Brev:
Svamp, Raynauds eller?
Kære Helen
Først og fremmest mange tak for en rigtig god brevkasse.
Før jeg stiller dig mine spørgsmål, kommer her lige lidt baggrundshistorie:
For snart 2,5 år siden blev jeg mor til en dejlig pige. Vi kæmpede i starten med amningen, da hun havde svært ved at skabe vakuum på brystet. Jeg døjede dog hverken med sår eller revner på brystet i forbindelse med ammeopstarten eller fik antibiotika.
Efter 10 dage havde hun lært at skabe vakuum uden at skulle have en masse hjælp. Herefter fik vi en del uger med ubesværet amning, og baby havde god sutteteknik. Da hun var omkring 7 uger gammel, begyndte jeg pludselig at mærke nålestik i brystet – både i brystvorten, rundt i brystet og i armhulen. Ved hjælp af Google og sundhedsplejersken fandt jeg hurtigt frem til, at det jo nok måtte være svamp. Jeg kom på Brentangel, og lillepigen fik Mycostatin. Vi smurte i fire uger uden reelle fremskridt, og nålestikkene blev ved.
Jeg forsøgte flere gange at få udskrevet en Fluconazol-kur, men lægen ville kun give engangsdoser. Til sidst forbarmede en anden læge i lægehuset sig, og jeg fik udskrevet en Fluconazol-kur med en mætningsdosis på 200 mg. og derefter 100 mg. i 14 dage. Det tog toppen af nålestikkene, men så skete der heller ikke yderligere bedring.
Lillepigen fortsatte naturligvis også sin behandling under hele forløbet, så jeg sikrede, at vi ikke smittede hinanden. Desuden var vi meget opmærksomme på alle hygiejnerådene i forbindelse med svamp (så som alt blev vasket ved 60 grader, sutter kogt i 10 minutter osv.), kostrådene i forbindelse med svamp (ingen sukker, mel, gær osv.), og jeg spiste probiotika. Jeg var undervejs løbende i dialog med både kommunale ammevejledere og en privat ammevejleder.
Jeg snakkede en del med den private ammevejleder om, hvorvidt det også kunne være Raynauds Syndrom, som var på spil, da mine brystvorter godt kan blive hvide yderst på spidsen, når jeg træder ud af badet eller når baby slipper brystvorten. Jeg kunne dog umiddelbart ikke lige se sammenhængen imellem, hvornår brystvorten blev hvid, og hvornår stikkene kom. Da Fluconazol-kuren ikke virkede, blev jeg anbefalet at holde et par dages pause. Her tog nålestikkene til i styrke og hyppighed. Jeg begyndte derfor på endnu en Fluconazol-kur (200 mg. som mætningsdosis og 100 mg. i 14 dage), og her begyndte jeg samtidig på et calcium-/magnesiumtilskud i håbet om, at det måske kunne afhjælpe stikkene, hvis nu at det var Raynauds, som var på spil. Jeg behandlede derfor to ting på en gang. 10 dage inde i kuren forsvandt stikkene endelig, og jeg fortsatte på Fluconazol 7 dage mere efter at være symptomfri (som det jo anbefales).
Jeg fandt aldrig ud af, om det var Fluconazolen eller calcium-/magnesiumtilskuddet, som fik stikkene til at gå væk, og dermed ikke om det var svamp eller Raynauds, som jeg havde døjet med. Efter dette behandlingsforløb på i alt otte uger, har jeg ammet min datter videre frem til nu (altså i knap 2,5 år), og vi har i den periode ikke haft lignende eller andre problemer med amningen.
Det var lidt baggrundshistorie. Så skruer vi frem til i dag. For syv uger siden blev jeg mor til endnu en skøn pige. Hun ...
... hoppede direkte på brystet med en flot sutteteknik, og amningen kørte bare derudad. Så ingen sår eller revner på brystvorten eller antibiotika til mig. Jeg har desuden siden fødslen taget calcium-/magnesiumtilskud for at være "tanket" op på dette.
Da lillepigen var næsten 4 uger gammel, kunne jeg pludselig mærke de genkendelige nålestik i brystvorte, brystet og armhulen. Jeg fik hurtigt Brentangel til mig og Mycostatin til børnene, skruede op for hygiejnen, væk med sukker, mel og gær, og begyndte at tage probiotika. Efter tre dage med Brentangel og ingen lindring hos mig, fik jeg en Fluconazol-kur (200 mg. mætningsdosis og 100 mg. i 14 dage). Efter en uge havde jeg ingen bedring mærket. Det havde ikke engang taget toppen af stikkene. Til gengæld havde jeg fået en del bivirkninger med brændende fornemmelser i armene og ryggen.
Sammen med en privat ammevejleder fandt jeg frem til, at international forskning og sundhedsvæsenet i mange andre lande anbefaler dobbelt dosis af Fluconazol. Jeg gik til lægen med diverse artikler og vejledninger fra udlandet og fik udskrevet endnu en Fluconazol-kur, men denne gang på 400 mg. som mætningsdosis og 100 mg. x 2 i 14 dage. Bivirkningerne tog til, og jeg fik også sådan nogle syrefornemmelser i mine bryster og ømt brystvæv. Nu er jeg 10 dage inde i behandlingen. Bivirkningerne er så småt forsvundet, men tilbage står jeg stadig med nålestikkene, som næsten er de samme som til at begynde med.
Hverken min læge eller private ammevejleder ved, hvordan de skal hjælpe mig yderligere. Jeg har i dag været på Brystklinikken på Sygehuset, da ingen af de afdelinger på Sygehuset, som har med fødsler, små børn og amning at gøre, vil hjælpe en mor med ammeproblemer, når ens barn er mere end 1-2 uger gammel. På Brystklinikken kunne heller ikke rigtig hjælpe mig med at finde ud af, hvad jeg fejler.
På baggrund af mine egne forslag til lægen på Brystklinikken skal jeg nu aflevere en mælkeprøve til dem, som de kan pode for svamp og bakterier, og tale med egen læge om eventuel behandling for Raynauds med Nifedipine. Jeg er allerede blevet podet for bakterie og svamp på brystvorten. De prøver var negative, og mit infektionstal er normalt. Min behandling med Fluconazol udløber om fire dage.
Min læge vil ikke gøre behandlingen længere, men jeg er meget nervøs for at stoppe på pillerne, da jeg frygter store smerter, som jeg har læst andre med svamp have. Desuden er jeg meget bange for, at jeg vil blive nødt til at stoppe amningen på grund af smerter. Jeg har ikke ammet min store datter i over to uger for at mindske smitterisikoen (selvom begge børn er i behandling), og det er en stor sorg for mig, at amningen med hende skulle slutte på denne måde efter næsten 2,5 år. Men lige nu er jeg mest ulykkelig og bekymret over, at jeg må droppe amningen med den lille samtidig med, at jeg skal have smerter, som jeg ikke ved, hvornår vil gå væk.
Mine spørgsmål til dig er derfor:
1. Hvad tror du, at jeg fejler?
2. Hvad vil du anbefale mig at gøre nu og i de næste par uger?
På forhånd tak for dit svar – Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kærlig hilsen
en meget frustreret og ulykkelig mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...
6. oktober 2025 | Udstyr | 2 mdr.
Påklædning - efterår og temperaturer
Kære Helen Min dreng er nu 10 uger gammel og da vi de sidste dage har haft...
6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.
Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...
6. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hjælp søges efter 7 dage uden egentlig søvn
Kære Helen. Jeg har en dreng på 10 uger. Født med akut kejsersnit. Han sad...
Viden om børn:
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!