Svar: Mange kald om natten

---

Kære Christina

Tak for dit brev og fine beskrivelse :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Der sker, som du også selv er inde på, en masse rent udviklingsmæssigt lige nu. Ligesom børn omkring 8-10 måneders alderen går igennem en separationsfase, så vil børn i 13-15 måneders alderen ofte gå igennem en ny fase - det man kan kalde separation-gentilnærmelses-fasen.

Denne fase er forbundet med, at jeres dreng nu begynder at gå mere omkring og dermed udforsker verden mere og mere på egen hånd, og den viser sig ved, at han på den ene side vil søge jer ekstra meget, har ekstra meget brug for at mærke jer tæt på, viser behov for at blive løftet op i jeres favn - og når I så tager ham op, så bliver I måske afvist, skubbet væk, så vil han alligevel ned og forsøge sig på egen hånd igen. Det kan føles lidt som op-ned-op-ned, og som om at han ikke rigtig selv helt kan beslutte, hvad han egentlig har brug for.

Det kan også påvirke ham sådan, at han pludselig bliver ked af det, hvis I forlader stuen og går på toilettet eller lignende, ligesom han kan blive ked af det, når han puttes, og I måske forsøger at gå fra ham. Han kan få svært ved at overgive sig til søvnen på egen hånd og kan f.eks. vise ekstra behov for, at I sidder ved sengenkanten, læser i en bog, synger en sang osv. Ligesom han også kan vågne om natten og have behov for at mærke, at I stadig er der - og derefter så falder trygt i søvn igen.

Det er naturligvis vigtigt, at I anerkender hans behov for at have jer tæt på, mærke je, og at I beroliger og betrygger, som han nu viser behov for - når det så er sagt, så er det dog også godt, hvis I kan forsøge at holde fast i de gode vaner, som I allerede har fået skabt, da han også bliver mere og mere bevidst, og dårlige vaner kan være svære at komme væk fra på sigt.

Gode vaner er f.eks., at han puttes i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover, at han puttes med en bamse, putteklud, slaskedukke eller lignende, som på sigt kan blive substitut for jer. Han kan også stadig have glæde af et bad om aftenen efterfulgt af en godnatgrød eller lignende, før han puttes. Hvis badet ligger en times tid før putning, kan det hjælpe ham med at overgive sig til søvnen og slappe af i kroppen. Samtidig er de faste rutiner med til at hjælpe ham med at koble fra, det giver genkendelighed og tryghed, han ved, hvad der nu skal ske.

Hvis han vågner først på natten og er rigtig svær at få til at sove videre, så kan I godt overveje at tage ham ind til jer, lade ham sove lidt videre hos jer, og på den måde finde roen og blive tryg... MEN, det vil være rigtig godt, at I flytter ham tilbage i egen seng igen, når han sover tungt og godt og pladsen i jeres seng bliver for trang. Det, at han puttes i egen seng og vågner op i egen seng om morgenen, vil faktisk kunne hjælpe ham med at komme videre i egen seng om natten og dermed undgå at skulle ind omkring jer. Han er nemlig stadig så lille, at han ikke er helt så bevidst om, at han faktisk har været inde omkring jer i løbet af natten. Så når du siger "vi giver ofte op kl 04 og tager ham ind i smørhullet, hvorefter han sover fuldstændig roligt" - så kan det godt være ...

---

---

... en god idé i en kort periode at gøre sådan, men han bør tilbage i egen seng, før det bliver morgen, og dagen starter...

En anden løsning kan være, at I tager en madras ind på hans værelse, hvor en af jer kan sove i en periode. På den måde holder I fast i, at han puttes i egen seng, og at han også bliver på eget værelse om natten og dermed ikke vænnes til, at han skal vågne, op og ud til jer. Samtidig med at I kan berolige ham med jeres stemmer, en beroligende hånd osv. når han vågner, så han kan høre, at I er der stadig væk og dermed trygt sover videre, før han vågner for meget op. Så I netop med det samme kan hjælpe ham videre med lidt "sssyy" og "nat-nat skat" og lignende.

I skal passe på ikke at give ham sut, hver gang han vågner. For når han sover godt, så vil sutten falde ud af munden på ham, han vil registrere, at sutten er væk, vågne, småklynke indtil I kommer og giver ham den i munden igen - det der kaldes vanebetinget afbrudt søvn. Så sutten er fin, når han puttes - men ikke en gang i timen om natten.

Puttebamsen skal bruges hele dagen og følge ham fast. Han skal have den med sig i barnevognen, når I handler, kører i bil, når han puttes til dagslur, når han puttes om aftenen, når I sidder i sofaen og putter, når han er ked af det, har brug for lidt trøst osv. Den skal være der mere eller mindre altid og på den måde gradvist begynde at tage lidt over for dig og din favn. Det vil hjælpe ham, når han starter i vuggestue, at han til den tid har en bamse, som kan fungere som bindeled mellem vuggestue og hjem og være en substitut for mor og far. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de bevidst begynder at bruge en puttebamse, putteklud og lignende, så det er helt oplagt at introducere en sådan nu:) Nogle børn er meget bevidste om, hvilken bamse de kan lide og tager til sig, så måske skal I vise ham lidt forskellige for at se, om han kaster mere kærlighed på en end en anden... Det er desværre ikke altid den, som vi synes, er den sødeste, som vores børn kaster deres kærlighed over..:)

---

---

Med hensyn til at holde i hånd, når han skal sove, så er puttebamsen naturligt en mulighed her, men ellers er godnathistorien god. Når du sidder og læser højt for ham, så skal han slippe din hånd, for at du kan læse videre. Du holder altså lidt i hånden, han slipper din hånd, du bladrer, holder lidt i hånd igen, læser, han er nødt til at slippe dig, for at du kan bladre og læse videre... På den måde kan du gradvist vænne ham til, at han ikke behøver holde i hånden hele tiden, det er helt okay at ligge stille og bare lytte til dig, du er der, du forsvinder ikke...:)

Bogen du læser op, skal være meget meget simpel med en enkelt tekst og et billede. F.eks. "her er bamse, han er brun", vise ham billedet af den brune bamse. "Bamse har et par blå bukser", vise ham billedet af bukserne. "Nu har bamse sine blå bukser på", vise ham billedet af bamse med bukserne på.

Når alt dette er sagt, så skal I naturligvis også være opmærksomme på, om han kan have ondt i f.eks. ørerne. Børn, der vågner afbrudt og græder igen og igen om natten, kan godt have væske på ørerne...

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---