Svar: SFO/skolestart - ked af at være væk fra mor

---

Kære Mor

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse og velkommen til :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Tillykke med, at I har fået en lillebror. Det lyder som om, at han har været planlagt og et stort ønske for hele familien. Du fortæller, at storesøster har glædet sig rigtig meget, at hun har ønsket at få en lillebror, og at hun elsker ham overalt på jorden. Det tænker jeg også. Hun har alderen til at forstå, hvad det betyder, at have en lille baby i familien, at man nogle gange må vente, at der skal tages visse hensyn, at han har brug for hjælp osv. Det er rigtig fint :)

Det lyder dog som om, at der er sket rigtig mange nye ting på en gang. Lillebror er kommet til verden, og jeres datter har skullet sige farvel til børnehaven og alt det trygge og genkendelige der, hun er startet i SFO - og har dermed skulle forholde sig til en helt ny verden, helt nye regler, rutiner, krav. Hun har pludselig skulle være meget stor, og det lyder som om, at det er svært for hende. Hun skal være "den store", fordi lillebror jo nu er den lille, og man er naturligt også "stor", når man starter på SFO og skal begynde i skole... Og for mig lyder det lidt som om, at alle disse krav, har været lidt for meget, det er lidt for voldsomt. Når jeg læser din beskrivelse, så tænker jeg, at jeres datter er påvirket af forandringerne og alle de krav, som på en gang følger med.

Det gør naturligt, at hun trækker sig. Hun søger de ting, som hun kan lide, som hun ved er trygge, og som hun ved gør hende godt - og det er især samværet med mor. Samtidig ved hun jo, at du er hjemme. Du går hjemme sammen med lillebror, og det er derfor svært at forstå, hvorfor hun ikke også bare kan være hjemme sammen med jer. Det er helt naturligt, at hun igen og igen siger, at hun hellere vil være hjemme, at hun savner dig, har mere lyst til at være sammen med dig og lillebror end at skulle være i skole eller andre ting - fordi det jo er genkendeligt, trygt og dejligt. Hvor SFO´en og kravene der lige nu er svære at overskue.

Når krav overstiger vores ressourcer, vores overskud, så kan det give forskellige symptomer. Nogen får fysiske symptomer som ondt i maven, trykken for brystet, hovedpine og lignende. Andre får psykiske symptomer og bliver triste og kede af det, ligesom de kan trække sig, ikke ønsker at være sociale. Atter andre får adfærdsmæssige symptomer - de får svært ved at spise, svært ved at sove osv. Man kan også have lidt af alle symptomer.

Det er guld værd, at I har et sommerhus, og at I de næste 3 uger opholder jer der. Jeg tænker, at jeres datter har brug for så meget ro og afslapning de næste uger, som I kan give hende. I skal så vidt muligt ikke stille krav, som hun kan have svært ved at håndtere, men give hende lov til bare at være, slappe af og gøre de ting, som gør hende glad, og som giver hende overskud igen.

Selvom I holder ferie og slapper af, og hun meget gerne må tulle rundt i nattøj hele dagen, hvis hun har behov for det, så er det samtidig godt, hvis I kan hjælpe hende med at holde fast i dagsrytmen, så dagene ikke skrider. Det vil sige, at I holder fast i spisetider og holder fast i, at hun stadig kommer i seng i ordentlig tid om aftenen. Det er meget vigtigt, ...

---

---

... at hun får sin søvn, og at hun også spiser sundt og godt hele dagen igennem.

Sæt ord på alt det dejlige hun kan og gør, og som hun tilfører jer som familie. Det er vigtigt, at hun føler, at hun er noget særligt, og at ingen kan erstatte hende. Det handler egentlig ikke så meget om, at lillebror er kommet til. Det handler mere om, at jeg tror, hun føler sig lidt forkert, når hun ikke kan leve op til kravene om at skulle være i SFO´en eller pludselig ikke kan overskue at være hos sin veninde, imens mor er ved lægen med lillebror. Hun ved godt, hvad der forventes af hende, og det gør hende naturligt ekstra ked af det og tvivlende på sig, når hun så ikke kan det. Derfor har hun brug for at høre igen og igen, hvorfor hun er noget særligt!

Sæt ord på, at det er svært. I må meget gerne tale med hende om, at I forstår hende, og at det er voldsomt pludselig at skulle stoppe i børnehaven, som hun kender så godt og så skulle starte i SFO og i skole. I kan fortælle hende om dengang, hun skulle starte i vuggestue og børnehave - det var også svært, men hun klarede det. I kan tale med hende om, når I selv har skulle starte på et nyt arbejde eller lignende - det har også været svært, så I kender til det, I ved godt, hvordan hun har det, og det er helt okay. Og så sætte ord på, at I naturligt vil hjælpe hende.

Du spørger, hvordan du skal forberede hende på, at hun skal starte i skolen om 3 uger, og jeg tænker, at det netop er ved at tale med hende og anerkende, at det naturligt er svært, men at I hjælper hende og støtter hende, så sammen finder I ud af det, ligesom I har støttet hende før.

---

---

I må meget gerne spørge hende, hvad hun tænker om det hele og prøve at få hende til selv at sætte lidt tanker på - for så er det lettere at tage udgangspunkt i det. Måske kan I lave aftaler om, hvordan det foregår, når hun skal afleveres om morgenen, hvis hun er urolig for dette. Hvis hun giver udtryk for, at hun er bange for ikke at kunne finde rundt på skolen, ikke ved hvor toilettet er, eller hvad man skal gøre, hvis man skal tisse, eller hvis hun er bange for, at hun glemmer sit regntøj eller ikke kan finde ud af pakke sin skoletaske.. så kan I tage udgangspunkt i disse bekymringer og aftale med hende, hvordan I hjælper hende. Så I ved at tale med hende får fjernet nogle af de bekymringer, som hun måske har.

Der er intet i vejen for at sætte ord på, at hun har været ked af det - for det ved hun jo godt. Det er vigtigt at anerkende hendes følelser, og alle kan blive kede af det, alle kan føle, at noget er svært, alle kan blive usikre - det er helt okay. Tal så også med hende om, at intet er vigtigere, end at hun har det godt - og hvad hun selv tænker kan hjælpe hende, hvordan I sammen kan sikre, at hun bliver glad for at komme i skole.

Der er jo visse ting, som man nogle gange skal, også selvom man ikke har lyst. Det gælder både børn og forældre - nogle gange skal I også ting, som I ikke har lyst til. Men hvis man hjælper hinanden, så går det ofte alligevel, og nogle gange så viser det sig faktisk at være rigtig sjovt, man skal bare lige igang, lige finde ud af det hele...:)

Jeg håber, at mine tanker hjælper jer lidt videre - rigtig meget held og lykke - også med skolestarten om 3 uger! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---