Svar: Svamp, Raynauds eller? Opfølgning

---

Kære Mor

Tak for dit brev :) Det er rigtig fint, at du skriver tilbage, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig igen.

Du har været igang med Fluconazolbehandling gennem længere tid, du har også været i behandling med Brentangel, og lillepigen har fået behandling med Mycostatin - og ud fra dette tænker jeg, at der ikke burde være svamp. Den mælkeprøve, der er blevet dyrket, har heller ikke umiddelbart vist noget, og lægen har sagt, at man fandt nogle få bakterier, som skønnes at være forurening fra din hud... At der skulle være tale om svamp tænker jeg derfor ikke er særlig sandsynligt, men jeg kan naturligt ikke vide det:)

Med hensyn til, hvorvidt der kan være en bakterie eller andet i brystet, som giver dig problemer, så tænker jeg, at du kan tale med lægen om, hvorvidt man vil kunne ultralydsscanne dit bryst. På den måde vil man måske kunne se, om alt ser ud som forventet i brystet, eller om du f.eks. kunne have en mælkeknude, absces eller lignende i brystet, som giver dig smerter... Jeg tror ikke, det er særlig sandsynligt, men lige nu leder vi jo efter en forklaring:)

En ultralydsscanning af brystet ville måske også kunne pejle ind på, hvorvidt du bør starte med antibiotika, ligesom en ny mælkeprøve naturligt også kan laves, hvis du stadig mistænker, at det kan være svamp...

Jeg hælder mest til, at du har Raynauds. Det kan give ekstrem smertefuld amning, hvor symptomerne fremkaldes af kulde på brystet, og man ser også blegning af brystvorten ofte efterfulgt af blålig og rød. Ved Raynauds har man kontrolleret ammeteknikken og ved, at barnet er lagt korrekt til brystet, dier med korrekt teknik, men alligvel oplever mor en smertefuld amning.

Behandlingen består i, at man forhindrer eller mindsker kuldeeksponering, undgår vasokonstriktive lægemidler og nikotin (jeg går ikke ud fra, at du ryger eller udsættes for rygning), og man kan også indtage kosttilskud jf. tidligere svar. Derudover kan man behandle med Nifedipin, som du også har forsøgt.

Så vidt jeg kan finde ud af, så virker Nifedipin på smerterne - det lindrer smerterne, men det gør ikke nødvendigvis, at dine brystvorter ikke længere bliver hvide...

Doseringen af Nifedipin er normalt 30mg dagligt, nogle gange starter man ud med f.eks. 10 mg, og man kan også forsøge at give op til 60 mg dagligt. For høj en dosis kan dog give mor problemer med f.eks. rødmen i ansigtet og hovedpine, så det er en god idé at finde en dosis, som gør amningen tålelig, uden at mor får bivirkninger som disse...

Det gives enten som enkeltdosis med langvarig frigivelse - altså som depottablet, som du har fået, eller man tage f.eks. 10 mg 3 eller evt. 4 gange dagligt. Er der behov for en meget høj dosis, kan man også tage f.eks. 20 mg 3 gange dagligt, men her skal man så være ekstra opmærksom på bivirkninger.

De 30 mg, som du har fået som daglig dosis, lyder derfor som et godt bud, men du kan naturligvis godt tale med lægen om, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt, at du tilbydes en højere dosis, eller om du i stedet skal forsøge at tage det som tablet med øjeblikkelig frigivelse fremfor depottabletten... Nifedipin udskilles i brystmælk, men i mængder der er så små, at det så vidt vides ikke skulle påvirke barnet. Jeg tænker dog, at jo højere dosis du tager, jo mere vil der højst sandsynligt også udskilles i mælken og dermed over i din datter.

Så vidt jeg kan finde ud af, så vil Nifedipin ofte begynde at have effekt inden for en uge, men man anbefaler, at mor tager det i gennem to uger. Indenfor en to ...

---

---

... ugers periode skulle du meget gerne mærke effekten, og smerterne skulle aftage. Efter to uger, kan man forsøge at holde pause, og hvis smerterne vender tilbage starte op igen. Nogle kvinder oplever, at smerterne bliver betydeligt mindre efter en kortere periode med Nifedipin, andre kvinder oplever, at de er nødt til at tage det i en længere periode, men de fleste kan efter noget tid stoppe helt med det.

Da du har ammet før, så har du en erfaring med dig, som du naturligt også skal bruge. Her tænker jeg både i forhold til, hvad det hele kræver, og hvad du har lyst til og overskud til, men naturligt også din viden om, at det hos storesøster faktisk ændrede sig hen af vejen - smerterne forsvandt.

Har du selv nogen idé om, hvorfor de forsvandt? Tror du det handler om, at din datter blev ældre, fysisk større og dermed bedre til at die? I givet fald, så vil lillesøster jo også blive ældre og sutteteknikken anderledes, spørgsmålet er, hvor lang tid der vil gå, og om du kan holde ud at vente på dette...

Du spørger, om svamp på et tidspunkt forsvinder af sig selv uden at blive behandlet, og det kan jeg desværre ikke svare på; men umiddelbart tænker jeg, at svamp skal behandles. Normalt siger man, at det er vigtigt, at både mor og barn bliver behandlet, for hvis man kun behandler den ene af jer, så vil I kunne smitte hinanden, hver gang der ammes. Bliver din datter ikke behandlet, så vil hun kunne smitte dig, bliver du ikke behandlet, så vil du kunne smitte hende igen og igen. Hvis der er tale om svamp, så vil du derfor også ofte se det på din datter - både i munden og i bleområdet.

Der findes dog forskellige svampeinfektioner, og hvis behandlingen ikke virker, eller der er tilbagefald eller gentagende infektioner, så er det vigtigt at finde ud af, hvilken type svamp, der er tale om, og om svampen kan være resistent over for visse typer af svampemidler. Den konkrete behandling skal derfor vælges ud fra denne resistensbestemmelse. Det er derfor, at det f.eks. kan være en idé med en mælkeprøve, fordi den kan vise, hvorvidt der er svamp og hvilken type, der er tale om.

---

---

Har du prøvet at malke ud? Har du lige så mange smerter, hvis du bruger en brystpumpe? Hvis en brystpumpe kan hjælpe dig, så er der jo også den mulighed, at du malker ud og giver din mælk på flaske - og så gør det, så længe du kan holde til det. Det er meget krævende at malke ud og give flaske, og derfor er det ikke noget, du skal, men noget, som måske kunne være en mulighed for jer...

Når alt dette er sagt, så tænker jeg også, at amning jo ikke skal være for enhver pris, og du er altså en lige så god mor, selvom du ikke ammer din datter eller giver din datter modermælk. Den gode mor sidder ikke i brysterne, hun sidder i hjertet :) Derfor skal du også gøre op med dig selv, hvor meget du vil kæmpe for amningen, og hvad du kan holde til.

Det er vigtigt, at ammestunden er noget dejligt for både dig og din datter. Amning handler ikke kun om mælk, men også rigtig meget om den nærhed og den kontakt, som amningen giver dig og lillepigen. Og hvis det er meget smertefuldt og ikke spor rart, så sender du jo også signaler om dette til din datter, at det faktisk ikke er hyggeligt og rart for dig. Og så kan det være langt bedre at give en flaske, fordi det så bliver en hyggestund, som I begge kan nyde, og du kan være lige så nærværende og have lige så fin kontakt, når du giver flaske!

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg sender et stort knus din vej:)

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

---

---

---

Viden om børn:

---