Annonce

Annonce

Svar: Peanutbutter til små børn


27. maj 2023

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Matilde

Tak for dine søde ord, det er rigtig dejligt at høre, at du er glad for brevkassen og kan bruge mine svar - tusind tak :)

Ja, din datter må som udgangspunkt gerne få peanutbutter, som del af en varieret kost. Det kan f.eks. gives i en bananpandekage, eller du kan smøre et tyndt lag på et stykke brød. Jeg vil ikke anbefale dig at give det rent og direkte af en ske, da det kan klistre meget og sætte sig fast i ganen, men hun må gerne få det sammen med noget andet.

Allergi overfor peanuts er en allergiform, som man ser mere og mere. Og i USA, hvor man spiser en del mere peanutbutter, end vi gør her i Danmark, anbefales netop, at man giver peanutbutter før 1 års alderen for at forebygge allergi.

American Academy of Pediatrics anbefaler følgende:

- Ingen tegn på eksem eller fødevareallergi: Barnet kan tilbydes peanutbutter, når barnet er begyndt med fast føde, og peanutbutter introduceres sammen med andre fødevarer.

- Barnet har mild eller moderat eksem: Det bør drøftes med lægen, men det vil sandsynligvis være sikkert at introducere peanutbutter omkring 6 måneder.

- Barnet har svær eksem og/eller allergi overfor æg: Barnet bør altid testes for peanut-/ jordnøddeallergi, før man tilbyder peanutbutter. Hvis prøven ikke tyder på, at barnet har ...


Annonce

... allergi overfor peanuts/jordnødder, så kan man tilbyde det, men det bør ske i lægehuset, hvor barnet kan være under observation.

Det anbefales også, at børn i denne gruppe får deres første peanutbutter i 4-6 måneders alderen, efter at start med fast føde er sket, så man sikrer sig, at barnet er udviklingsmæssigt parat.

Hvis prøven viser, at barnet kan have peanutallergi, så vil man nogle gange anbefale, at peanutbutter udelukkes fuldstændig fra kosten, andre gange vil anbefalingen være, at det introduceres gradvist, lægeovervåget og med henvisning til specialist.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

De skriver også, at det er mindre sandsynligt, at yngre børn får positive allergitests overfor peanuts/jordnødder. De understreger dog, at hvis man af en eller anden grund ikke får introduceret peanuts i 4-6 måneders alderen, så er det en god idé at give det til børn over 6 måneder, fordi det vil forventes at gavne. Undersøgelsen, som de henviser til har inkluderet børn i alderen 4-11 måneder.

Så ja, din datter må gerne få peanutbutter, men hvis hun har børneeksem og ikke tåler f.eks. æg, så kan det være en god idé at drøfte det med lægen. Har hun ingen tegn på allergi, kan du godt prøve at give hende lidt peanutbutter hjemme :)

Jeg håber, at du kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce