Svar: Skrigeri - 3 år, 8 mdr.

---

Kære mor

Tak for dit brev :)

Der kan være lidt forskellige ting, som spiller ind hos jer - og du må derfor vælge lidt til og fra ud fra det, jeg beskriver :)

Du skal naturligvis være opmærksom på, om din datter kan have ondt. Høje skrig, der kommer pludselig kan godt skyldes smertejag, og det er derfor vigtigt at sikre sig, at hun ikke har ondt i f.eks. ørerne.

Hun kan også skrige og græde af frustration, fordi hun stadig kan have svært ved at udtrykke sig med ord, og når ordene mangler, så vælger hun at skrige. Nogle børn vælger at slå, sparke, bide. Konflikter kan være svære at undgå, men prøv - jo mere frustreret og fortvivlet hun føler sig, jo mere vil hun naturligt skrige og græde. Jo mere hun føler sig forstået og mødt, jo mindre vil hendes skrig og gråd blive.

Det er også altid en overvejelse værd, om hun skriger, fordi hun på den måde får opmærksomhed. Altså, at hun har fundet ud af, at når hun skriger, så er du der for hende, ser hende, reagerer på hende - og derfor er det vigtigt, at du medtænker, om du kan vise hende ekstra opmærksomhed på en anden måde, så hun ikke behøver skrige for at føle sig set og lyttet til... Hvordan har du det? Hvis du er stresset, mangler overskud, måske går rundt og er lidt ked af det, så kan din datter godt føle sig lidt overset - selvom du er der for hende og elsker hende højt, så er du måske ikke så nærværende lige nu, og det kan hun reagere på ved at skrige mere... og hvis du så trækker dig, fordi det bliver for meget, så kan det forstærke situationen.

Det kan også sagtens handle om, at hun har brug for hjælp til at håndtere sine følelser. altså at hun nu skal lære, at det er helt okay at være ked af det, at du sagtens kan rumme hende og de store følelser, som hun har - men at hun ikke behøver skrige hver gang. Det er vigtigt, at du rummer hende og viser hende det, som hun ikke selv er i stand til - fordi hun spejler sig i dig, i det hun ser og mærker, at du gør. Du skal altså vise hende det, som du gerne vil lære hende.

Det vil sige, at jo mere skrigende og grædende hun er, jo mere skal du forsøge at bevare roen og rumme hende. At du kan rumme hende betyder, at du ikke forsøger at ændre det og ikke tager det personligt. Det skal være helt okay, at hun er ked af det og frustreret, og det er ikke fordi, du gør noget forkert. Verden er blot lidt svær for hende at overskue - især når hun er træt, så skal der ikke så meget til, før hun føler at hele verden går hende imod. Sådan har vi voksne det jo ofte også - hvis vi er trætte, så skal der ikke så meget til, før "filmen knækker"...:)

Du skal sørge ...

---

---

... for, at hun har så fast en rytme som muligt. Det vil sige fast stå op tidspunkt, fast puttetidspunkt, faste spisetider og faste tidspunkter til leg og aktivitet. Jo mere ens hendes dagsrytme er, jo bedre vil det være. Det vil gøre, at hun sover bedre, spiser bedre, at hendes blodsukker og dermed humør holdes stabilt - og overskuddet derfor også er større - og gråden mindre. Sørg også for, at hun tilbydes mange små måltider dagen igennem, og at hun spiser sundt og varieret og ikke får for meget sukker og sukkerholdige fødevarer. Frisk frugt er bedre end tørret frugt, fuldkorn er bedre end lyst brød. Vand er den bedste tørstslukker, giv hende også gerne minimælk og undgå saftevand, sodavand og lignende.

Jeg ved fra dine tidligere breve, at du og hendes far ikke længere bor sammen, og det er vigtigt, at I forsøger at skabe en nogenlunde ens rytme for jeres datter, så der ikke er for store udsving alt efter, om hun er hos mor eller far. Selvom I er forskellige og gør ting forskelligt, så er det godt, hvis hendes rytme kan være nogenlunde ens. Netop fordi det spiller ind på hendes overskud til at møde verden og gør gråden og nedsmeltningerne mindre.

Prøv at give hende ekstra fysisk kontakt. Lad hende sidde lidt ekstra på skødet, få lidt ekstra knus, kys og kram. Indfør evt. lidt massage, meditationsøvelser eller lignende, hvor du fysisk berører hende. Det vil kunne skabe en ro i hendes nervesystem og dermed også hjælpe til større ro og mindre gråd.

---

---

Inddrag hende i hverdagens gøremål, så hun føler sig anerkendt. Hun er i selvstændighedsalderen og har brug for at mærke, at hun kan finde ud af flere og flere ting selv. Lad hende derfor være med, når der skal laves mad, dækkes bord, tømmes opvaskemaskine, bages boller osv. Det vil også stimulere hende og vil ofte være med til at gøre, at gråden og skrigeriet bliver betydeligt mindre:)

Hvis hun bliver ved med at græde og skrige, selvom du viser hende opmærksomhed, tager hende på skødet, holder om hende, taler beroligende til hende osv., så må du gerne gøre hende opmærksom på, at hun skriger og f.eks. sige: "Prøv engang at fortælle mig, hvad du vil, uden at græde". Eller sig f.eks. "Det er okay igen, du behøver ikke skrige så højt, nu sidder vi lige her og læser lidt i bogen sammen". Du skal aldrig sige "hold så op med det skrigeri", for hun skal ikke føle sig forkert, men du må gerne gøre hende opmærksom på, at hun skriger og hjælpe hende med at kommunikere på en lidt mere hensigtsmæssig måde.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke og knus med på vejen herfra:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---