Brev:
SFO/skolestart - ked af at være væk fra mor
Kære Helen
Jeg er i syv sind og har brug for et godt råd og gerne nogle værktøjer vi kan arbejde med.
Min datter på snart 6 år (27/09) har fået en lillebror d. 22.april og siden da, er hun, forståeligt, en forandret pige.
I børnehaven var hun glad, tryg, tillidsfuld, omsorgsfuld overfor venner og de små og ville altid gerne hjælpe til. Hun havde nemt ved at lege med alle og også gerne dem der var mindre. I slutningen af min graviditet blev det en smule sværere at aflevere om morgenen, men det gik stort set altid ok, med tålmodighed, tid og uden tårer.
En uge inden hun skulle starte i SFO (og derved stoppe i bh) fik hun en lillebror, som hun har ønsket sig, glædet sig til og elsker overalt på jorden. Den første uge var far hjemme på barsel og afleverede i SFO uden problemer, derefter har jeg taget over og i starten gik det fint. Hun er kommet i klasse med 6 fra sin bh blandt andet sin bedste veninde, så der er en del kendte ansigter. Men efter nogle uger, begynder hun at nævne at hun savner mig når hun er i SFO. På det tidspunkt, kan jeg stadig godt aflevere, uden de store problemer.
En dag er der en af de andre forældre der fortæller mig, at min datter sad alene og græd da de kom. Derefter lavede jeg en aftale med pædagogerne om at aflevere til en af dem, så hun ikke sad alene og var ked af det. Afleveringerne var derfra svære i starten, med tårer osv, men blev gradvist bedre frem mod sommerferien. Når vi snakkede om hendes dag kunne hun i starten sige at hun savnede mig hele dagen, til at hun kun savnede mig lige i starten, men så gik det over. Men det var noget der fyldte meget, også når hun skulle i seng om aftenen, at hun ikke ville i SFO fordi hun savnede mig for meget.
Hun har haft ret korte dage i SFO frem mod sommerferien (9.30-15) og et par fridage også. Jeg har prøvet så godt jeg kunne, at give hende min tid og opmærksomhed, men med en lille nyfødt, Brystbetændelse mm, har der jo været mindre tid med mig. I starten tilbragte hun mere tid med sin far, som de begge hyggede sig ...
... med, men på det sidste er det næsten kun mig der dur.
Da jeg er på barsel, valgte vi at flytte op i vores sommerhus for sommeren, hvor far har pendlet til arbejde de 2 første uger, og nu har vi ferie sammen i 3 uger. Jeg har jo derfor været meget sammen med min datter og forsøgt at tanke op på nærvær og opmærksomhed. Men jeg er også lidt tyndslidt med 2 børns konstante behov for mig.
For nogle dage siden tog vi til Kbh for at få vaccineret lillebror. Jeg havde lavet en legeaftale til min datter med hendes bedste veninde, som hun har været hos utallige gange og som hun havde glædet sig til i dagevis. Men nu ville hun heller ikke afleveres til dem, mens jeg tog lillebror til lægen. Hun blev ked af det, jeg prøvede at tale med hende, men endte med at måtte tage hende med mig til lægen. Imens stod veninden tilbage helt knust.
Jeg valgte at vi mødtes med dem bagefter på legeplads, da jeg synes det var synd for dem begge ikke at ses.
Min datter vil være hvor jeg er, hele tiden. Hun vil have mig ved siden af sig når vi spiser, hun følger efter mig hvis jeg går ind i et andet rum og spørger mig hele tiden hvor jeg skal hen. I nat har jeg ikke sovet meget, så jeg er træt og brug for at sove, så hun skulle køre en tur med sin far. Det nægtede hun. Hun blev mere og mere ked af det og kørte væk med sin far med tårer i øjnene.
Vi famler lidt i blinde på det her, og det er ekstremt hårdt for os allesammen. Hun kan sagtens hygge sig og være glad, men næsten kun hvis jeg er i nærheden eller hun ved hvor jeg er.
Hendes far bliver frustreret og reagerer nogle gange mere kontant end jeg ville gøre og så ender det også som et stridspunkt mellem os som forældre. I alt det her, er der også en baby, som heldigvis trives, men som jeg også gerne vil give opmærksomhed uden dårlig samvittighed overfor storesøster.
Med skolestart om 3 uger, er jeg meget i tvivl om hvordan vi skal gribe det an og forberede hende bedst muligt på at være væk fra mig.
Jeg håber du har nogle gode råd.
Med venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. september 2025 | Diverse | 6 år
Flytteovervejelser og skolestart/skifte
Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.