Svar: Væk med sut eller ej?

---

Kære mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at det har været rigtig hårdt for jeres dreng at skulle undvære sin sut mere eller mindre fra den ene dag til den anden, også selvom I havde talt om, at det skulle ske. For mange børn er sutten en kær ven. Han har haft sin sut hele livet, og den har givet ham masser af tryghed og nærhed, og pludselig er den væk. Det gør naturligt ondt, det gør ham oprigtigt ked af det, og han forstår det naturligvis ikke.

Jeg tænker at efter 3 uger, så er løsningen umiddelbart ikke at give ham sut igen. Han havde sandsynligvis haft stor glæde af en gradvis nedtrapning, men sådan lyder det ikke til at have været... Tandlægen har sagt, at det er vigtigt at sutten fjernes, og du nævner ikke noget om, at jeres dreng er begyndt at sutte på tommelfinger eller lignende i stedet for sin sut, så umiddelbart tænker jeg, at I godt kan holde fast i, at det er slut med sut.

MEN, det er meget vigtigt, at I møder ham i hans savn. Det er vigtigt, at I anerkender, at det er svært pludselig at skulle undvære sin sut. Det er vigtigt, at I lytter til ham og viser ham, at I forstår, at han savner sutten, og at I forstår, at det var en kær og tryg ven for ham. I kan f.eks. sige "du savner bare din sut så meget", eller "det er også dumt, at du ikke må bruge sut mere" eller lignende. Så han på den måde hører, at I forstår ham.

Det er også vigtigt, at I tilbyder ham noget andet, som substitut for sutten. Noget andet vil være en bamse, putteklud, slaskedukke, eller hvad han nu kan tænkes at ville bruge i stedet. Noget som han kan putte sig med, trøste og berolige sig med, når han f.eks, skal sove, er træt, ked af det osv. Altså i alle de situationer, hvor han normalt ville bruge sin sut.

Noget andet kan også være lidt at spise eller gumle på, så han får noget andet i munden, som alternativ til sutten. Helst noget sundt f.eks. lidt brød eller frisk frugt og bær. Det er ikke, fordi han skal til at have usunde snacks i munden i stedet for sutten - det vil tandlægen heller ikke være glad for, det er mere for at møde hans behov og vane med at have noget i munden:)

Noget andet er også jer. ...

---

---

... Det er vigtigt, at I giver ham lidt ekstra fysisk kontakt og nærhed, at I lader ham sidde lidt ekstra på skødet, holder om ham, kysser og krammer ham. Så I hjælper ham med at finde ro, så I beroliger og betrygger i alle de situationer, hvor han normalt ville bruge sin sut. Så han hjælpes gennem sin "ked af det hed" med jeres nærhed.

I må også meget gerne sætte ord på, de situationer og følelser, som udløser behovet for sutten, så når han f.eks. spørger efter sin sut, så skal I sætte lidt ord på det, der udløser hans behov f.eks. "du er træt nu", "du vil gerne ind og putte i sengen", "du blev helt forskrækket", "det gjorde ondt, av!" og så forsøge at løse det på anden vis "se her er din dyne", "kom og få et kram", "kom skal jeg puste på det", "se, så får du plaster på"... Så han igen og igen føler sig mødt og lyttet til - men løsningen og hjælpen er noget andet end sutten.

Derudover tænker jeg, at I naturligvis også skal prøve at tale med ham om, hvorfor han går og er så ked af det. Han er 3 år nu og kan derfor godt sætte lidt ord på sine følelser og behov - og det er rigtig vigtigt, at I taler med ham og forsøger at få sat lidt ord på, hvad det er der sker...

---

---

I naturligvis sikre jer, at hans jamren og gråd slet ikke handler om savnet af sutten, men om at han måske har ondt? Børn, der går og smågræder hele dagen, kan godt have ondt, og han kan også gå og bede om sin sut, fordi han har ondt. Det er vigtigt at tjekke op på, at han ikke har det skidt rent fysisk, ikke har smerter, føler ubehag eller lignende.. Det lyder som om, at I måske lige skulle få lægen til at kikke ham igennem, bare for en sikkerheds skyld - 3 uger er længe at gå og smågræde:)

Det er også vigtigt at sikre sig, at det ikke handler om ting i børnehaven - jeg tænker, at han nok er begyndt i børnehave for nylig og måske foregår der ting der, som gør ham ked af det, og som derfor kan forklare, hvorfor han græder, jamrer og spørger ekstra meget efter sin sut...

Det lyder umiddelbart som om, at der hos jer godt kunne være nogle andre ting, som spiller ind...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---