Svar: Vedr. søvn, afføring og tænder?
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse :) Dejligt at høre, at det går langt bedre med dagsrytmen, og det lyder som om, at jeres datter trives :)
Du spørger, om din datters urolige nætter med meget gråd handler om ondt i maven, luft i maven, afføring, tandfrembrud eller andet. Og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.
Det første, som springer mig i øjnene, er, at du blandt andet skriver, at "hendes afføring har ændret sig fra at være ret hård til nu at være ret tynd". Det er vigtigt, at du sikrer dig, at hun ikke stadig har hård afføring stående i tarmen, og at diarreen skyldes, at der løber afføring ved siden af denne prop af afføring. Det kaldes obstipationsdiarre eller overløbsdiarre - og det skal behandles som forstoppelse.
Har hun haft problemer med forstoppelse gennem længere tid, så vil jeg foreslå dig, at du taler med lægen om, hvorvidt dette kan være problemet, og så kan lægen undersøge hende og vurdere, hvorvidt hun vil have behov for f.eks. at få et klyx i endetarmen og kan have behov for afføringsmiddel i en periode, så man sikrer sig, at der fortsat er passage.
Du nævner også, at hendes prutter luger ret råddent, også selvom der kun er tale om luft, og der ingen afføring kommer. Børn, der er forstoppet, kan sagtens have en del luft i maven. Når afføringen står i længere tid i tarmen, så dannes der netop ildelugtende prutter...
Derudover, så vil det være rigtig godt at se lidt på hendes kost i løbet af dagen. Jeg tænker, at hun naturligt spiser mere og mere familiemad nu, og det er kun godt, det må hun rigtig gerne - men hun er stadig så lille, at hun har brug for mad med mere fedt og mad med færre fibre, end I voksne.
Kostfibre er en vigtig del af kosten, og det er naturligt med til at holde maven igang. Vi får hovedsageligt kostfibre fra grøntsager, brød, kartofler, ris, pasta, frugt. Hos små børn bør kosten dog ikke indeholde for store mængder fibre, da deres tarmkanal endnu ikke kan omsætte dette. Et barn, der får for mange fibre, vil få tynd mave, og samtidig vil barnet ofte få for lidt kalorier, fordi fiberholdige fødevarer mætter meget, uden at give mange kalorier.
Det betyder, at jeres datter f.eks. bør få en variation mellem fuldkorn og lysere typer brød, pasta og lignende. Hun bør ikke tilbydes brød med hele kerner, da det også kan give løs mave. Du må gerne vælge brød med fuldkornsmærket, men altså uden synlige kerner. Så når du giver hende boller til mellemmåltid, så prøv med de lysere typer, når du giver hende brød til frokost, så vælg rugbrød og groft brød uden kerner. Når I spiser pasta, så prøv med de lysere typer i en periode.
Det er også vigtigt, at du giver hende fedtstof nok. Hun skal have fedtstof på brødet, i sin grød og mos. Hun skal tilbydes sovs til maden, - det kan både være smørsovs, eller det kan være sovs lavet med olie, fløde osv.
Når det især er om natten, at I oplever maveproblemer, så kan det naturligvis godt hænge sammen med, at hendes tarme arbejder lidt ekstra her - og det kan igen godt hænge sammen med hendes indtag af aftensmad og sammensætningen af hendes mad...
Får hun godnatgrød? Det kunne være en idé at tilbyde hende en godnatgrød ...
... som del af hendes putteritual. Grøden kan være med til at give ro i maven, og samtidig vil det også kunne mætte hende lidt ekstra, så det er lettere for hende at falde i søvn. Samtidig kan en godnatgrød også nogle gange gøre lidt ved mave-tarm-funktionen, så hendes afføringsmønster måske ændrer sig... det er et forsøg værd :)
En banan kan også nogle gange have god effekt på maven, så det kan også forsøges. Evt. moset sammen med lidt yoghurt, tykmælk eller A38 (3.5%), så hun på den måde også får lidt naturlige mælkesyrebakterier i maven. Du kan også komme lidt revet æble på. Både rå revet æble og banan har ry for at kunne virke lidt stoppende...
Om d-dråber eller mælkesyrebakterier spiller ind, må vurderes lidt ud fra, hvornår på dagen du giver hende dette. Hvis du giver det om aftenen, så prøv om det gør nogen forskel, at du tilbyder det om dagen i stedet for.
Mælkesyrebakterier burde ikke give tynd mave, tværtimod. Undersøgelser viser, at visse mælkesyrebakterier kan forkorte varigheden af akut diarre, men det kommer an på, hvad diarres skyldes, altså hvorfor tarmfunktionen er i ubalance....
Der er jo også den mulighed, at jeres datter har fået en mavetarminfektion. Hun kan let blive smittet, når hun leger med andre, deler legetøj og i det hele taget bevæger sig rundt i verden. Der findes rigtig mange forskellige vira, og mavetarm infektioner skyldes netop ofte en virus. Det betyder, at der ikke rigtig er nogen behandling, og ofte går infektionen også over i løbet af 3-5 dage. Det kan f.eks. være Rota-virus eller Adeno-virus. Små børn kan let blive smittet med begge dele, og så får de ofte også feber, ligesom de ofte også vil have nedsat appetit og være alment utilpasse.
Mavetarminfektion kan dog også skyldes bakterier f.eks. salmonella bakterier, E. coli eller Campylobacter, eller det kan skyldes en parasit. Hvis I på nogen måde oplever, at jeres datter virker påvirket og tænker, at hun måske er smittet med noget, så bør I naturligvis få lægen til at tjekke hende igennem. Det lyder dog ikke til at være tilfældet hos jer, for du beskriver jo umiddelbart en pige, som bortset fra nætterne faktisk trives rigtig godt.
Med hensyn til d-dråber, så oplever nogle forældre, at deres barn får ondt i maven på grund af disse.. men, der er så vidt jeg ved, ikke nogen videnskabelige studier, som viser, at der er en sammenhæng her. D-vitamin opløses normalt i olie, og oplever man problemer, er anbefalingen, at man forsøger med et produkt, hvor olien er en anden.
Tandfrembrud kan godt give lidt tynd mave i de døgn, hvor tænderne bryder frem. Hvis barnet samtidig får mere end 39 i feber, så skyldes det højst sandsynligt mere end tænder - barnet har sandsynligvis fået en infektion. Tynd mave på grund af tænder burde heller ikke vare flere uger...
Så.. mit umiddelbare bud er, at I skal prøve at kikke lidt på kostsammensætningen, og se om I kan ændre lidt her, så hun får mindre fiberrig kost og måske lidt mere fedt. Derudover så kan det være en god idé at tale med lægen om, hvorvidt hun faktisk er forstoppet og skal behandles herfor:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Fortsat god sommer! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. august 2025 | Diverse | 18 mdr.
Kære helen Jeg har et lidt spøjst spørgsmål. Men forleden da jeg...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.
Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.