Svar: Opvågninger nat
Kære N
Tak for dit brev og dejligt at høre, at grødmuffins var en succes :)
Det er svært at sige, hvorfor lillebror pludselig vågner flere gange om natten, virker ekstra brystsøgende og også har klynket en del mere, end han plejer... umiddelbart lyder det som om, at han måske er ved at blive syg. Selvom han ikke har haft feber og ikke er snottet, så kan der jo godt være sygdom på vej...
En anden mulighed er tandfrembrud. Kan det være tænder? Han har alderen til det, og nogle børn reagerer netop med at blive ekstra klynkende, pylret, brystsøgende, når tænderne er på vej...
Det kan også være tilfældigt, og være en naturlig reaktion på, at han nu er blevet ældre, oplever verden mere og mere bevidst, og derfor har flere stimuli at bearbejde. Det kan godt gøre, at han pludselig virker til at have mindre overskud og også gøre, at han vågner om natten. Alt hvad han oplever skal bearbejdes, når han sover, så hans drømmeaktivitet vil naturligt være større...
Det er rigtig fint, at du har ammet ham lidt ekstra, når han har haft det, som han har haft det. Mælken vil godt kunne give lidt ro, og det at blive ammet og føle sig ekstra holdt i din favn, vil naturligt også gøre ham ekstra tryg. Det vil han naturligt have brug for, hvis han lige nu ikke føler sig helt frisk eller føler sig overvældet af indtryk eller lignende. Netop det at "føle sig holdt" er vigtigt for, at han atter finder roen og kan koble fra... Du skal derfor ikke være ked af, at du lige nu ammer ham lidt ekstra eller tilbyder ham din favn lidt hyppigere, det må du meget gerne. Når han igen virker mere rolig og tilpas, så kan du igen trappe ud af dette behov:)
Du kan dog overveje, om det vil være en idé at du lægger en madras på hans værelse, så du kan lægge dig sammen med ham om natten. Jeg ved fra dit tidligere brev, at han sover på eget værelse i sin tremmeseng, hvilket jeg tænker, at du gerne vil holde fast i, og derfor anbefaler jeg en madras på værelset. På den måde lærer han stadig at sove på eget værelse og han kan stadig blive puttet i sin egen seng, men når dine hænder og kærtegn ikke er tilstrækkeligt til at få ham videre i søvnen, så kan du måske lægge dig med ham. Lige nu sidder ...
... du i en stol, og det er naturligt rigtig hårdt for dig, hvis det er stort set hele natten - på en madras har du stadig mulighed for at få sove lidt og måske vil hans behov for brystet ikke være så stort, hvis han kan mærke dig. Du kan med fordel sove med en t-shirt eller lignende, så han ikke har fri adgang til brystet om natten, men stadig har dig tæt på og fornemmer, at du ikke forsvinder...
Jeg tænker ikke, at indtaget af grødmuffins har givet ham ondt i maven, da han jo er vant til at spise grød. Jeg kan dog ikke udelukke, at han godt kan få lidt maveuro, hvis du har øget hans indtag af mad rigtig meget det sidste døgn - altså har givet ham rigtig mange nye fødevarer på en gang. Hvis det er tilfældet, så kan det være en god idé, at du forsøger at bibeholde lidt af den grød og mos, som han plejer at få, så han ikke kun tilbydes nyt, men får noget, som han er vant til, og som hans mave dermed også er vant til at kapere. Og maveuro kan naturligt også gøre ham ekstra brystsøgende og klynkende.
Her skal du naturligt også medtænke, hvor store portioner du giver ham. Da han er en fysisk stor dreng, som generelt lyder til at spise ret godt af skemaden, så kan du måske godt give ham 1.5-2 dl. grød eller mos af gangen, suppleret med lidt mad i hånden - men hvis du f.eks. giver ham 3 dl. så tænker jeg, at det er for meget. Så du må gerne forsøge at styre hans indtag lidt på denne måde:)
Sørg også for at han får rigeligt med væske - det vil sige vand - i løbet af dagen. Hen skal tilbydes vand til alle måltider og også meget gerne vand mellem måltiderne - f.eks. når han vågner og når han har ligget og trille omkring, leget på gulvet osv.
Hvor motorisk godt igang er han? Er han begyndt at krybe, lægge sig op i kravlestilling, kravler han rundt allerede? Hvis han er motorisk rigtig godt igang, så kan det også være begyndende separationsfase, som du mærker allerede nu...
Er der sket noget i jeres familie? Er der noget som du/I er kede af og stresser over... Han kan godt reagere med uro og stress, hvis han fornemmer, at der er noget, som ikke helt er, som det plejer at være...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og ønsker jer en rigtig god weekend! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











