gange fra dig...

Slår han sig selv, så er det vigtigt, at du får ham væk fra dette. Det kan være ved at tage ham op, aflede med legetøj, mad, drikke eller lignende, men nogle gange kan det også være ved at give ham ekstra fysisk kontakt. Du kan kilde ham, kramme ham lidt ekstra, kysse ham, begynde at nusse hans fødder eller lignende. Så når han slår ud, så kan du sige "din lille krudtugle bandit, du må ikke slå, mor kilder dig" og så kilde ham, så han får masser af nærhed og tæt kontakt, føler dig, oplever en positiv kontakt, og lærer at man kan røre ved hinanden på andre og mere hensigtsmæssige måder.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Han må naturligvis ikke slå sin søster, dyr eller andre personer. Du skal derfor være opmærksom på, at han nu kan finde på det, og du skal forsøge at aflede ham og få ham drejet væk fra situationen, før han forløber sig. Det kan sagtens være udtryk for kærlighed og glæde over andre, og da han er for lille til at styre sine bevægelser, og heller ikke kan sige med ord, hvor højt han elsker sin storesøster, eller hvor spændende han synes noget er, så bliver det til, at han slår ud i stedet. Du må naturligvis her gerne en gang imellem sige "Av", "Stop", "Nej", hvis det sker, men det er faktisk bedst, hvis du kan forsøge at aflede ham, før det når at ske.

Og sker det alligevel, så er det godt at have fokus på det han gerne må, og ikke skælde ud over det, han gør forkert. Hvis du skælder for meget ud over det, så kan det faktisk blive forstærket hos ham. Så kan det blive ekstra interessant at undersøge, hvordan du reagerer, når han slår og dermed blive værre:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce