Annonce

Annonce

Brev:

Søvnproblemer - 1.5-3 timer lang putning


18. oktober 2022

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Søvnproblemer - 1.5-3 timer lang putning

Hej Helen.

Vi skrev da vores datter var 7 mdr, omkring problemer med at falde i søvn om aftenen - og nu er vi nødt til at skrive igen.
Jeg kan mærke det er ved at være hårdt igen og at jeg er fuldstændig færdig efter en 1,5-3 timer lang putning, så nu beder jeg om hjælp!

Hurtig information omkring vores hverdag, er at jeg (moren) er hjemmegående med vores datter som jeg nyder til fulde. Vi har både dage hvor vi er i legestue eller til mor-far-barn gymnastik og vi har dage hvor vi bare tuller herhjemme, leger ude i sandkassen og hygger indenfor. Planen er at hun skal i børnehave, når den tid kommer (i vores kommune er det når hun er 2,9 år)

Far ligger ude til hverdag, så han er som regel ikke hjemme mandag-torsdag.
Jeg elsker vores dage og hun er den skønneste at være sammen med - som regel glad, har masser af humor og er super nysgerrig og aktiv. Hun er meget motorisk "dygtig", løber meget og hun har lige fundet ud af hvordan man åbner køleskabet! Til gengæld siger hun ingen ord endnu, men jeg finder ro i at hun bruger mere krudt på det motoriske.

Når vi så når til aftenen... Er historien en helt anden! Vi putter ca. kl. 19:45; giver hende nattøj på, børster tænder, ruller gardiner ned, læser en historie, bliver lagt i sin egen seng og vi synger "elefantens vuggevise", jeg putter hende ned og fortæller at hun skal sove og jeg elsker hende og så går jeg ud i vores gang og sætter mig på en stol hvor hun kan se mig. Og så går den vilde jagt ellers... Hun bliver top hysterisk over at jeg går fra hende, så jeg når at gå frem og tilbage til hende MANGE gange. Løfter hende op hvis hun er ulykkelig, giver kram og ligger hende tilbage i sengen og går tilbage ud i gangen. Som regel når jeg ikke ud af soveværelset før hun "kalder".

Efter det har stået sådan på i 1,5 time går vi som regel til sidst med hende frem og tilbage i soveværelset - nogle gange hjælper det og andre gange ikke, og så går den vilde jagt ellers igen! Enkelte dage er hun i et mere frækt humør. Hvor hun "skriger" og når vi kommer ind griner hun og smider sig i sengen og kaster med bamsen og sengeranden. (hendes seng står i vores soveværelse).

Det med at sætte os på en stol hvor hun kan se os er et råd vi har fået for ca. 1 måned siden - inden det havde vi kæmpet med "gå og se" i ...


Annonce

... 2 måneder, hvor vi lukkede døren på klem ind til hende og kom når hun kaldte eller blev ulykkelig.

Tror måske hun har svært ved at slippe dagen? Det er for sjovt at lege og være oppe til at hun gider at sove? Og endnu mere er jeg bange for at jeg ikke stimulere hende nok, så hun er "træt nok" om aftenen?

Her er en ca. plan over vores dag:

7:00 Står op.

7:45 Får morgenmad, bestående af en portion grød, æg, 1/2 bolle med ost og 1/3 banan. Her får hun vand til.

Fordi hun spiser så godt om morgenen, plejer jeg ikke at tilbyde formiddagsmad, hun viser heller ikke tegn på at have lyst til mere inden rugbrød.

10:30 Rugbrød med forskellig pålæg. Her spiser hun som regel en hel sammen med et glas letmælk.

11:30-14:30 Sover middagslur (det tager max 5 min inden hun sover, hvor jeg triller stille med barnevognen ude i carporten)

15:00 Får eftermiddagsmad; kan f.eks. være 2 bananpandekager med blåbær, lidt vindruer, en digestivekiks med fuldkorn og en ostehaps. Vand til.

16:30 Tilbyder peberfrugt og agurk men bliver altid afvist, derimod vil hun gerne have de mere "usunde snacks" hvis jeg tilbyder det.

18:00 Aftensmad - jeg vil nødig bruge ordet kræsen, men det er sjældent hun sidder og spiser nøjagtig det samme som os. Vi tilbyder hende altid det som vi skal have først og afviser hun det, smører jeg et stykke rugbrød eller også varmer jeg nogle rester jeg ved hun kan lide (det som regel pasta-retter, risotto eller madpandekager). Grøntsager spiser hun aldrig hvis hun kan se dem, dog spiser hun dem alle hvis det er "gemt" i pasta eller risotto. Hun får også mælk til aftensmad.

18:30 kommer i bad hver 2. dag.

19:15 Har indtil for 2 uger siden tilbudt til grød, men lige pludselig ville hun ikke have det mere. Så nu tilbyder vi frugt i stedet, og det spiser hun som regel lidt af.

19:45 Putning - og sover et sted i mellem 21:30-23.

Jeg vil så gerne give min datter en god afslutning på dagen, men det ender altid med at jeg er lige ved gå ud af mit gode skind og hun er super ulykkelig!

Håber sådan du kan hjælpe mig og måske se "fejlen" som jeg har stirret mig blind på. Jeg trænger til at have bare en time om aftenen hvor jeg kan puste ud.

Mange hilsner Louise.

P.S. Hun bliver 17 måneder om en uge (ved ikke om det gør en forskel)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar


14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce