Svar: Far på barsel - 7 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at I har haft glæde af mine tidligere svar :)
Det lyder skønt, at far kan holde barsel de næste 4 måneder, det bliver rigtig dejligt for dem begge, og det vil naturligt være med til at styrke båndet mellem de to. Dejligt:)
De fleste børn har i 7 måneders alderen behov for 4 amninger, og jeg anbefaler normalt, at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Hos jer kunne amningen om dagen ligge, når du kommer hjem fra arbejde eftermiddag. Det vil være en dejlig måde at mødes på, når I har været adskilt i løbet af dagen.
Når jeres datter bliver 8-9 måneder gammel, så vil hun kunne trives med 3 amninger, og disse kan f.eks. ligge eftermiddag, aften og sen aften, eller du kan vælge at lægge de 3 amninger aften, sen aften og tidlig morgen. Hvad der fungerer bedst afhænger af, hvordan hun generelt spiser - nogle gange vil amningen tidlig morgen f.eks. påvirke hendes indtag af mad for meget, men det må tiden vise :)
Det kan være en god idé, at far tilbyder lidt lun MME af en kop før middagsluren. Det sikrer lidt ekstra mælk i maven og giver ro før søvnen. Og hvis du ikke kommer hjem fra arbejde og kan amme om eftermiddagen, så har lillepigen stadig fået lidt ekstra mælk i løbet af dagen.
Det er vigtigt, at I også fortsat tilbyder hende MME via grød og mos. Det bør gives indtil hun er 12 måneder.
Derudover vil jeg anbefale, at I indfører frokost, før hun puttes til middagslur, og at hun om eftermiddagen tilbydes et lidt større mellemmåltid. Morgenmad, formiddag og aften fortsætter nogenlunde som nu :)
Det betyder at en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider, kan se således ud:
Tidlig morgen 06/06.30: Ammes og dagen begynder stille og roligt
Morgen 7: Havregrød, vand af kop. ...
...
Formiddag 8.30-9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, smoothie, bananpandekage, butterdejstwistere og lignende. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur - og bliver ikke ammet før luren, mellemmåltidet og vand af kop erstatter ammemåltidet nu.
Frokost 11-11.30: Tilbydes kød, fisk, kartofler, grøntsager.. Det kan være rester fra aftensmaden, meget gerne grøntsagsmos. Det kan være grøntsagsmuffins, kogte grøntsagsbuketter, en fiskefrikadelle og lignende, som hun selv sidder og gnasker sig igennem. Mos kan også gives som smørbart pålæg, hvis hun virker parat til små brødhapsere allerede. Vand af kop.
Tilbydes lidt MME af en kop og puttes til middagslur ca. kl. 13, som nu.
Eftermiddag 15: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.
Ammes evt. her, når mor kommer hjem fra arbejde. Og puttes derefter til dagens 3. lur mellem 16-17 som nu...
Aften 18: Udgangspunktet er familiemaden - kød, fisk, kartofler, grøntsager. Der skal være mad med bid, mad som hun selv spiser, men igen også meget gerne supplement af mos, som du beskriver, at hun får.
Ammes og puttes til natten ca. 20.30-21.
Sen aften/først på natten 24/01: Ammes og sover videre
Det vil højst sandsynligt blive sådan hen af vejen, at hun begynder at springe dagens 3. lur over, hvilket igen vil betyde, at hun begynder at skulle puttes tidligere om aftenen. Men det er helt okay, hvis hun stadig har brug for 3 lure dagligt, for at dagen hænger bedst sammen for hende.
På den måde vil tingene naturligt ændre sig lidt, men jeg håber, at mine tanker omkring dagsplanen og forslag til rytme giver lidt idé om, hvordan det kan hænge sammen, nu hvor far skal tage over barselsperioden:)
Rigtig meget held og lykke med det hele til jer alle tre! :)
Og rigtig god weekend :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











