Svar: Næring nok
Hej med dig
Tak for dit brev :) Hvor er det dejligt at høre, at jeres datter er blevet mere glad for at spise og nyder at sidde med lidt mad i hånden selv - det er super godt:)
Nu, hvor hun er 7 måneder, så vil det være passende med 4 flasker i døgnet, og jeg tænker umiddelbart, at det netop er dette behov, som jeres datter begynder at vise. Det er højst sandsynligt derfor, at hun begynder at afvise nogle af sine flasker.
Jeg vil anbefale, at de 4 flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at jeres datter ikke længere skal have flaske formiddag og eftermiddag, i stedet skal hun her tilbydes lidt større mellemmåltider og vand af kop. Og så skal hun nu også begynde at sove nogle sammenhængende timer efter midnat:)
Mit forslag til en dagsplan ser derfor nu således ud:
Tidlig morgen ca. 05: Flaske og sover videre ind til ca. 7.30, hvor dagen begynder.
Morgen 8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden, lidt frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden flaske, mellemmåltidet erstatter flasken her.
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, ristede rugbrødsbjælker eller lignende. Må gerne få rester fra aftensmaden, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca. kl. 13.
Eftermiddag 15-16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.
Får evt. en powernap som nu - og skal ikke længere have flaske først. Måske begynder hun stille og roligt at kunne springe denne lur over...
Aften 18: Udgangspunktet mere og mere jeres mad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være moset mad og også mad til hånden, som hun selv kan sidde og gumle og gnaske sig igennem. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca. kl. 20 - tidspunktet kan dog godt ligge lidt tidligere eller lidt senere, det kommer ...
... an på, hvorvidt hun bibeholder en 3. lur sidst på eftermiddagen.
Sen aften 23-24: Drømmeflaske og begynder herefter at kunne sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor hun så tilbydes flaske igen.
Når flaskerne fjernes formiddag og eftermidag, så giver det naturligt mere plads til rigtig mad i maven, hvilket på sigt også vil give mere mæthed, så hun vil begynde at kunne sove igennem om natten. At sove igennem i denne alder vil være at sove 5-6 timer uden mælk. f.eks. fra 23.30 til 05. Det vil være et realistisk mål.
Det er vigtigt, at du stadig tilsætter mme til hendes grød og mos, så hendes skemad stadig energiberiges på denne måde. Derudover er det godt, hvis du kan variere hendes indtag af forskellige fødevarer - både fordi hun har en naturlig lyst til at smage og putte i munden lige nu, som er vigtigt at udnytte, men også fordi det naturligt sikrer, at hun ikke kommer til at mangle næringstoffer. Det lyder dog ikke til at være tilfældet hos jer:)
Jeg tænker også, at du har en vigtig pointe i, at hun nok forbinder flasken med søvn, og det er netop godt nu at vænne hende til, at hun ikke behøver flasken for at sove. Dette lærer hun f.eks. også, når I fjerner flasken om formiddagen eller fjerner flasken før dagens 3. lur.
Om aftenen er det på samme måde rigtig godt, hvis hun kan vænnes til ikke at falde i søvn med sin flaske i munden - så hvis det lige nu lykkes at få hende til at drikke den, fordi det foregår stående, så fred være med det, - det kan der også være noget positivt ved;)
Det kan dog sagtens tænkes at i takt med, at hun "kun" får flaske 4 gange i døgnet, så vil lysten til den også blive større, så hun igen gerne vil tage imod den, og når den så ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften, så sikrer den stadig plads til rigtig mad i maven :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen :)
Fortsat god appetit:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








