Svar: Raseriudbrud og måske lydsensitiv?

---

Kære mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dejlige børn :) Og hvor dejligt at høre, at I har kunne bruge mine tidligere svar, og at begge børn ikke længere behøver flaske og tilmed puttes langt bedre, skønt!

Det er, som du skriver, altid svært med tvillinger, fordi man naturligt let kommer til at sammenligne dem. Men børn er bare forskellige - også selvom de har samme gener - og de udvikler sig i meget forskelligt tempo. Og de normale rammer er meget vide. Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, du kan bruge :)

Jeg vil tage udgangspunkt i det sidste du beskriver, nemlig at jeres dreng kan blive meget forskrækket og virke lydsensitiv, samtidig med, at du oplever, at han ikke kommunikerer lige så meget verbalt som sin søster. Det kan godt hænge sammen med hans hørelse, og derfor kan det være en idé at få tjekket hans ører. I kan bestille tid hos en ørelæge, det kræver ikke henvisning. Hvis han f.eks. har væske i mellemøret, så kan det forklare, hvorfor han nogle gange bliver forskrækket, ligesom det også kan forklare, hvorfor sproget måske er lidt senere til at komme.

Derudover kan det også sagtens blot hænge sammen med, at han f.eks. motorisk er lidt længere fremme, og børn vil ofte være lidt hurtigere til enten det motoriske eller det sproglige. Hvor søster måske er mere verbal, så er han måske motorisk lidt hurtigere end hende, og det er helt normalt. Hvis han har brugt lidt ekstra kræfter og energi på at øve sig i at kravle, rejse sig og gå rundt osv. så har dette fået mere fokus end at kunne udpege forskellige kropsdele osv. Hvor søster måske har siddet mere stille og i stedet brugt energi på det sproglige... bare en tanke :)

At han græder, hvis hun græder, er også helt normalt for alderen. Børn spejler sig i hinanden, og deres følelser og mimik smitter. Det gælder gråd, men det gælder f.eks. ofte også latter. Små børn kan også spejle os forældre, så hvis vi ser meget bekymrede og kede ud af det, så kan de også pludselig bryde i gråd, ligesom vores latter også kan få dem til at grine. At han græder, hvis søster græder, kan derfor godt være tegn på, at han blot spejler, det han oplever:)

Og ja - grådanfald, vredesudbrud, meltdowns - det er helt normalt. Det kalder jeg fortvivlelsesanfald, og det ses især i 1-3 års alderen, og I skal måske derfor forberede jer lidt på, at det måske kun er begyndelsen, I oplever nu;)

Når børn får anfald af fortvivlelse, så er de oprigtigt kede af det. De bliver skuffet over, at tingene ikke vil, som de vil, og når de mærker, at verden går dem imod, så bryder de fysisk sammen. Det sker ofte over ting, der i jeres øjne er bagateller - det kan være, at I skal ud af døren og derfor afslutter en leg, det kan være bleen, der skal skiftes, skoene der skal på, at I giver ham en blå kop i stedet for en rød kop, at I skærer frugten ud i stedet for at servere den hel... Det er rigtig svært at håndtere, fordi han ikke er ældre end han er. Og ja - søster har samme alder, men igen - børn udvikler sig forskelligt.

Fortvivlelsen og den manglende evne til at håndtere forskellige situationer hænger sammen med en endnu umoden hjerne. Jeres dreng har ikke de forbindelser i hjernen, som skal få ham til at tage det roligt, lære at bevare overblikket, og som skal gøre, at verden ikke bryder sammen - og det er jeres opgave at hjælpe ham med at danne disse forbindelser.

I ...

---

---

... hjælper ham ved at sætte ord på, de ord, som han naturligt stadig selv mangler. Det er vigtigt, at I viser ham forståelse og lytter til ham og hele tiden anerkender, at det er svært, når verden går ham imod. Det er på samme måde meget vigtigt, at I bevarer roen, så han kan spejle sig i jeres ro. I skal altså med jeres kropssprog og jeres ord hjælpe ham med at blive beroliget og få samling på sig selv igen.

Når han har et fortvivlelsesanfald, så udskilles der adrenalin. Det pumpes rundt i kroppen, og det vil blandt andet gøre, at hans muskelmasse øges. Det betyder, at I får svært ved at holde ham, han bliver ekstra stærk, stritter imod, protesterer. Hans pupiller kan også trække sig sammen, hans puls og blodtryk stiger, og han kan virke "helt ude af den". Netop derfor er det vigtigt, at I med jeres ro forsøger at få ham rolig igen.

Det er ikke farligt at få anfald af fortvivlelse, men når I hjælper ham til ro, så skaber I netop de forbindelser i hjernen, som endnu ikke er der. Det vil sige de forbindelser, som han har brug for, når han bliver ældre, kommer i børnehave, i skole, bliver voksen osv. hvor der naturligt også vil være situationer, hvor han skal kunne bevare roen, selvom tingene ikke altid går, som han gerne vil.

At sætte ord på betyder f.eks. at I siger "sååå skat, driller skoene?", "du bliver bare så ked af det nu", "øv, det er også bare rigtig dumt, at vi ikke kan lege mere" osv.

Det er også altid rigtig godt, hvis I kan giv ham fysisk kontakt og nærhed. Tage ham på skødet eller holde om ham, og er han ikke parat til dette, så kan I holde jer i nærhedenog i stedet invitere ham til at komme, når han er klar. I kan f.eks. sige "kom skat, kom du her over til mig, kom", så han direkte hører, at I gerne vil ham. Efter lidt tid, så vil han måske være parat, og så kan han kravle op på jeres skød og blive holdt om.

---

---

Afledning er ofte også en rigtig god idé i denne alder. Så hvis afslutter noget, f.eks. afslutter en leg, og han bliver ked af det, så kan det være godt at vise ham noget andet, få ham på andre tanker, fjolle lidt osv. Og på den måde kan I måske komme lidt hurtigere videre :)

Det er også altid godt med alternativer. Så hvis I siger nej til noget, så tilbyd noget andet. "Nej, du kan ikke få kiks nu", "se her, er du sulten, her er en bolle og lidt frugt" eller lignende. Det er godt, hvis et nej ikke bare er et nej, men at der kan være andre muligheder.

Inddrag ham også. Hvis han f.eks. protesterer over, at bleen skal skiftes, så lad ham være med til at finde en ble frem og selv kravle op på puslebordet eller lad evt. tissebleen blive skiftet stående, hvis han ikke gider ligge ned. Lad ham også selv holde cremetuben, løfte numsen, når den rene ble skal lægges under ham osv...

Og husk så også, at I ikke bør stille ham spørgsmål, som I allerede har besluttet svaret på. Så hvis det er tid til at skifte ble, så tag ham op og sig "kom du skal lige have skiftet din ble". Hvis I starter med at spørge "skal du have en ren ble?", og han så svarer nej, og I derefter løfter ham op og kræver, at bleen skal skiftes, så respekterer I jo ikke hans nej og så bryder han naturligt sammen - I skal derfor ikke spørge, hvis ikke I lytter:)

Jeg vil anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn & opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". Jeres børn har den helt rette alder til, at I måske kan finde lidt inspiration i den:)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---