Annonce

Annonce

Svar: Søvnproblemer - 1.5-3 timer lang putning


18. oktober 2022

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Louise

Tak for dit brev og fine uddybende beskrivelse - der er flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Først - din uro omkring, hvorvidt du ikke stimulerer hende nok, tænker jeg, at du skal forsøge at tage lidt roligt. Det lyder som om, at I har nogle rigtig hyggelige og dejlige dage hjemme, I går i legestue, til gymnastik osv. hvor hun naturligt møder andre børn og voksne, og det lyder rigtig fint. Når det så er sagt, så får hun naturligt ikke samme sansebombardement og stimulation, som hvis hun var i vuggestue dagligt... Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, at I skal lave mange ting i hverdagen, som stimulerer hende både motorisk, mentalt - og også sprogligt:) Hun lyder dog til at have en sød og kærlig mor, som er meget omkring hende.

Derudover, så er det meget vigtigt at kikke på lillepigens søvnbehov. Mit bud vil være, at hun har brug for 13-13.5 times søvn i døgnet. Det betyder faktisk, at når hun står op kl. 07 og ofte sover ca. 3 timer til middag, så vil hendes puttetidspunkt om aftenen skulle være kl. 20.30-21. Så hun får 10-10.5 times nattesøvn og til sammen altså får sine 13-13.5 timer.

Når hun ofte først sover mellem 21.30-23.00, så tænker jeg, at det handler om, at hendes puttetidspunkt lige nu ligger for tidligt. Hun bliver frustreret og ked af det, fordi hun ikke er parat til at sove, og selvom klokken ender med at passere hendes egentlige puttetidspunkt, så kan hun ikke falde i søvn, fordi hun så ender med at blive for ked af det, frustreret og til sidst overtræt. Det er derfor meget vigtigt, at I putter hende på det tidspunkt, hvor hun faktisk er parat til at sove - ikke før og ikke efter.

Du skal forestille dig, at der kører et søvntog med alle søvnhormonerne, og det handler om at springe på toget, når det holder ved perron. Hvis man kommer for sent til toget, så er det enormt frustrerende at vente på det næste tog. Kommer man for tidligt til toget, så er det lige så frustrerende - det er altså bare frustrerende at vente, og hvis toget ikke er der, så kan man ligeså godt udnytte tiden og lave noget andet imens.

Når det lykkes jer at putte lillepigen inden for 10-15 minutter, så har I ramt søvntoget, så har I nået at springe på toget, når det kom forbi. Men når putningen tager flere timer, når hun tydeligt bliver ked af det, frustreret og bare ikke kan sove, så er det fordi, I ikke har nået toget, da det holdt ved perron. Så er I enten for tidligt eller for sent på den, og løsningen er derfor at afbryde hele seancen og vente på, at næste tog kommer forbi...

Samtidig er der lidt udfordringer, som I er oppe imod hos jer. For det første, så tror jeg (også ud fra dit tidligere brev), at I måske har en lille ugle. Altså en pige, som egentlig trives godt med en sen putning. Hun er måske B-menneske, og det skal man naturligt også tage hensyn til og anerkende.

Derudover, så har det, at I har brugt 1.5-3 timer på putning de sidste mange måneder, været med til at lære hende, at putning er noget, som tager rigtig lang tid - og at det består af et ritual, hvor hun kommer i seng, rejser sig, bliver lagt ned, græder, kommer op, lægges igen, græder og protesterer, kommer op, bliver gået med, puttes igen - I går, hun græder, I kommer tilbage, fjerner jer fra hende igen, hun græder, I kommer igen, op, ned, op, ned osv. osv. Hun tror, at det er sådan det skal foregå, ...


Annonce

... når hun skal puttes, det er det, hun har lært...

Du nævner, at efter at I havde "kæmpet med "gå og se" i 2 måneder, hvor I lukkede døren på klem ind til hende og kom når hun kaldte eller blev ulykkelig", så gik I over til at sidde på en stol. Og du skriver også, at dagen altid ender med, at "hun er super ulykkelig!".

Det lyder som om, at der har været rigtig meget gråd hos jer, og at jeres datter derfor forbinder det at sove med noget, som ikke er trygt, dejligt og rart. Det er I derfor nødt til at lave om på - og her er løsningen desværre ikke, at I sætter jer på en stol. Selvom hun kan se jer, så virker det unaturligt og ikke trygt for hende, at I sidder der. Hun vil være i tvivl om, hvorfor I sidder der, hvorfor I ikke taler med hende, hvorfor I ikke reagerer på, at hun rejser sig, hopper rundt.. ligesom hun naturligt mærker, at du/I bliver irriterede til sidst... Hun forstår det ikke, forstår ikke, hvad det er, I forsøger at fortælle hende - i stedet bliver hun utryg ved jeres opførsel, jeres reaktioner, for normalt så reagerer du jo på hende, og på alt hvad hun siger og gør, og i løbet af dagen bliver du ikke irriteret og er ikke ved at gå ud af dit gode skind... så denne metode gør hende ikke tryg, tværtimod...

Da situationen er, som den er, hos jer, så vil jeg umiddelbart anbefale, at du/I lige nu putter hende omkring kl. 20.30-21. Hun skal stadig op kl. senest 07 om morgenen og hun skal ikke sove mere end 3 timer til middag, det vil sige, at du skal vække hende, hvis hun ikke vågner af sig selv. Så sætter du dig med hende på skødet, evt. i dobbeltsengen om aftenen eller sidder ved siden af hendes seng - læser godnathistorie, synger elefantens vuggevise, putter hende med bamse osv. Altså alt det, som du gerne vil indføre og lære hende at finde roen ved. Men lige nu har hun brug for nærheden, når hun skal sove. Hun må ikke være usikker på, om du går fra hende - hun må ikke nå dertil, hvor hun bliver ulykkelig og utryg, men skal nu lære at det at sove er forbundet med noget dejligt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg forestiller mig, at hun kan starte på skødet, få læst en lille historie, og derfra så komme over i sin seng, hvor du så læser lidt videre, hun putter med bamse, du synger godnatsang og du bliver der... Og først når hun er tryg ved at sove og kan falde i søvn inden for ca. 30 minutter på denne måde, så kan du begynde at ændre på, hvor længe og hvordan du så er til stede.

Samtidig kan du så også begynde at rykke hendes puttetidspunkt lidt frem, så hun gradvist vænnes til at sove lidt tidligere om aftenen, og så afkorter sin dagssøvn i stedet. Det vil sige, at hvis hun f.eks. har behov for at sove 13-13.5 time i døgnet, så kunne det f.eks. være fordelt på 11 timers nattesøvn fra kl 20 til 07 og 2-2.5 timers dagssøvn f.eks. fra kl 12-14.30... På den måde vil tingene naturligt ændre sig lidt med tiden, men for at komme dertil, er du/I nødt til at starte med at gøre hende tryg ved at skulle sove, og gradvist arbejde på at finde det rette puttetidspunkt, så hun også føler sig parat til at sove, når hun puttes:)

Hun har en rigtig god alder til at øve dette i nu - netop 16-17 måneders alderen er god til nye rutiner og tryghed - når hun bliver 18-20 måneder, kommer ofte en urolig periode...

Jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre, og giver lidt idé om, hvad jeg tænker, spiller ind hos jer, og hvordan I kommer videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce