Brev:
SFO/skolestart - ked af at være væk fra mor
Kære Helen
Jeg er i syv sind og har brug for et godt råd og gerne nogle værktøjer vi kan arbejde med.
Min datter på snart 6 år (27/09) har fået en lillebror d. 22.april og siden da, er hun, forståeligt, en forandret pige.
I børnehaven var hun glad, tryg, tillidsfuld, omsorgsfuld overfor venner og de små og ville altid gerne hjælpe til. Hun havde nemt ved at lege med alle og også gerne dem der var mindre. I slutningen af min graviditet blev det en smule sværere at aflevere om morgenen, men det gik stort set altid ok, med tålmodighed, tid og uden tårer.
En uge inden hun skulle starte i SFO (og derved stoppe i bh) fik hun en lillebror, som hun har ønsket sig, glædet sig til og elsker overalt på jorden. Den første uge var far hjemme på barsel og afleverede i SFO uden problemer, derefter har jeg taget over og i starten gik det fint. Hun er kommet i klasse med 6 fra sin bh blandt andet sin bedste veninde, så der er en del kendte ansigter. Men efter nogle uger, begynder hun at nævne at hun savner mig når hun er i SFO. På det tidspunkt, kan jeg stadig godt aflevere, uden de store problemer.
En dag er der en af de andre forældre der fortæller mig, at min datter sad alene og græd da de kom. Derefter lavede jeg en aftale med pædagogerne om at aflevere til en af dem, så hun ikke sad alene og var ked af det. Afleveringerne var derfra svære i starten, med tårer osv, men blev gradvist bedre frem mod sommerferien. Når vi snakkede om hendes dag kunne hun i starten sige at hun savnede mig hele dagen, til at hun kun savnede mig lige i starten, men så gik det over. Men det var noget der fyldte meget, også når hun skulle i seng om aftenen, at hun ikke ville i SFO fordi hun savnede mig for meget.
Hun har haft ret korte dage i SFO frem mod sommerferien (9.30-15) og et par fridage også. Jeg har prøvet så godt jeg kunne, at give hende min tid og opmærksomhed, men med en lille nyfødt, Brystbetændelse mm, har der jo været mindre tid med mig. I starten tilbragte hun mere tid med sin far, som de begge hyggede sig ...
... med, men på det sidste er det næsten kun mig der dur.
Da jeg er på barsel, valgte vi at flytte op i vores sommerhus for sommeren, hvor far har pendlet til arbejde de 2 første uger, og nu har vi ferie sammen i 3 uger. Jeg har jo derfor været meget sammen med min datter og forsøgt at tanke op på nærvær og opmærksomhed. Men jeg er også lidt tyndslidt med 2 børns konstante behov for mig.
For nogle dage siden tog vi til Kbh for at få vaccineret lillebror. Jeg havde lavet en legeaftale til min datter med hendes bedste veninde, som hun har været hos utallige gange og som hun havde glædet sig til i dagevis. Men nu ville hun heller ikke afleveres til dem, mens jeg tog lillebror til lægen. Hun blev ked af det, jeg prøvede at tale med hende, men endte med at måtte tage hende med mig til lægen. Imens stod veninden tilbage helt knust.
Jeg valgte at vi mødtes med dem bagefter på legeplads, da jeg synes det var synd for dem begge ikke at ses.
Min datter vil være hvor jeg er, hele tiden. Hun vil have mig ved siden af sig når vi spiser, hun følger efter mig hvis jeg går ind i et andet rum og spørger mig hele tiden hvor jeg skal hen. I nat har jeg ikke sovet meget, så jeg er træt og brug for at sove, så hun skulle køre en tur med sin far. Det nægtede hun. Hun blev mere og mere ked af det og kørte væk med sin far med tårer i øjnene.
Vi famler lidt i blinde på det her, og det er ekstremt hårdt for os allesammen. Hun kan sagtens hygge sig og være glad, men næsten kun hvis jeg er i nærheden eller hun ved hvor jeg er.
Hendes far bliver frustreret og reagerer nogle gange mere kontant end jeg ville gøre og så ender det også som et stridspunkt mellem os som forældre. I alt det her, er der også en baby, som heldigvis trives, men som jeg også gerne vil give opmærksomhed uden dårlig samvittighed overfor storesøster.
Med skolestart om 3 uger, er jeg meget i tvivl om hvordan vi skal gribe det an og forberede hende bedst muligt på at være væk fra mig.
Jeg håber du har nogle gode råd.
Med venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
8. august 2024 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.
Hej Helen! Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik...
22. juni 2024 | Sovevaner | 5 år, 7 mdr.
Pige på 5.5 år kan ikke falde i søvn
Kære Helen. Jeg er far til en pige på 5.5 år, som har meget svært ved at...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.