Annonce

Annonce

Svar: Blandingsforhold ved grøntsagsmos


17. november 2022

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Maria Louise og den bette :)

Det lyder som om, at I har ramt det helt rigtige tidspunkt for start med skemad - som jeg læser dit brev, så vil lillebror rigtig gerne tage imod skeen, og han vil også rigtig gerne smage på det hele - det er super dejligt :)

Det er ofte en god idé at bruge kartoffelmos som basis og f.eks. sige 1/3 kartoffelmos og 2/3 andre grøntsager. Mange børn kan godt lide kartoffelmos, og det er også med til at give grøntsagsmosen en cremet konsistens. Stille og roligt må du dog også gerne lave mos uden kartoffel for på den måde også at vænne ham til at spise andre former for grøntsager. Det kan være en god idé at tage udgangspunkt i de grøntsager, som I andre spiser, så han gradvist vænnes til at spise familiemad og naturligt også får en vis variation. Og så er det nok vigtigt lige at nævne, at der er børn, som nærmest får kvalme af kartoffelmos, og som derfor har det bedre med grøntsagsmos ude kartoffel:)

Det anbefales at komme 1 tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet grød eller mos for på den måde at energiberige maden. Det er en god idé at variere mellem forskellige typer fedtstof, så han får både plantebaseret (forskellige olier, minarine mm) og også får smør og smørbare produkter. Derudover anbefales det at tilsætte udmalket modermælk eller modermælkserstatning til grød og mos. Bruger du modermælkserstatning er det med til at give lidt ekstra jern til maden.

Hvis barnet har svært ved at vænne sig til grøntsagsmos, men er glad for grød, så kan man også vælge at bruge grød som basis og så gradvist lade grøntsagerne fylde mere og mere, så barnet på den måde vænnes til grøntsagsmos. Men hvis lillebror virker til at være glad for både grød og grøntsager, så synes ...


Annonce

... jeg ikke, at du skal bruge grød som basis, så er det fint at variere mellem forskellige grøntsager og dermed give ren grøntsagsmos. Når han bliver 6 måneder kan han så begynde at få flere og flere grøntsager og også kød og fisk i sin mos.

Det vil ofte være rigtig fint at give f.eks. grød til frokost og, når dette fungerer, så give grøntsagsmos om aftenen. Når han kan spise 1/2-3/4 dl. grød til frokost, så må du gerne give ham grøntsagsmos om aftenen. Det er bedre, at han spiser f.eks. 3/4 dl. to gange dagligt end 1 1/2 dl. på en gang :)

I takt med at han kan spise mere, og antallet af måltider skal øges, så vil det være fint at give grød om morgenen, variere mellem grød og grøntsagsmos til frokost og give grøntsagsmos om aftenen - med udgangspunkt i jeres mad. Og når han i 7 måneders alderen ofte kan spise mere endnu, så vil det ofte være fint med grød morgen og eftermiddagen, og grøntsager/kød/fisk frokost og aften. På den måde får han variation hen over dagen. Frugt kan gives som topping på en grød, som mellemmåltid eller som dessert efter et grøntsagsmåltid. Der gives derudover vand af kop til alle måltider.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det lyder som en fin ordning, at I kan aflevere lillebror i vuggestue om formiddagen og så hente ham til middag. Du kan på den måde bibeholde amningen før middagsluren, og han kan tage sin middagslur hjemme - og du kan samtidig arbejde hjemmefra. Det lyder som en rigtig god løsning for jeres familie, og som du skriver fungerede dette rigtig godt med storebror.

Og dejligt, hvis badet om dagen lige nu kan hjælpe til en rytme med en lidt længere middagslur - krydser fingre for at det fortsætter:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til børn

Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:

- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.

- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.

- Børn under 3 år må højst spise 25...

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce