Brev:
Nybagt storebror på 19 mdr
Kære Helen
Vi har netop udvidet familien med en lillesøster (for 3 uger siden). I den forbindelse har jeg brug for nogle gode råd ift. storebror, der er 19 mdr.
Først og fremmest har det været en enormt følelsesladet tid for mig, som mor. Jeg har følt jeg skulle tilsidesætte mit stadig lille men største barn meget, pga amning af lillesøster. Det har givet mig dårlig samvittighed og så må jeg indrømme jeg på en måde savner min søn, selvom jeg jo er der sammen med ham.
Jeg har forsøgt at fastholde så meget af det vi gjorde før som muligt. Fx har jeg været på legepladsen alene med storebror, jeg putter ham fortsat hver anden dag. Naturligt er der nu langt flere ting, som far tager sig af.
Jeg er ofte nødt til at afbryde min og storebrors leg, når søster skal ammes, hvilket gør ondt på mig. Jeg forsøger at forklare at nu skal lillesøster have mad og prøver også at invitere ham med, så vi kan læse en bog eller lignende. Men det er han ikke super interesseret i.
Storebror er meget interesseret i sin søster. Han smiler stort når han ser hende, vil gerne ae hende, pege på hendes næse, mund osv. til tider ret voldsomt, da han jo ikke er så stor at han forstår han skal være forsigtig. Nogle gange er jeg derfor nødt til at holde ham lidt tilbage, så han ikke maser og mosler hende alt for meget. Det bliver han enormt ked af.
Det er kun få gange han har forsøgt at hive mig med, hvis jeg sidder med hende. Her forklarer jeg ham, at jeg gerne vil gå med, men at søster skal spise færdig først. Han vil gerne pege på, at nu skal hun ligge liften, eller nu skal hun spise osv. Han virker dog noget mere pylret end han plejer. Der skal ikke så meget til, så bliver han ked af det eller pylret. Fx når han får et nej. Det samme gør sig gældende i vuggestuen. Han tager lidt lang tid om at falde i søvn både til middagslur og om aftenen, hvilket han ikke plejer. Det er uden gråd eller andet. For det meste ligger han bare og ...
... snakker en del. Vi sidder stille ved siden af sengen til han sover.
Oveni det hele er han begyndt at sige utrolig mange ord, han har netop været meget forkølet og derfor ikke sovet så godt. Så der er pt mange ting i spil, som kan spille ind på at han er pylret. Jeg har svært ved at gennemskue hvad der skyldes lillesøsters ankomst og hvad der skyldes udvikling og sygdom.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal håndtere denne nye situation. Jeg håber du kan give mig nogle råd, så jeg kan bevare den rigtig gode tilknytning vi allerede har.
Lillesøster er indtil videre nem. Hun sover en del og spiser selvfølgelig en del og så er hun ikke en der græder meget. Hun er dog ofte vågen i det tidsrum hvor vores søn er hjemme fra vuggestue og sidder derfor meget hos enten mor eller far.
Hvad skal vi være opmærksomme på ift vores søn?
Hvad kan vi sige og gøre for at imødekomme ham og hans følelser, i en alder af 19 mdr? Ift der hvor han er rent udviklingsmæssigt.
Skal man sige meget fra ift han er lidt hårdhændet ved lillesøster, men jo i bedste mening, fordi han gerne vil kramme hende osv. Hvordan sætter man en kærlig grænse her, hvor han ikke føler sig afvist?
Skal jeg afskærme ham lidt fra amningen og gå et andet sted hen?
Har du nogle generelle råd til os forældre til søskende med knapt 19 måneders mellemrum?
Jeg ved godt at vi skal bevare roen og vise at lillesøster er en god ting for vores familie, men den balancegang synes jeg er svær, når man samtidig er nødt til at tilsidesætte storebror en del mere end tidligere. Hvad kan vi gøre, for at gøre det så skånsomt som muligt for vores søn?
Sidst men ikke mindst. Hvad er din erfaring ift hvor lang tid det tager for et barn på 19 mdr at vænne sig til at der er en mindre søskende. Man hører jo, at de glemmer at den mindre søskende ikke har været der hele tiden med tiden.
På forhånd mange tak.
Med venlig hilsen
Moderen med den dårlige samvittighed
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig