Svar: Nybagt storebror på 19 mdr

---

Kære mor

Tak for dit brev og stort tillykke med, at I har fået en lillesøster :)

Hvor er det dejligt, at I har fået en lille pige. Det er skønt at have to børn, også selvom det naturligt tager tid for familien at vænne sig til, at I nu er fire :)

Og det tager tid. Det tager tid for jer forældre, at finde ud af, at I naturligt har kærlighed nok til to børn, at I sagtens kan elske dem begge og være der for dem begge, og det tager tid for jeres dreng at finde ud af sin nye rolle som storebror, finde ud af at I naturligt stadig er der for ham - selvom han nogle gange må vente på jer, på at det bliver hans tur, skal dele jer med lillesøster osv.

Du spørger blandt andet, hvornår han har glemt det - altså har glemt tiden, hvor han var alene med jer to, og hvornår han vænner sig til, at der nu er en lillesøster. Jeg tænker ikke, at man kan sætte tid på dette, eller at man kan sætte det sådan op. Den ændring der er sket, er kommet for at blive, og det vil naturligt ændre dynamikken i jeres familie - ikke bare nu, men i tiden frem. Der er forskel på at være enebarn og at vokse op med søskende, og man skal hele tiden tilpasse sig, tune sig ind på hinanden, give plads til hinanden. Og det er netop en af gaverne, man får med, når man får en lillesøster. At man naturligt lærer at vente på, at det bliver ens tur, og at man lærer at give plads til en anden - og det er ikke en dårlig ting:)

Det er helt naturligt, at du lige nu har masser af dårlig samvittighed og tænker, at det må være rigtig hårdt for storebror. Og det er det naturligt også. Han er stadig så lille, at han ikke kan sætte ord på sine følelser og tanker, og han vil naturligt derfor reagere mere fysisk, kan f.eks. begynde at slå ud efter jer, ligesom han også kan blive mere klyngende, grædende, og tydeligt virke til at mangle overskud. Det er defor vigtigt, at I lytter til ham, forsøger stadig at være der for ham, anerkender ham og alle de følelser, som han har i sig.

Det kan f.eks. være vigtigt, at I sætter ord på, at I godt forstår, at det er irriterende, når han er nødt til at vente på at lillesøster får mælk, eller at det kan være irriterende, at hun græder. Jo mere I kan vise ham, at I forstår ham og forstår, at det er svært, jo mere vil han på sigt lære, at det er helt okay, at han ikke altid synes, lillesøster er det bedste i verden, og måske vil han selv begynde at kunne handle, når hendes gråd frustrerer og f.eks. hente en sut til hende:)

Når han signalerer, at du skal lægge hende i liften, så må du prøve at vurdere, om det vil være okay at gøre dette. Han har naturligt nogle gange brug for, at du hører ham, reagerer på ham og hans "kan du ikke lige lægge hende fra dig et øjeblik" (som nok er det, han siger, når han peger på liften), og du så gør det. Det vil være vigtigt og rart for ham. Det skaber plads på dit skød, det giver plads til et kram, at I lige mærker hinanden, er der for hinanden - og derefter kan du så tage lillesøster op igen:)

Den dårlige samvittighed handler også ofte om lillesøster. I kan f.eks. synes, at storebror virker voldsom i forhold til hende, han støjer for meget, er lidt for voldsomt i sine kærtegn. Måske bliver lillesøster forskrækket, eller I føler jer selv pludselig ekstra følsomme overfor storebrors lyde. I har ikke lyst til at tysse på ham, og I har heller ikke lyst til at trække ham væk.. Det kan også give dårlig samvittighed, når du er nødt til at lægge lillesøster fra dig, og egentlig tænker, at du burde sidde med hende, pludre og give hende masser af nærhed og kontakt - som du gjorde med storebror, da han var spæd - men at du nu er nødt til at lægge hende, for at koncentrere dig om storebror og vise dig tilgængelig for ham.

Det er som du skriver, rigtig svært at finde balancen, og det kommer hen af vejen. I skal give det tid at lære jeres nye situation at kende, I skal give det tid at vænne jer til, at I nu er en familie på fire:) Det, du oplever, alle de følelser du har, er helt normalt:)

Det lyder som om, at du gør alt det bedste - du forsøger at holde fast i nogle af de rutiner og vaner, som I havde før. Så hverdagen ligner sig selv så meget som muligt og der dermed ikke er flere større forandringer end nødvendigt lige nu. Det er rigtig godt.

Det er f.eks. også godt, at han stadig er i vuggestue, fordi det for ham er præcis som det plejer at være, her er hans rolle, som altid. Hjemme er hans rolle en anden i og med, at han pludselig har rollen som storebror. Så at komme i vuggestue kan for ham være rigtig rart og på den måde en frirum... Jeg nævner det, fordi du måske også har lidt dårlig samvittighed over at han er i vuggestue, når du går hjemme på barsel, men det behøver du ikke have det dårligt over. I stedet kan du måske nogle gange aflevere ham lidt senere eller hente ham tidligere, fordi han på den måde naturligt stadig kan få lidt fordele af, at du er hjemme:)

Du fortæller også, at du tager på legepladsen alene med storebror, og at du også stadig putter ham hver anden dag, hvilket er super, da det er med til at gøre, at han stadig føler sig prioriteret.

Og så vil jeg meget gerne svare på dine spørgsmål og forsøge at besvare dem i den rækkefølge, som de stilles...

Du spørger, hvad I skal være opmærksomme på i forhold til jeres søn. Og jeg tænker, at det er meget vigtigt, at I er opmærksomme på hans følelser. Når vi bringer en lille ny baby ind i familien, så sammenlignes det ofte med, at din mand kom ...

---

---

... hjem med en ny kvinde og erklærede "hende elsker jeg, hun skal bo her hos os, hun skal sove i soveværelset og hende skal du også elske"... Prøv at tænke over, hvordan du ville have det i en sådan situation. Hvilke følelser ville dukke op i dig? Det er lidt de samme følelser, som storebror kan have, når han ser dig sammen med lillesøster...

Der er her tale om 3 store følelser - det er sorg, vrede og angst. Sorg handler om, at han har mistet det at have jer for sig selv. Vreden handler om, at han er blevet sat i denne situation, og angsten handler om, at han er bange for, at I vil elske lillesøster højere, end I elsker ham...

Når du sidder med lillesøster i sofaen, når du sidder og smiler, pludrer med hende, roser hende for at bøvse, kærtegner hende, kysser hende osv. så gør du det på en særlig måde. Du ser på lillesøster med et særligt blik, din stemme, dine pludreord, dit tonefald er anderledes end, når du taler med storebror. Når du smiler til lillesøster, kærtegner hende, holder hende tæt - så er I meget tætte - og det ser storebror, og det betyder, at der går rigtig mange følelser igennem ham.

Det betyder ikke, at du skal stoppe med at have denne kontakt til lillesøster, for det skal du bestemt ikke. Storebror må gerne mærke kærligheden mellem hende og dig - MEN - det betyder, at du skal være opmærksom på, at han ikke bliver ignoreret, og at han stadig føler, at der også er kærlighed nok til ham. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at inddrage ham, og at du viser ham, at han stadig har lige så stor en plads i dit hjerte. Og at du også anerkender, at han måske ikke altid har lyst til at være en del af det og derfor nogle gange trækker sig, men at du efterfølgende så går til ham og giver ham de ekstra kram og tætte kontakt, som han kan have behov for:)

Sørg for at give storebror masser af nærhed i hverdagen, så når du f.eks. har siddet og kysset med lillesøster i sofaen, så kan du sagtens sige "nu er det din tur til at blive kysset" eller lignende, fange ham ind, tage ham i din favn, kysse og kramme ham igen og igen, så han på den måde lige får tanket sit mor-depot lidt op igen og ikke føler sig glemt:)

Jeg har allerede nævnt lidt om, hvordan I kan imødekomme storebrors følelser. Det, I skal være opmærksomme på er, at når han mangler ord, så reagerer han ofte fysisk. Det betyder, at han f.eks. kan begynde at bryde helt sammen, altså rent fysisk falde sammen på gulvet, vride sig, vende sig, sparke, slå ud efter dig osv. Alt sammen fordi han ikke kan sætte ord på, hvor svært det er. Han kan ikke fortælle, hvor ondt det nogle gange gør i ham, at se jer sammen med lillesøster, og hvor usikker han bliver på det hele. Han kan kun fysisk bryde sammen. Hvis I ikke oplever dette lige nu, så vær forberedt på, at det kan komme:)

---

---

Prøv at sætte jer i hans sted og vis ham forståelse, når det sker. Og det leder så til dit næste spørgsmål omkring, når han er lidt hårdhændet ved lillesøster. Det er han ikke med vilje - og ofte vil hans evt. slag også gå ud over dig, fordi det er dig, som har været gravid, dig der sidder og ammer, dig der bruger mest tid med lillesøster. Men når han er hårdhændet, så prøv ikke at skælde ud, for det vil naturligt give ham følelsen af, at han er forkert og at der ikke længere er samme plads til ham. Vis ham i stedet, hvordan han kan gøre, så I holder fokus på det, som I gerne vil have.

Vis ham, hvordan han kan ae lillesøster, kærtegne hende, hvad hun godt kan lide. Bed ham evt. hente en sut, en sutteklud, nussekanin eller andet - noget som gør, at han går lidt væk, men som samtidig giver ham en vigtig rolle, noget hvor han faktisk lærer, hvad han kan gøre, for at være en del af alt det, som foregår - og faktisk hjælper til:)

Hvis han bryder sammen, fordi du siger nej, og han har været lidt voldsom, så tag ham på skødet, hold om ham, så han kan mærke dig, og sæt så ord på "sååå, skat, bliver du bare så ked af det, var det fordi, mor sagde nej, det var heller ikke rart", "prøv at se her, lillesøster kan godt lide, hvis vi aer hende sådan her, vil du prøve det?" eller lignende. På den måde føler han sig hørt og forstået, trøstet og set, og får samtidig vist, hvordan han kan være med på en mere hensigtsmæssig måde.

Hvorvidt du skal gå afsides og amme lillesøster et andet sted.. ikke umiddelbart, men nogle gange kan det være en god idé, dog mest af hensyn til lillesøster. Storebror vil naturligt give mere uro og larm, og i takt med at lillesøster bliver ældre og mere bevidst, så kan hun naturligt godt blive forstyrret af uroen sidst på dagen. Derfor kan det nogle gange være en god idé, at du lægger dig med hende i dobbeltsengen og ammer hende der. Det er dog meget vigtigt, at storebror har lov til at komme ind til jer og være med. Han må gerne lægge sig i sengen sammen med jer, netop for at han ikke føler sig afvist, og hvis det for ham alligevel er lidt kedeligt, så vil han nok synes, det er mere spændende at være med far i stuen.

Prøv at tage det hele så stille og roligt som muligt. Giv det tid, I skal alle vænne jer til den nye situation, det er helt normalt og helt okay :)

Jeg tænker, at jeg er kommet lidt omkring alle dine spørgsmål og håber du kan bruge dette lidt videre :) I min bog "Helens bog om børn og opdragelse" kan du læse mere om søskende og hvordan vi hjælper vores børn til at få et godt søskendeforhold:)

Rigtig meget held og lykke fortsat, glæder mig til at følge jeres lille familie igen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---