Annonce

Annonce

Svar: Har svært ved at rumme storesøster


22. december 2022

Kategori:
Alder:
4 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Katrine

Tak for dit brev og stort tillykke med lillebror - hvor dejligt, at I har fået sådan en lille størrelse, og nu er en familie på fire, velkommen tilbage :)

Jeg kan sagtens forstå, at du synes det er svært at rumme, når storesøster pludselig har ændret adfærd. Det er naturligt svært at opleve, at hun pludselig opfører sig på en helt anden måde end tidligere, og du har naturligt bare et ønske om, at I kunne hygge er alle fire...

Det er vigtigt, at du ved, at det er helt naturligt, at hun reagerer. Og det er rigtig godt, at hun som udgangspunkt ikke reagerer overfor lillebror, men faktisk virker glad for ham. Ikke desto mindre, så gør det naturligt noget ved hende... Man sammenligner det ofte med den situation, at din mand kom hjem med en ny kvinde - erklærede, at hende elskede han, og når de sad sammen i sofaen, så kunne du se, at de to havde noget sammen, som du ikke var en del af. Du kunne se, at han kikkede på hende på en særlig måde, talte til hende på en særlig måde, han så faktisk helt forelsket ud, når han kikkede på hende, og så skulle hun tilmed sove i soveværelset...

Når man ser dette billede for sig, så giver det ofte et indblik i, hvordan jeres datter har det og de følelser, som nok kører rundt i hende. Og der er især tre store følelser på spil:

Sorg - det er sorgen over, at hun ikke længere har mor og far for sig selv

Vrede - det er vreden over, at hun er bragt i denne situation. Ofte går vreden ud over mor, fordi det er mor, som har været gravid, og mor som ammer.

Angst - det er angsten for at lillebror vil tage hendes plads. At I vil elske lillebror lidt mere, end I elsker hende.

Sorg, vrede og angst er meget stærke følelser, og det er vigtigt, at I tager disse følelser alvorligt. Storesøster er lige nu rigtigt usikker på det hele, hun er usikker på sin plads i familien, hun er usikker på sin rolle og usikker på, hvad I føler for hende. Og det er denne usikkerhed, som kommer til syne nu. Så når hun pludselig råber op og er blevet meget højlydt i sin måde at være på, så er det fordi hun på den måde føler sig sikker på, at I ser hende. Når hun gør det, når der kommer gæster, så er det fordi det er rigtig hårdt, når gæster kommer på besøg og med det samme kikker på lillebror og siger "ih, hvor er han sød", og "hvor er han dejlig", og måske har de gaver med til ham.. og hun står på sidelinjen og føler sig naturligt overset.

Det er ikke fordi, hun ikke kan lide lillebror, eller fordi hun ikke kan lide jer forældre og den situation hun er sat i - det handler mere om, at hun lige nu er rigtigt usikker på det hele. Og selvom hun er 4.5 år og derfor godt kan sætte ord på nogle af sine følelser, så er det jo svært at sige, at hun savner, at det bare var jer tre, og at hun faktisk nogle gange synes, at lillebror er irriterende, eller at hun føler sig overset, forkert, usikker.

Det er derfor vigtigt, at du forsøger at sætte dig ind i hendes sted og prøver at forestille dig, hvordan du ville have det, hvis din mand f.eks. kom hjem med en ...


Annonce

... anden kvinde...

Storesøster føler måske at hun ikke længere er den foretrukne, at hun nogle gange måske er usynlig i forhold til lillebror, at hun ikke længere kan være helt så sikker på din kærlighed, at pladsen i dit hjerte måske er lidt usikker.. Alt sammen helt naturlige følelser, men som hun ikke kan sige, men godt kan vise med sine reaktioner. Og når du så i afmagt ender med at råbe af hende, så bliver dette jo forstærket. Derfor er det rigtig godt, at du så fint kan mærke, at det ikke dur, og at I også igen og igen forsøger at undgå negativ kommunikation, men i stedet har fokus på alt det gode, som hun gør og kan. Det er nemlig rigtig vigtigt, at hun lige nu igen og igen føler sig som noget særligt:)

Jeres datter har brug for at I sætter ord på, hvorfor det er dejligt at have hende, at ingen nogensinde vil kunne tage hendes plads, og at I altid vil elske hende. At hun er den bedste i hele verden, og at I slet ikke ved, hvad I skulle gøre, hvis I ikke havde hende.

Prøv at lægge mærke til, hvordan hun reagerer, når I sidder med lillebror. Hvor er hun, hvordan er hendes kropssprog, hvad laver hun.. sørg for at invitere hende med, så ammesituationen med ham ikke kun er med lillebror, men bliver en fælles byggetid for jer alle tre.

Prøv også at prioritere tid med storesøster alene, så hun oplever, at hun stadig bliver prioriteret. Brug f.eks. gerne tid ved sengekanten om aftenen, læs godnathistorie osv. så hun der føler sig prioriteret og får sagt farvel til dagen på en god og hyggelig måde.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Gør det legalt at være lidt træt af lillebror. Det er helt okay at sige f.eks. "det er også irriterende, at lillebror græder" eller "vil du bare så gerne være sammen med mig?" eller "du kunne godt tænke dig, at det bare var dig og mig igen?" eller lignende. Så hun hører og mærker, at du forstår hende - og at det er helt okay. Lav også aftaler med hende "når lillebror sover, så vil jeg rigtig gerne.. med dig" - men overhold jeres aftale, ellers dur det ikke.

Giv hende masser af fysisk kontakt og nærhed. Det er helt naturligt, at I sidder meget med lillebror, nusser, kysser, krammer, giver hud-mod-hud-kontakt osv. Hun har brug for også at få ekstra nærhed og tæt kontakt lige nu, så prioriter dette i hverdagen.

Vis hende billeder og fortæl hende historier om dengang, hun var en lille baby. Fortæl hende om alle de sjove og skøre ting, som hun kunne finde på. Sæt også ord på forskellen på at være en baby og være 4 år - hvor lidt han kan, og hvor meget hun har lært og kan nu - og hvor dejligt det er, at hun netop kan alt det.

Inddrag hende i hverdagens gøremål omkring lillebror, hvis hun har lyst til at hjælpe. Det kan være at finde det tøj frem, som han skal have på, hente en ren ble, finde en sut, hans putteklud osv. så hun får en rolle i forhold til ham - uden at hun føler sig presset, men så hun stadig føler sig vigtig.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig glædelig jul til jeres lille familie - glæder mig til at følge jer endnu engang :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar


29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar


27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?

Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...

Læs hele brevet og Helens svar


24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce