Brev:

Lære at lytte/forstå alvor og komme når man beder om det

Hej Helen.

Håber du kan komme med et bud på hvordan vi kan håndtere, og styrke forståelse så vores piger kan lære at lytte bedre efter i vigtige situationer.

De er kun 2,5år, og det høre sig nok til at børn ikke altid helt høre efter. Hvad er fair, men vi står i nogle situationer, som kan være farlige, fordi de ikke forstår alvoren, men de er jo stadigvæk så store at der er fuldfart på dem <3

Vores tvillinge piger har med at de synes det er meget morsomt ikke at lytte efter, prima i potentiel farlige situationen og der kommer noget alvor i spil. Som om de tror det er en leg. Som feks at løbe modsat retning når vi står på en parkeringsplads eller lign.

Vi har længe prøvet at være tydeligt en kommunikation også i disse situationer som feks, til at startet med at sige alla: “jeg vil gerne have du blive hos mig, her er mange biler” eller forsat “jeg vil ikke have du løbe væk fra mig, her er mange biler og jeg bliver bange”

Det meste går dog for døve øre, eller nærmest en gnist i deres øjne over at nu bliver det sjovt og stikker i løb.
Derefter blive min tone og ansigtudtryk lidt mere skrapt, og da det heller ikke virker, men det hele åbentbart udspiller sig til opmuntre, Må jeg løbe efter hende eller dem, pyha :-/

Vi tager en snak om alvoren, og at jeg bliver virkelig bange.
De sige ja, og virker forstående - altså indtil næste gang.

Noglegange har de forsat ikke ville med, og jeg har nærmest måtte slæbe dem afsted, da mulighed for at bære begge ikke er der.
Det kan jeg mærke frustrere mig grænseløst, og gør mig faktisk også både vred og ked, at jeg ikke kan få dem til at forstå alvoren tros jeg prøver at være roligt, fattet, og være tydelig og konsekvens.

Først tænkte jeg, de skal jo lige lære det. Men nu har vi gjort alvor i det i et halvt års tid.
Vi er heldigvis ofte 2 om dem, da vi ikke kan stole på dem. Men det sker jo, en af os står alene med dem.

På tros af vi jo længe har øve at befærde os rundt, og tale om det, synes vi ikke der sker de store fremskridt. Udover vi synes de forstår, men kan simpelthen ikke lade være på tros 🙈 de forsætter med dette show, hvad er meget skræmmende og dybt frusterende.

Vi synes generelt den sidste ...

... par måned, at de er begyndtes at blive mere frække, prøve mange ting af. Hvad jo er dejligt<3
Men også udfordrende, De gør sig også meget mere tydeliger når nået ikke passer dem, og gerne ruller sig når de ikke får deres vilje osv.

Vi bruger advare ofte pigerne før vi gør ting, som feks vi skal gå om lidt, også skal vi have tøj på mm. det gør vi næsten i alle situationer, det hjælper på konflikterne for det meste.
Dog er de begyndt at have meget “dårlig hørelse” ikke fordi de noglesinde har gjort alt hvad vi har sagt de skulle, men de tester virkelig dette felt af.

De griner også i andre situationer når der er noget de ved de ikke må, og de bliver opdaget og på en eller anden måde kigge udfordrende på os. Vi prøver generelt at være tydelige med grænser, og siger feks “jeg vil gerne have leger med bilen” eller “jeg vil ikke have du kaster med tingene, så går de istykker, også kan vi ikke lege med den”
Eller ignorere situationerne, dem som ikke er farlige, til skade for nogle eller bare er nogo. For de skal måske også teste noget af, men forstår ikke hvorfor de tror det er sjovt - det er mig en gåde.

Vi har talt lidt om, at de er jo tvillinger, og opmuntre hinanden på godt og ondt, og også i disse situationer.

Man kan sige uanset hvad, så har vi en udfordring her, så jeg er på bar bund over.

Men kan vi øve det med at lytte efter og gøre hvad der bliver sagt (inden for rimelighedernes grænser selvfølgelig), tænker også feks. Når vi er en tur i et stor center for at handle, løber de jo og hygger og leger, og på er tidspunkt skal vi videre, hvor der bliver sagt alle : “nu er legen slut, når skal vi hjem om lidt, jeg vil genre have I kommer med mig”.

Før kom de oftest, og nu kommer de sjældens, de har forstået hvad jeg siger, det er tydeligt, men vælger at løbe modsat og grine - som det er en leg.

Når børnene er indfanget, er jeg svedt, og må jeg jo sige lidt alvorligt til dem “at vi ikke kan tage i centeret og hygge os, hvis de ikke komme når jeg bedre om det”.

Ved godt at man ikke kan forvente ens børn gør alt man beder om. Men er det kun modenhed og tid, eller kan vi gøre noget for at styre denne kommunikation og forståelse?

Med venlig hilsen
E&N forældre

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar

29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar

24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar

21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Lære at høre efter

Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...

Læs hele brevet og Helens svar

21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Nedsmeltninger og trods

Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: