Brev:
Kort lunte og spiseadfærd

Kære Helen
Tak for en god brevkasse, det er ofte spændende og brugbart at læse dine svar til andre forældre. Nu er jeg dog selv blevet lidt udfordret i forhold til min 1-årige søn.
Han går gennem en periode lige nu, hvor jeg ikke er helt sikker på, hvad jeg skal gøre.
Han har altid været en knægt med temperament og en stærk vilje, men for tiden er han virkelig en hidsigprop.
Især i forhold til mad er vi udfordret. Han vil tit nærmest intet spise af det, der bliver serveret, men kaster bare med det uden at se på det eller smage på det, råber og skriger og slår vildt omkring sig, slår koppen ud af hånden på mig og lignende. Sådan gør han også tit, hvis han fx skal have sko eller hue på, skiftet ble, eller en hvilken som helst anden dagligdags ting, som han ikke lige har lyst til. Han slår ud efter ting og os eller kyler ting ad h til. Det virker som om, han pludselig har fået verdens korteste lunte.
Det er ikke til at forudse, hvad han gerne vil spise. Det han elsker den ene dag, hader han den næste. Jeg forstår det ikke, for han må jo være sulten? Jeg må indrømme, at jeg næsten altid ender med at tilbyde ham noget andet at spise til aften, fordi han ikke skal gå sulten i seng. Synes ikke det er optimalt, men ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre.
Han bliver også tit frustreret ved sengetid og kaster med bamser og sut. Lige så hurtigt som han bliver vred, lige så hurtigt kan han dog blive afledt og har glemt det igen, så jeg tror ikke det stikker så dybt for ham.
Samtidig virker han også ekstra aktiv og opmærksomhedskrævende for tiden og vil for ...
... eksempel aldrig lege selv, men vil hele tiden have vi skal lege vilde lege med ham. Det er sødt og sjovt, men også krævende at være sådan på konstant. Hvis ikke, vi leger med ham hele tiden, begynder han tit at lave ulykker med vilje eller brokker sig. Pyha.
Hvis jeg skal sige lidt om, hvordan han ellers er, så er han lidt en pudsig størrelse, fordi han er rigtig god sprogligt, men lidt bagud motorisk. Han kan en del ord og dyrelyde, han siger "A det?" til alt, som han peger på, og vi får også at vide i vuggestuen, at de synes, han er god til at snakke og kommunikere. Han har dog ikke lært at gå selv endnu, og begyndte først at kravle rigtigt, da han var 11 måneder, fordi han har 'bløde led' og har også haft en favoritside tidligere. Vi er tilknyttet fysioterapeut, så vi får hjælp til det, men jeg ved ikke, om det mon kan påvirke ham, at hans 'hjerne er lidt foran hans krop'. Det kunne jeg i hvert fald godt forestille mig, kan være frustrerende.
I vuggestuen oplever de ham glad og egentlig ret nem at have med at gøre, som jeg forstår det, men de siger også, at han rigtig gerne vil bestemme og gøre alt selv, især omkring mad/tøj på. De oplever ham dog som en sød og glad dreng, der trives godt og nyder at lege med de andre børn. Så måske er det mest herhjemme, at han er en lille diktator for tiden.
Er det mon en relativt forventelig/normal opførsel af en på hans alder? Andre mødre jeg kender har ikke oplevet det i samme grad, men måske du har noget erfaring og kan give os nogle råd til, hvordan vi håndterer det og kommer bedst igennem det?
Mange hilsner
Mor til H
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









