Svar: Svamp, baby 4 uger
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Gærsvampen Candida er en naturligt forekommende svamp på huden, slimhinderne og i munden, hvor den normalt ikke giver problemer, men nogle gange kommer der lidt ubalance i vores svampe- og bakterieflora, og så blusser svampen op. Det ses f.eks. hos gravide, hvor hormonerne ændrer sig, og de får problemer med svamp i skeden. Det kan også være, hvis vores immunsystem bliver svækket af sygdom.
Spædbørn får ofte svamp - det ses ofte i munden og er der tale om en mild infektion kaldes det ofte trøske. Det ses også i bleområdet. Når særligt spædbørn er udsatte, så er det ofte, fordi deres immunsystem endnu ikke er færdigudviklet.
Svamp kan smitte fra en person til en anden, derfor skal du være særligt opmærksom på hygiejnen lige nu. Det betyder, at du skal:
- vaske hænder ofte, både på dig selv og din datter.
- koge sutter, flaskesutter og sutteflasker. De skal koges i 10 minutter, ellers kan du ikke være sikker på at svampen er væk. Det er således ikke nok at hælde kogende vand over. Og ja, når svampen er væk, så anbefales det faktisk, at du udskifter sutter og flaskesutter. De holder ofte heller ikke ret godt til kogning i længere tid, så de vil sandsynligvis have brug for udskiftning efter den behandling...
- vasker sengetøj, stofbleer og lignende ved 60 grader.
- udskifter stofbleer, håndklæder osv. f.eks. ved puslebordet, så du ikke bruger det samme stykke stof ved to eller flere skiftninger.
Med hensyn til behandling og Nystimex mikstur, så anbefales det, at du behandler din datter med 1 ml 4 gange dagligt. Det er vigtigt, ...
... at hun holder miksturen i munden så længe som muligt, og derfor bør du smøre hende i munden, når hun er færdig med at spise og dermed har fået sin mælk.
Du kan evt. fortynde det i en lille smule vand og pensle det i munden på hende. Du kan bruge et lille stykke gaze på din finger og så køre fingeren med Nystimex rundt i munden på hende, så hun på den måde bliver smurt på indersiden af kinderne, gummerne, tungen og ganen. Du bør behandle 2-3 dage efter, at symptomerne er forsvundet, så du forhindrer infektionen i at vende tilbage.
Hun vil naturligt komme til at synke lidt af det, men en lille smule er okay, så hjælper det også i tarmen, hvis balancen er lidt i uorden der;) Hvis lægen har givet jer en anden ordination, så skal I naturligvis følge denne.
Med hensyn til behandling med Brentacort creme, så anbefales det, at du smører det angrebne hudområde 2 gange dagligt i et tyndt lang. Og at du fortsætter behandlingen i 1-2 uger efter, at symptomerne er forsvundet. Har lægen givet dig en anden vejledning, så er det vigtigt, at du følger denne.
Start med at vaske hende i bleområdet, så huden er ren, og tør hende forsigtigt med en blød stofble eller lignende. Gnid herefter cremen ind med dine fingerspidser. Kom både creme på der, hvor huden synligt er rød og irriteret, men også lidt udenfor det angrebne område og vær særligt opmærksom på at få smurt i lysken og mellem ballerne. Vask dine hænder bagefter og skift som sagt håndklæde, stofble osv.
Jeg håber, at dette hjælper dig lidt videre - rigtig meget held og lykke, håber at I hurtigt får bugt med den infektion:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






