Annonce

Annonce

Svar: Trøske hos baby


21. maj 2023

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Karina

Tak for dit brev og dejligt at høre, at det går så godt med jeres lille dreng, og at I nyder det hele så meget, hvor er det bare dejligt!:)

Trøske er en svamp, som ses som hvide belægninger eller rødmen, og det ses ofte på tungen, i kinden, på gummerne eller i ganen hos det lille barn. Vi har alle sammen svampe og bakterier i munden, og gærsvampen Candida findes stort set hos os alle. Men hos små børn, som har et umodent immunforsvar, kan den nogle gange blusse op.

Det er helt korrekt, at du kan vaske hans mund med lidt danskvand. Du kan fugte en vatpind (babyvatpind eller skumvatpind) med danskvand, eller du kan opbløde hjørnet af en skumklud eller en stofble i danskvand, og så forsøge at se om du forsigtigt kan skrabe belægningerne af. Danskvand må gerne bruges til at rense munden med, og der sker ikke noget, hvis han synker et par dråber, men han skal ikke drikke det:)

Derudover, så er det rigtig godt, hvis du er særligt opmærksom på at vaske hænder ofte, det er en god idé at skifte ammeindlæg ved hver amning i en periode, hvis du bruger ammebrikker eller lignende, så skal de koges. Derudover kan ...


Annonce

... det være en god idé at vaske sengetøj, håndklæder og lignende ved 60 grader, da det også slår svampen ihjel.

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på, om du selv får smerter, rødme eller belægninger på brystet, da det godt kan smitte. Hvis du får symptomer, så er det vigtigt, at du går til lægen, så både du og din dreng kan blive sat i behandling, ellers vil du og din dreng smitte hinanden igen og igen, og det dur ikke!

Du bør også gå til lægen med din dreng, hvis du oplever, at han begynder at ændre spisevaner sådan, at han spiser mindre end han plejer, vægrer sig mod at tage ved brystet eller slipper hyppigt. Hvis trøsken breder sig i hans mund, så kan det godt påvirke hans spisning og dermed hans vægt, og så skal han naturligvis behandles.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Hvis han bliver rød i bleområdet, så skal han også behandles :) Men det lyder det som om, at du allerede er opmærksom på :)

Trøske kan godt gå væk, hvis man er særligt opmærksom på hygiejnen, og hvis det ikke går væk, så kan man også behandle det med et svampemiddel. Svampen i sig selv er ikke farlig:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce