Annonce

Annonce

Svar: Babybad


9. oktober 2022

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Du kan i princippet bade din dreng dagligt, hver anden dag eller blot en gang om ugen. Det afhænger helt af, hvordan han har det med at blive badet, hvor "snavset" han er, hvordan hans hud ser ud osv. ligesom badet f.eks. også kan bruges som en god rutine i forhold til at få ham til at slappe af og finde ro, før han skal sove.

Det er rigtig fint med et badekar med babyindsats, men du kan også forsøge at holde ham i din ene arm. Det giver dig mulighed for at sænke ham lidt længere ned under vandet med kroppen, ligesom han måske vil føle det trygt, at han netop ligger i din arm og ikke ligger frit som på badekarrets indsats.

Det lyder lidt som om, at han er "bange for at falde", når han hiver sig fast i badekarrets kant, ligesom det faktisk lyder som om, at han måske stadig har en lidt kraftig moro-refleks, når han efter ca. 30 minutter lyder til at vågne med et spjæt.

Moro-refleksen er barnets faldrefleks, eller det man nogle gange også kalder forskrækkelsesrefleksen. Den fødes han med, og den kaldes netop sådan, fordi den ofte udløses, hvis han bliver forskrækket - så flyver armene ud fra kroppen, håndfladerne åbnes, han stivner i kroppen, armene kommer ind foran kroppen igen, og han begynder at græde. Og hos nogle børn, så ser man netop denne refleks gå igang der, hvor de går fra et søvnstadie til et andet. De får derfor vækket sig selv af det spjæt, som kroppen giver, begynder at græde og har svært ved så at komme videre i søvnen.

I badet kan det hjælpe med en vaskeklud på kroppen, ligesom det ofte kan hjælpe, hvis du kan holde hans hænder og evt. hjælpe ham med at samle hænderne foran på kroppen og på den måde hjælpe ham med rent fysisk at holde sammen på sig selv. Ellers er det ofte en rigtig god idé at bruge et svøb, eller at I begynder at bruge en sovepose til ham, når han f.eks puttes i sin barnevogn.

Det er koldere i vejret nu, og en sovepose vil være guld værd de næste måneder frem. Jeg vil anbefale den type, som også kaldes kørepose, hvor han ligger omsluttet, som hvis han havde en dyne over sig og på den måde ligger godt puttet. Når og hvis han spjætter, så vil dynen/soveposen være med til at holde sammen på ham, så hans spjæt forhåbentlig ikke bliver så store, at han vækkes af dem, men i stedet hjælpes videre i søvnen. Det kunne f.eks. være en Najell eller en Voksi - de findes i mange forskellige prisklasser og kvaliteter, men så har du måske lidt idé om, hvilken type jeg tænker ...


Annonce

... på:)

Og så tilbage til badet - Det er ofte også en god idé at give ham lidt mælk, før han skal i bad, så han naturligt er mere rolig, fordi han ikke er sulten, men også fordi han så har lidt at forbrænde af - det kræver naturligt energi af ham at skulle i bad. Du kan derfor amme ham, før han skal i bad.

Nogle gange kan du også vælge at vaske hans ansigt, vaske ham bag ørerne og under hagen på puslebordet, før du kommer ham i bad, så han ikke skal have "vand i hovedet", hvis han f.eks. ikke bryder sig om dette.

Vandet skal være 37-38 grader. Det kan også være en god idé, at badeværelset ikke er for koldt, og at du kommer håndklædet på en lun håndklædetørrer eller i tumleren (dog under hensynstagen til el-krisen), så han kan få et lunt håndklæde om sig, så snart han kommer op af badet.

Du må gerne komme lidt badeolie i badevandet eller lidt mild parfumeret badesæbe. Hvis du vælger olie, kan hans hud blive meget glat, så pas på at han ikke glider rundt. Olie har ikke nogen rengørende effekt, men tilfører huden ekstra fedtstof. Sæbe vil fjerne bakterier og skidt, både det synlige og det vi ikke kan se:) Vælg altid svanemærkede produkter.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Badet skal ikke vare særlig lang tid. Det vigtigste er, at du får ham vasket godt i alle folder, og at han oplever det som noget rart. Der er ingen idé i, at bade ham så længe, at han ender med at blive ked af det. Da han ofte virker lidt anspændt, så er 5-7 minutter sandsynligvis helt fint, var han derimod pludrende og tydeligt nød det, plaskede osv. så kunne du roligt lade ham bade i f.eks. 15 minutter.

Det er godt, hvis du kan indføre lidt faste rutiner. Det vil sige en fast måde at gøre det hele på, også rækkefølgen du vasker ham osv. Jo mere ens, jo mere genkendelighed og jo mere tryghed vil du skabe. De faste rutiner vil hjælpe ham med at genkende, at det er et bad, som er ved at ske.

Det er også rigtig godt, hvis du kan afslutte badet med god frottering med håndklædet og så smøre ham med lidt creme, give ham lidt babymassage osv. Det vil hjælpe ham med at finde ro i kroppen og dermed bedre kunne falde i søvn efterfølgende.

Og så skal han naturilgvis have mælk og så puttes til lur - som sagt meget gerne i en sovepose, så det også bliver en naturlig del af rutinen:) Du kan igen amme ham eller du kan her supplere med en flaske, som jeg ved fra dine tidligere breve også har været på tale:)

Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre på vej og giver lidt længere lur :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.

Indkøring af hjemmepasser

Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.

Svedproblemer efter fødslen

Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce